Godt to ud af tre forældre vurderer, at manglende støtte til elever med særlige behov påvirker undervisningen negativt

To tredjedele af forældrene: Manglende inklusionsstøtte skader undervisningen

Godt to ud af tre forældre vurderer, at den manglende støtte til elever med særlige behov påvirker undervisningen negativt. En ny Epinion-måling vidner om bekymring blandt forældre over implementeringen af inklusion.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Inklusionsreformen fra 2012 har været til debat gennem hele sin levetid. I en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Lærerforeningen oplever tre ud af fire folkeskoleforældre, at der ikke er støtteforanstaltninger nok til de børn, der har adfærds- og indlæringsmæssige vanskeligheder. Og 63 procent vurderer, at den manglende støtte påvirker undervisningen negativt. 

Hvis inklusionen i folkeskolen skal lykkes, kræver det ifølge Lærerforeningen, at lærere og skolepsykologer bliver bedre klædt på til at inkludere børn i skolens fællesskaber. Det kræver først og fremmest bedre økonomiske vilkår. 

"Det hed sig jo i starten, at pengene fulgte med barnet, og det må vi konstatere ikke er tilfældet på grund af den pressede økonomi i kommunerne. I dag skal man løse en utrolig kompleks inklusionsopgave, uden at der er de nødvendige midler eller hænder, der er brug for", siger Jeanette Sjøberg, formand for undervisningsudvalget i Lærerforeningen.

Også undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er opmærksom på, at mange klasser i dag lider under en mislykkes inklusion.

"Vi har både børn, der ikke får den hjælp, de har behov for, og klassen kan være så forstyrret af det, at det kan være kropumuligt at gennemføre almindelig undervisning", sagde hun til folkeskolen.dk og varslede i samme artikel et gennemgribende opgør med inklusionsreformen.

Rosenkrantz-Theil varsler opgør med inklusions-reformen 

Bedre uddannelse

I kampen for den gode inklusion foreslår DLF blandt andet, at man genopretter cand.pæd.psyk.-uddannelsen til skolepsykolog.

Cand.pæd.psyk.-uddannelsen, en videreuddannelse efter læreruddannelsen, der gav psykologautorisation, blev nedlagt i 2004.

"Man må kigge på, hvordan man gør brug af den ekspertise, man har på skolerne. Derfor er skolepsykologuddannelsen ét vigtigt punkt, for de kliniske psykologer fra PPR er ofte slet ikke med ude i undervisningen. De laver i stedet andre opgaver", siger hun.

Sjøberg fremhæver co-teaching som en af de metoder, der fungerer godt som inklusionsmetode. Her er to lærere sammen om undervisningen den ene med særlige kompetencer i specialundervisning, og sammen står de for at planlægge, gennemføre og efterbehandle undervisningen. Det kan noget særligt, mener formanden for undervisningsudvalget.

Inklusion og co-teaching kræver et nyt syn på eleverne

Lærerforeningen mener også, at faget specialpædagogik skal genindføres på læreruddannelsen.

"Der mangler uddannede folk, der har de her kompetencer i specialundervisning. De lærere, der besidder dem, er ved at forsvinde", siger Jeanette Sjøberg.

"Strategier på glittet papir"

I takt med implementeringen af inklusionsreformen fra 2012 har kommunerne udviklet handleplaner og strategier for, hvordan lærere skal tackle inklusionsudfordringerne.

Men Jeanette Sjøberg mener fortsat ikke, at man har fået spredt den nødvendige vejledning ordentligt ud til underviserne på de enkelte skoler. Det må der gøres noget ved.

"Der er mange kommuner, der har lavet strategier for inklusion. Desværre ender det ofte med fine beskrivelser på glittet papir. Det er vigtigt, at det bliver mere konkret, og at man drøfter på skolen, hvordan man laver handleplaner, og hvad man gør med de enkelte elever, som har brug for hjælp", siger hun.

Powered by Labrador CMS