Forbyd piger i grundskolen at gå med hovedtørklæde på skolens område.

Sådan lød anbefalingen i går fra den kommission, der tidligere på året blev nedsat af regeringen, for at undersøge, hvordan man undgår social kontrol af piger og kvinder i indvandrermiljøer.

Men spørger man én af de lærere, der til dagligt både omgås elever med og uden hovedtørklæde, er dommen klar.

”Jeg tænker, at det er en utroligt dårlig ide”.

Sådan siger Andres Ravn Skovse, der underviser på Ellehøjskolen i Aarhus, der ifølge ham er tæt på at have 100 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk. For det første mener han ikke, at der er en tydelig sammenhæng imellem hovedtørklæder i skolen og social kontrol.

”Som lærere arbejder vi med social kontrol og demokratisk dannelse til dagligt, og tørklædet er ikke noget af det, der får vores alarmklokker til at ringe. Der har vi mange andre ting, vi holder øje med. Jeg oplever ikke, at man bare kan koble mellem tørklæder og social kontrol”, siger han og tilføjer,

”Det er desuden utrolig forskelligt fra familiernes kultur fra hjemlandet, hvornår pigerne tager tørklæde på, så det kan man slet ikke lave nogle generelle vurderinger på baggrund af”.

Han mener desuden, at tørklædetvang er et problem, som skolerne selv burde håndtere, hvis de stod med det. Hvilket han tvivler på.

”Det er at skyde gråspurve med kanoner, at gøre det til en landspolitisk sag”, siger han.

Frygter at forbud fører til hjemmeundervisning

Til gengæld tror Andres Ravn Skovse at forbuddet vil have den modsatte effekt på indsatsen med at integrere de religiøse elever.

Danmark Lærerforening: Stort 'nej tak' til tørklædeforbud

”Jeg kunne frygte, at de familier, som måtte være meget religiøse, enten ville flytte deres børn til en skole, hvor forbuddet ikke bliver håndhævet, eller ville benytte muligheden for hjemmeundervisning. Og så vil man jo fratage de familier mødet med det øvrige danske samfund, som er dét, de har brug for, siger han.

Regeringsnedsat kommission vil forbyde muslimske hovedtørklæder i skolen

I de tilfælde, hvor læreren fra Aarhus faktisk har oplevet elever, der har det, som han kalder for ”en uacceptabel adfærd baseret på religiøse værdier”, så hjælper det som regel at tale til dem om gensidig respekt.

”Vi oplever nogle gange elever, som kommer med uacceptable religiøse udsagn om kristendommen for eksempel. Der siger vi, vi respekterer islam, så vi forventer også, at du respekterer kristendommen, og det bliver der lyttet til. Men det argument fratager man os, hvis man forbyder hovedtørklæder”, siger han.

Forbud spænder ben for læring

”Det ville være utroligt skadeligt for min relation til det enkelte barn og familien, hvis jeg skulle ind og håndhæve sådan et forbud”.

Sådan lyder vurderingen fra Andreas Ravn Skovse, når man spørger ham, om udsigterne til at skulle håndhæve et eventuelt tørklædeforbud. Og dét er åbenlyst problematisk, mener han.

”Lærer-elev-relationen er afgørende for min mulighed for lave klasseledelse og passe mit arbejde. Børnene skal have det godt i skolen, og det har de jo ikke, hvis de er bange for, at deres lærer tvinger dem til at tage tørklædet af. Frygt er ikke en god måde at drive undervisning på”, siger Andreas Ravn Skovse.

Derfor har han også svært ved at se sig selv håndhæve et tørklædeforbud overfor eleverne i sin klasse.

”Jeg tror ikke, at jeg på eget initiativ ville reagere, hvis en pige kom i skole med tørklæde på. Og hvis jeg fik en ordrer om at håndhæve forbuddet, ved jeg ikke, hvad jeg ville gøre? Umiddelbart ville det være mig meget imod, fordi jeg synes, at det er helt uforeneligt med en folkeskole, der bygger på ligeværd og et samfund, der bygger på religionsfrihed. Og det er tæt på at være uforeneligt med folkeskoleloven i sin nuværende udformning”, siger han.