Læge: Børn kan få hjælp til at nå på toilettet

I hver klasse sidder et-to børn med inkontinens, som har svært ved at nå på toilettet i tide. Heldigvis er det næsten altid et fysisk problem, som kan behandles medicinsk eller ved faste rutiner.

Publiceret

INKONTINENS KAN BEHANDLES

Flere end 50.000 børn over fem år har problemer med urin- ellerafføringsinkontinens.

Hvis et barn tisser i bukserne om natten, er det, enten fordibarnet producerer for meget urin, har forsinket døgnrytme eller enoveraktiv blære. Hvis barnet mest har problemer med uheld i løbetaf dagen, skyldes det næsten altid en overaktiv blære. For eksempeler centret i hjernen for aktivt, og barnet føler ofte trang til atskulle tisse eller når ikke på toilettet i tide.

Børn, der tisser i bukserne, når de er fyldt fem år, eller harufrivillig afføring, skal have hjælp. Lægen kan henvise tilbørneinkontinensklinikker, der findes over hele landet.

På en inkontinensklinik kan barnet for eksempel komme imedicinsk behandling for ufrivillig natlig vandladning og for storurinproduktion. Nogle får også et ringeapparat, der hjælper dem modsengevædning.

For børn med afføringsinkontinens handler det om at sørge for atholde afføringen blød og ikke mindst at tage sig god tid tiltoiletbesøg morgen og aften. Nogle børn overhører signalerne, ogdet kan afhjælpes med faste tidspunkiter for toiletbesøg.

Langt de fleste bliver hjulpet af de forskelligebehandlingsmetoder. To procent har problemet helt op til18-årsalderen.

Kilde: kontinens.org

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Professor Søren Rittig fra Aarhus Universitetshospital har arbejdet med børns inkontinens i mange år. Han fortæller, at de oplever et svagt stigende antal børn med inkontinensproblemer, og at de får mange henvendelser op til skolestart.

»Vi kan ikke sige, om det bare skyldes øget opmærksomhed på problemet, eller om der er flere børn med inkontinens. Problemet rammer en del børn med ADHD og autisme, men det kan også skyldes blærens og tarmens umodenhed eller forhøjet produktion af urin. Desuden kan dårlige toiletforhold på skolerne forværre problemet«, siger Søren Rittig.

Mens tisseuheld ofte skyldes overaktiv blære, hænger afføringsinkontinens i 90 procent af tilfældene sammen med forstoppelse. Tidligere mente mange, at der var psykiske årsager til inkontinens, men i dag ved man, at det er et fysisk problem, der kan behandles, fortæller Søren Rittig:

»Det er forfærdeligt at tænke på, at man tidligere regnede det for et psykisk problem. Der er børn, der har været indlagt i månedsvis på psykiatrisk afdeling for at få behandlet problemet, og i dag ved vi, at det i langt de fleste tilfælde skyldes forstoppelse«.

Først hvis et barn har været renligt i nogle år og så pludselig får afføringsinkontinens, vil lægerne i dag se på, om der kan være en psykisk grund.

»Min søn kan ikke mærke, at han skal på toilettet«

Svært at tale om i skolen

Hvis et barn har en overaktiv blære og ikke får tømt blæren omkring hver tredje time, kan barnet miste kontrollen over blæren og tisse i bukserne. De hyppige ture på toilettet kan være for stor en opgave at skulle håndtere for en elev i indskolingen.

»Det er stadig et kæmpe tabu. Vi taler altid med børnene om, hvordan de har det, men de fleste vil ikke tale om det i skolen. Det er let for en læge eller andre at sige, at det skal afdramatiseres, men det er ikke enkelt i hverdagen«, siger Søren Rittig.

Han oplever, at lærerne nogle steder har held til at tale om det i klassen, især hvis flere elever har problemet.

»Det er vigtigt at fortælle, at det ikke er noget, de kan gøre for. Vi ved godt, at det ikke er noget, de gør med vilje, og at det er meget ubehageligt for dem. Det kan de andre børn også godt sætte sig ind i. Nogle med urininkontinens får et armbåndsur, der vibrerer, og de har så på forhånd fået lov til at gå på toilettet midt i undervisningen. Men der er også eksempler på så dårlige skoletoiletter, at det kan øge problemet. Her kan vi tale med lærerne om, at barnet eventuelt får lov til at bruge et toilet på lærerværelset«, siger Søren Rittig.

Powered by Labrador CMS