Eleverne sidder bevæbnet med grønne, gule og røde farveblyanter. Foran sig har de en norsk tekst, og ord, som staves på samme måde som på dansk, skal de farve grønne. Kan eleverne forstå ordet, selv om det staves anderledes, griber de den gule farveblyant, mens den røde er til de ord, eleverne ikke forstår.

“Et minut tilbage, så giv den ekstra gas”, siger Charlotte Larsen ud i klassen. Kort efter bipper timetimeren. Den hænger ved siden af tavlen og hjælper eleverne til at følge med i, hvor lang tid de skal arbejde med en opgave.

Imens Charlotte Larsen samler farveblyanterne sammen, beder klassens anden lærer, Line Sander Dreyer, eleverne om at tælle, hvor mange grønne ord de har.

“Hvad skal man gøre, når man har talt ordene?” spørger Charlotte Larsen.

“Så rækker man sin hånd op”, svarer Line Sander Dreyer uanfægtet.

En pige fortæller alligevel, hvor mange grønne ord hun har. Charlotte Larsen markerer med sin hånd, at eleven skal række hånden op for at vise, at hun er klar.

Eleverne i 5.b på Katrinebjergskolen i Aarhus begyndte i 2016 som en af Danmarks to første Nest-klasser. Den anden er skolens 5.a. Nest-klasserne er inspireret af skoler i New York og består til at begynde med af 12 elever fra skoledistriktet og fire normaltbegavede elever med autisme.

Nest går under betegnelsen omvendt inklusion, fordi undervisningen tilrettelægges ud fra behovet hos eleverne med autisme om hele tiden at være forberedt på, hvad der skal ske. Det imødekommer lærerne med tydelig struktur, visuelle redskaber og ved konsekvent at italesætte, hvad de vil have eleverne til – frem for at fortælle dem, hvad de ikke må. Det sker ud fra en tanke om, at strategierne også gavner distriktseleverne.

“Hvis Line fremlægger ved tavlen, og jeg kan se, at nogle har svært ved at følge med, kan jeg sige: ‘Puha, nu bliver jeg godt nok træt’. Eleverne føler sig ikke forkerte, når de hører mig sige, at jeg har det på samme måde som dem”, uddyber Charlotte Larsen.

Afgørende med to lærere

Det går så godt med at inkludere elever med autisme, at Katrinebjergskolen hvert år opretter to Nest-klasser, hvor der altid er to voksne til at undervise sammen. Det kan lade sig gøre, fordi man sparer den dyre specialundervisning, som eleverne med autisme er visiteret til.

Det er altafgørende med resurser til to lærere, mener Line Sander Dreyer og Charlotte Larsen. De benytter sig af co-teaching, som netop forudsætter to lærere, hvoraf den ene skal have specialpædagogiske kompetencer.

“Det kan være uoverskueligt for eleverne at holde fokus mod tavlen, især for dem med autisme, som let bliver afledt af sanseindtryk. Derfor er det godt, at vi kan variere mellem at undervise sammen, dele eleverne i grupper, og at den ene underviser, mens den anden støtter op”, fortæller Charlotte Larsen.

På den ene side af tavlen i 5.b hænger et skema over dagens program sammen med timetimeren. I den modsatte side kan eleverne se, at dansktimen først byder på stilletid. Derefter hører de om “språklige forskjeller” som oplæg til, at de skal farve ord. Til sidst er der opsamling og spørgsmål.

Undervejs bruger lærerne en stemmeskala til at vise eleverne, hvilket toneleje aktiviteterne foregår i. Stemmeskalaen har fulgt eleverne siden 0. klasse. Det samme har timetimeren, men efterhånden som eleverne har lært at læse, er andre visuelle redskaber blevet afløst af sproglige budskaber, så da eleverne kommer fra frikvarter, bliver de mødt af denne besked på tavlen: “Velkommen ind fra frikvarter. Sæt jer og læs i jeres bøger, indtil uret ringer”.

Da timetimeren ringer, roser Line Sander Dreyer eleverne for at være kommet stille ind.

