
Forsker: Aarhus-forsøg viser ikke, at man bør skære ned på karaktergivningen
Aarhus kommunes forsøg med en karakterfri hverdag er slut. Men selvom der er begejstring for den formative feedback, advarer en af de forskere, der har fulgt forsøget, mod at gøre karakterfriheden permanent.
Stop værdikrigen i skolen
Stop værdikrigen i skolen
"Vores budskab er, at man skal tænke i, hvordan man kan få karakterer og formativ feedback til at spille sammen", siger hun. "Du er nødt til have den formative feedback for at blive bedre, men du er også nødt til at få en karakter for at forstå den formative feedback. Vi har længe haft et testregime, hvor alt skulle kunne måles. Nu svinger pendulet den anden vej, og så skal vi slet ikke have karakterer. Jeg synes vi skal gå på to ben og have begge dele".
Pia Vedel Ankersen mener, at det er på tide at stoppe med at gøre skolen til en værdipolitisk kampplads.
Så hvis det står til Pia Vedel Ankersen, så skal de aarhusianske udskolingselever fortsat have masser af formativ feedback.
Til gengæld må den 'karakterfri hverdag' for hendes skyld gerne slutte, så det at modtage en karakter kan blive normaliseret blandt eleverne.
"Der er der er intet i vores rapport, som peger på, at man skal undlade at give karakterer. Intet", understreger hun og fortsætter: "Alt, hvad der ikke er vaner og rutiner, bruger vi uforholdsmæssigt meget energi på" siger hun.
"Så måske skal vi stedet vænne eleverne til at få karakterer, så det ikke føles så odiøst. Hvis man kun får karakter to gange om året, så er der en enorm forventning og opmærksomhed forbundet med det. Samtidig har vi elevrespondenter, som synes at de har fået ros hele året og så får en karakter, der er dårlig eller bare middelmådig. Det bliver et nederlag".