Folkeskolen er for alle. Både dem som bliver tvunget til at have tørklæde på af deres familie, og dem, som gerne vil have tørklæde på, påpeger DLF-næstformand Dorte Lange.
Folkeskolen er for alle. Både dem som bliver tvunget til at have tørklæde på af deres familie, og dem, som gerne vil have tørklæde på, påpeger DLF-næstformand Dorte Lange.

Danmark Lærerforening: Stort 'nej tak' til tørklædeforbud

I bedste fald er det nyttesløst, og i værste fald vil det forværre problemet med mistrivsel, hvis regeringen indfører forbud mod tørklæder i grundskolen. Det mener næstformanden for Danmarks Lærerforening.

Publiceret Senest opdateret

”Jeg kan kun anbefale, at det forslag ikke bliver virkeliggjort”.

Sådan lyder reaktionen fra næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, efter at en kommission nedsat af regeringen i går offentliggjorde et forslag om at indføre et forbud imod, at piger bærer hovedtørklæde i grundskolen.

”Det er vigtigt, at folkeskolen er for alle. Både dem som bliver tvunget til at have tørklæde på af deres familie, og dem, som gerne vil have tørklæde på. Et generelt forbud vil jo ramme begge parter”, siger Dorte Lange.

Kommissionen, der er kommet med forslaget, har til formål at undersøge, hvordan man undgår social kontrol af piger og kvinder i indvandrermiljøer. Men med et tørklædeforbud frygter Dorte Lange, at det tværtimod vil blive sværere at forhindre social kontrol.

”Et forbud mod tørklæder er i bedste fald nyttesløst, og i værste fald kan det forværre problemet. Vi har set fra Frankrig, som lavede et generelt forbud mod religiøse symboler i 2004, at rigtig mange piger med muslimsk baggrund ikke gennemførte grundskoleforløbet, fordi de simpelthen blev taget ud af skolen. Det er den risiko man løber. Og det bryder vi os jo heller ikke om. Vi vil jo gerne have, at alle børn i Danmark er en del af den opdragelse, som vi gennemfører i folkeskolen”, siger næstformanden.

Social kontrol skal bekæmpes med dialog

Skal man den sociale kontrol til livs, mener Dorte Lange, skal der andre, men velkendte metoder brug.

”Vi vil hellere gå den vej, som vi generelt gerne vil gå, hvis vi ser at elever mistrives, nemlig at man har en dialog med familien, og at man drøfter med dem, hvad det vil sige at være en del af - den danske folkeskole, og at der er noget der hedder frihed og eget valg og sådan nogle ting. Og hvis mistrivslen bliver rigtig slem, så har vi jo mulighed for at indberette det, ligesom vi har ved alle mulige andre årsager til mistrivsel hos børn”, siger hun og tilføjer,

”Vi har lidt til gode at få påvist, at alle de piger, der har tørklæde på, har det på imod deres vilje. Men er der bare én, der har det på mod sin vilje, synes jeg, at vi har et problem, og det bliver vi selvfølgelig nødt til at kunne tale med dem om”.

Et generelt forbud vil medvirke til at undergrave den tillid, der skal være mellem familierne og folkeskolen, mener Dorte Lange.
Et generelt forbud vil medvirke til at undergrave den tillid, der skal være mellem familierne og folkeskolen, mener Dorte Lange.

Men, understreger hun, dialog kræver mere tid med eleverne.

”Det vi generelt har brug for som lærere, er jo at kunne spotte mistrivsel noget før. Lærerne skal have bedre tid til at kunne tale med eleverne. Det er dét, der er vejen frem, så vi i højere grad kan sætte ind mod mistrivsel på alle mulige felter. Hvis nogle piger mistrives, fordi de bliver tvunget til at bære tørklæde, så har vi jo veje, hvor vi kan mindske det” siger Dorte Lange.

Urimeligt at lærerne skal håndhæve forbud

Ifølge næstformanden kan det dog blive sværere at tage den dialog, hvis der bliver indført et forbud.

”Hvis der kommer et generelt forbud, så er det jo også med til at undergrave den tillid, der skal være mellem familierne og folkeskolen som institution, til at man kan tale åbent om tingene”, siger Dorte Lange, der mener, at sådan et forbud også sætter lærerne i en urimelig situation.

”Jeg kan slet ikke se for mig, hvordan lærerne skulle kunne håndhæve det her forbud i praksis. Hvad gør man så, hvis der sidder en pige i klasse med tørklæde på? Går man så til skolelederen og siger, nu er der en, der bryder loven her, hvad skal vi stille op med det?”, spørger hun og håber altså, at kommissionsforslaget aldrig bliver gennemført i dansk lovgivning.

Powered by Labrador CMS