“Det tyder på, at I har haft et godt frikvarter”, tilføjer Charlotte Larsen.

Eleverne har tidligere kunnet melde sig på fire aktiviteter i frikvartererne, men her har lærerne sluppet grebet, for eleverne skal kunne lege frit og have mulighed for at tale om TikTok, gaming, og hvad de nu interesserer sig for.

“I går var en dreng med autisme ked af det, fordi de andre hele tiden ændrede reglerne i en leg. Så snakkede vi med eleverne om, at de skal sørge for at forklare ændringerne, så han kan følge med”, siger Charlotte Larsen.

Eleverne med autisme vælges til

Det indgår i Nest, at eleverne med autisme får social læring. Den har også ændret sig – fra tre til to timer om ugen. Samtidig deltager alle elever med autisme ikke altid.

“Eleverne udvikler sig ikke synkront, så hvis vi skal tale om noget, hvor en elev er godt klædt på, er der ingen grund til, at han er med. Vi tager individuelle hensyn”, siger Charlotte Larsen, som står for den sociale læring.

Lærerne regner med, at eleverne får god brug for læringen, nu de er på vej i puberteten.

“Det er vigtigt, at eleverne forstår, at kroppen og hjernen udvikler sig, så både man selv og andre begynder at reagere anderledes. De skal forstå, at det er helt almindeligt og sker for alle”, siger Line Sander Dreyer.

Eleverne i 5.b er fuldt bevidste om, hvem der har autisme, og hvem der ikke har. Men det skiller dem ikke ad, hverken i undervisningen eller socialt. Tværtimod.

“Eleverne med autisme bliver valgt til, fordi de kan noget i en leg, de andre ikke kan. De er også dygtige til engelsk, så de andre vil gerne tale engelsk med dem”, siger Charlotte Larsen.

De to klasselærere har også 5.b i engelsk, og de giver eleverne med autisme æren for, at klassen ligger på et meget højt niveau. Det går så godt, at Charlotte Larsen under stationsundervisningen i engelsktimen tager plads på indersiden af et buet bord og ubesværet får de skiftende elever på ydersiden med i en dialog om, hvordan de kan være med til at beskytte oceanerne mod plastikaffald og jordkloden mod klimaforandringer.

“Nogle af eleverne med autisme foretrækker at læse på engelsk, og de taler sammen på engelsk, også i frikvartererne. Det gør de andre elever dygtigere, så alle i klassen ligger mindst på niveauet for 5. klasse. Ingen er under det”, siger Charlotte Larsen.

Det hele er dog ikke kun godt i 5.b. Det er særligt sårbart for pigerne, som der kun er fire af i klassen.

“Pigerne kan lide at være sammen med drengene, og lige nu er en af pigerne og en af drengene med autisme de bedste venner i verden. Men pigerne skal også have mulighed for at spejle sig i andre piger. Nu må vi heldigvis arbejde sammen på tværs af årgangene igen, så vi skal have gang i en pigeklub sammen med a-klassens seks piger. På sigt skal de også være mere sammen med pigerne i e og d”, siger Charlotte Larsen.

Det er også sårbart, at eleverne med autisme ikke bor i skoledistriktet, men kommer i skole med taxi, for så kan de ikke smutte med en klassekammerat hjem efter skoletid.

“En af dem er godt i gang med at lære at tage bussen. Det vil give ham mere frihed”, siger Line Sander Dreyer.

Lærerne får massiv opbakning

Kommuner og skoler rundtom i landet har taget Nest til sig. Enten fuldbyrdet eller i mindre skala, men lærerne på 5. årgang på Katrinebjergskolen er frontløbere.

“Vi er lige så spændte som alle andre på, hvordan Nest udvikler sig. Vi er den ældste årgang, så vi er altid de første i Danmark til at prøve nyt”, siger Charlotte Larsen, som i februar 2020 var med i New York for at studere Nest på mellemtrinet og i udskolingen.

Skoleledelsen: Vi har fat i noget, som virker

Sammen med PPR arbejder ledelsen på Katrinebjergskolen på, hvordan skolen forholder sig til, at Nest-klassernes elever bliver ældre. Eleverne skal fortsat udfordres, og lige nu er der kig på spisepauserne.

