It
0   12

»Pigerne er vant til at blive spurgt med en forventning om, at det gider de nok ikke«

Danske piger er værst til at undervurdere egne it-evner ifølge international undersøgelse. Der er brug for flere kvindelige rollemodeller, lyder det fra lærer, som underviser piger i kodning.

Der er særligt én oplevelse fra weekenden, der står stærkt i hukommelsen hos Josefine Jack Eiby, da Folkeskolen ringer hende op mandag morgen. Lørdag og søndag har hun været med til at arrangere Tech Brunch, hvor piger og deres mødre kan komme forbi og eksperimentere med teknologi. Halvvejs gennem forløbet kommer en af deltagernes bror ind sammen med børnenes far.

»Indtil da har pigen kastet sig ud i at bruge den ene teknologi efter den anden. Men fra broren kommer ind, går der ganske kort tid, så har han overtaget showet, og søsteren er trådt i baggrunden. Det er meget typisk for, hvordan piger opfører sig, når det kommer til teknik, når der er drenge i nærheden. De må hellere overtage, for de er nok bedre til det«, fortæller Josefine Jack Eiby.

Derfor kommer det ikke bag på hende, at rapporten Icils 2018 viser, at piger i 8. klasse har samme og på nogle områder faktisk bedre it-færdigheder end drengene, men at pigerne vurderer egne evner lavere, end drengene vurderer deres til at være. Men det kommer bag på hende, at Danmark er det land, hvor forskellen på de to køn er størst.

»Rapporten kommer i halen på en række andre undersøgelser, der konkluderer det samme. Nemlig at drenge og pigers kompetencer er ret ens - hvis ikke pigerne ligefrem er bedre - men at troen på dem er meget forskellig. Men jeg har ikke tidligere hørt, at forskellen ligefrem er større i Danmark. Det er meget bekymrende«, siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Underviser piger for sig

Josefine Jack Eiby har været folkeskolelærer på Øster Farimagsgades Skole i København gennem 14 år. I marts gik hun selvstændig med firmaet Edu21 og lever nu af at holde oplæg, workshops og give skoler sparring i, hvordan man underviser i det 21. århundredes kompetencer. I projektet DigiPippi tager hun ud og underviser piger i at programmere. Netop fordi underviserne oplever, at pigerne på den måde kommer mere på banen, end hvis der er drenge til stede.

»Men så opstår der jo et dilemma. For når vi underviser pigerne alene, så er vi som voksne med til at fastholde den kulturelle opfattelse af, at pigerne er dårligere og derfor har brug for noget særligt«, siger Josefine Jack Eiby.

Derfor gør DigiPippi meget ud af at præsentere det på en anden måde for eleverne. Når de afholder Tech Brunch kun for piger, får de at vide, at det er, fordi børn skal lære deres »umulige forældre« at bruge teknologi. Underviserne kaldes rollemodeller, og netop kvinder med stærke it-kompetencer er den mest afgørende faktor for, at piger også begynder at tro på, at de er gode til teknologi, mener Josefine Jack Eiby.

»I mine timer og klasser bliver pigerne bedst til teknologi. Fordi det er mig, der er rollemodellen. Det handler rigtig meget om, hvem der serverer it«, siger hun.

Som lærer kan man derfor ikke komme uden om at tage et normkritisk blik på, hvordan it bliver præsenteret for eleverne, mener Josefine Jack Eiby. Børn i dag vokser op med it, der er udformet af mænd og derfor taler mere til drengene.

»Og derfor vælger drengene at uddanne sig til job, hvor man skaber it til den næste generation. Som igen er skabt af mænd for mænd«, lyder det fra Josefine Jack Eiby, som tilføjer, at mønstret forstærkes af, at pigerne bliver mødt med en forventning om, at »teknologi nok ikke er noget for dem«.

ICILS 2018

International Computer and Information Literacy Study (Icils) 2018 er den anden internationale undersøgelse af grundskoleelever og -læreres it-kompetencer. Den første blev gennemført i 2013. Den danske del af undersøgelsen gennemføres af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Icils måler 8.-klasseelevers computer- og informationskompetencer og evne til datalogisk tænkning. Blandt rapportens hovedkonklusioner er:

• Danske piger klarer sig gennemsnitligt bedre i testen af computer- og informationskompetence end drenge og lige så godt i testen af datalogisk tænkning.

• Danske piger har lige så høj tiltro som danske drenge til egne evner, når det gælder basale aktiviteter med en computer. Men de danske piger har det laveste gennemsnit ud af de 12 lande i undersøgelsen, når det kommer til tiltro til egne evner til tekniske aktiviteter ved en computer. Forskellen på danske pigers og drenges gennemsnit er større end i noget andet af de deltagende lande.

• Danske piger har også det laveste gennemsnit, når de bliver spurgt, i hvor høj grad de kunne forestille sig at studere og arbejde med it.

• Samlet er de danske elever de bedst præsterende blandt de deltagende landes elever inden for både computer- og informationskompetence samt datalogisk tænkning. Der er desuden mindre spredning i de danske elevers kompetencer, end der er i de fleste andre deltagende lande.

• 70 procent af danske lærere svarer i undersøgelsen, at de bruger it i undervisningen hver dag. I 2013 var det 40 procent. Danske lærere lægger også i langt højere grad end i 2013 vægt på, at eleverne udvikler kompetencer inden for it-området.

»Pigerne i mine klasser siger, at jeg spørger, om de vil arbejde med it, på en måde, der motiverer dem. De er vant til at blive spurgt med en forventning om, at det gider de nok ikke«.

Drengene koder - pigerne pynter

Oplever du, at pigerne er gode til andre ting end drengene, men måske ikke tillægger dem lige så stor værdi?

»Ja, men det er ikke kun pigerne, der ikke tillægger det værdi. Det gør vi som samfund heller ikke. Det klassiske eksempel er, at kvinder ofte lægger højere vægt på æstetik. Så derfor snakker man - med de bedste intentioner for øje - om at 'lokke' pigerne med mere æstetik til at beskæftige sig med 'rigtig' it, som oftest er hardcore kodning. Men it er jo meget mere end det. Hvorfor er det at være god til Instagram ikke en hardcore it-kompetence?« spørger Josefine Jack Eiby.

»Er man god til Instagram, er man vanvittig god til storytelling, visuel identitet, brug af målgrupper - alt det, der anses for at være 'bløde' kompetencer og derfor ikke rigtig tekniske. Hvis både kvinder og mænd var opmærksomme på det, så var meget vundet«.

Kan piger ikke være lige så gode til kodning som drenge? Vi skal vel ikke derhen, hvor det er okay, at der er nogle it-aktiviteter og -job for kvinder og andre for mænd, bare de har lige høj status?

»Når det kommer til ting som kodning, så tænker piger meget mere i, hvad formålet med det er, mens drengene synes, at kompetencen i sig selv er interessant. Et klassisk eksempel er, at en kvinde aldrig kunne have kodet et system til bookning af flysæder, der splitter en familie. Det er muligvis det mest rationelle, men det, der kommer ud af kodningen, giver ingen mening for en kvinde«, siger Josefine Jack Eiby.

»Vi skal ikke dele os op. Vi skal have flere kvindelige rollemodeller, der kan forklare, hvad man kan med kodning. Hvad formålet er. Og så skal det ene formål ikke være bedre end det andet. Vi oplever, at når pigerne bygger og koder en neglelaktørrer, så trækker alle lidt overbærende på skulderen. Men når drengene bygger en kanon, der kan skyde med papirs­kugler, så er det megafedt. Der er et klart hierarki«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.702 andre er allerede tilmeldt