Det er nødvendigt at blive opdateret med viden, mener hun og kollega Line Sander Dreyer.

“Vi er stadig på en øvebane, hvor vi udvikler Nest, i takt med at eleverne bliver ældre. Det gør vi ved at være opmærksomme på, hvad det er for børn, vi har med at gøre. Det handler om at læse elevernes signaler og reagere hensigtsmæssigt på dem”, siger hun.

Lærerne står ikke på bar bund. De har taget de seks moduler i den Nest-uddannelse, som Katrinebjergskolen har udviklet sammen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aarhus. Derudover har de specialpædagogiske kompetencer fra tidligere at trække på.

“Uden specialpædagogiske kompetencer og uden autismeforståelse kommer man på hårdt arbejde”, siger Charlotte Larsen.

Lærerne står heller ikke alene med opgaven. Nest-klaserne har tre PPR-psykologer tilknyttet, som giver lærerne supervision og ideer til, hvordan de kan komme videre. Samtidig holder lærerne teammøde hver uge, hvor de efter en fast dagsorden evaluerer indsatserne i klassen, holder elevkonference, deler erfaringer og måske aftaler at afprøve nye arbejdsformer på tværs af fagene.

“Vi nørder for at få tingene til at fungere, og der følger meget kommunikation med for at sikre, at vi går i samme retning. Alle kan det her, men det kræver, at man vil det, for man er nødt til at forholde sig til sig selv og sine kolleger på en helt anden måde end i både en distriktsklasse og en specialklasse. Hvis eleverne ikke køber det, vi vil i undervisningen, er det os, der er nødt til at ændre metode”, siger Charlotte Larsen.

Derfor er det vigtigt med opbakning fra ledelsen.

“Vi får meget sparring af vores pædagogiske leder, og det giver plads til, at vi kan fordybe os og prøve nye ting af. Ideelt set skal eleverne i Nest sidde ved firemandsborde, men i 3. klasse kunne de ikke finde ud af at høre efter, når de sad på den måde. Vores leder var med på, at vi lavede en anden opstilling. Nu er vi tilbage ved firemandsborde, fordi vi har øvet os i, hvor eleverne skal rette deres opmærksomhed hen hvornår”, siger Charlotte Larsen som eksempel på, at det ikke altid kan lade sig gøre at gå den lige vej.

Klassen må godt blive større

Den største forskel fra indskolingen til nu er, at 5.b ikke har de to samme lærere i alle timer. I takt med at flere fag kommer til, får eleverne flere lærere. Indtil videre går det fint i 5.b, hvor eleverne har andre lærere i tysk og fransk.

“Der kommer ikke to tysklærere ind i klassen, men en tysklærer og én, som kender klassen. I år er det en pædagog. Eleverne er gode til at tage imod nye lærere, og selv om de er sammen med elever fra andre klasser i tysk og fransk, kører det”, siger Charlotte Larsen.

Eleverne med autisme er meget videbegærlige, så når en lærer kan fortælle dem noget nyt, er de interesserede, supplerer Line Sander Dreyer.

“Forinden har vi brugt tid på at forberede dem på, at de skal have en ny lærer, og vi taler med dem om de sociale strategier, de har lært, og hvad de for eksempel kan gøre, hvis nogle snakker i stedet for at lytte. Eleverne kan lide de strukturer, vi giver dem”, siger hun.

Det voksende timetal finansieres af, at der i 3. klasse kommer en femte elev med autisme ind i Nest-klasserne. Ideelt set skal klasserne også have flere distriktselever, men 5.b består lige nu af fem elever med autisme og ti fra skolens distrikt. Altså 15 elever i alt og dermed én færre end i 0. klasse.

“Vi vil gerne have tilgang, så eleverne får flere at spejle sig i og blive venner med. Det vil være sundt for dem, men vi ligger i en bydel, som mange forældre flytter fra for at få råd til at købe hus, så der er ikke tilgang på vores årgang”, forklarer Line Sander Dreyer.