Specialundervisning
2   8

Kritiseret kommune gør klar til at reformere sit tilbud om specialundervisning

Det vakte opsigt, da to ministre opfordrede borgmesteren i Hillerød til at kontakte en gruppe forældre, som sagde, at kommunen svigtede deres børn med handicap og diagnoser. Nu har kommunen sendt et oplæg om en styrket indsats i høring. Positivt, siger forældrenes talsmand.

Omkring 40 familier til børn med særlige behov forsøgte i vinters at råbe Hillerød Kommune op. Forældrene havde flere eksempler på børn, som ikke havde været i skole i længere perioder, og forældrene mente, at kommunen svigtede børnene. Forældrenes frustrationer var så store, at de også skrev en klage til daværende børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Brevet fik i februar Mai Mercado til sammen med daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) til at skrive til Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen (S). De to ministre kaldte det for bekymrende, når en række borgere henvender sig med klager, der tegner et billede af en generel mistillid til en kommunes håndtering af sager om hjælp og støtte til børn med handicap og deres familier og overholdelse af undervisningspligten.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi håber, at du og byrådet vil gå forrest og få genskabt forældrenes tillid til, at Hillerød Kommune både overholder lovgivningen og viser lydhørhed og forståelse over for de familier til børn med handicap, som henvender sig til kommunen for at få hjælp og støtte", skrev de to ministre.

Reformprogram kræver et opjusteret budget

Nu har børne-, familie- og ungeudvalget i Hillerød sendt et reformoplæg i høring, som - hvis det bliver vedtaget - vil betyde, at der tilføres ti millioner kroner til driften af specialundervisning fra 2020.

Det skyldes, 'at forbruget til udlagt specialundervisning i løbet af de sidste tre år har ligget omkring ti millioner over budgettet eksklusiv tillægsbevillinger. Og dette forhold sammenholdt med det stigende antal børn med diagnoser betyder, at forvaltningen anbefaler at hæve budgettet til det forventede forbrug', hedder det i oplægget til udvalget.

De ti millioner kroner er nødvendige for efterfølgende at kunne gennemføre og investere i et reformprogram, mener forvaltningen. Programmet kræver en investering over fem år på 30,9 millioner kroner til både reform og styrket sagsbehandling.

Lærere skal uddannes i at skabe robuste fællesskaber

Fra 2026 vil forbruget til specialundervisning falde med 2,1 millioner kroner om året, som følge af den styrkede indsats. Det viser forvaltningens beregninger. Reduceringen skal blandt andet ske ved, at målgrupperne for specialundervisning bliver beskrevet, at de syv almenskoler opbygger lokale resursecenter, og at der iværksættes praksisnær kompetenceudvikling i, hvordan lærere, pædagoger, psykologer, rådgivere og ledere skaber robuste fællesskaber i almenmiljøet.

Der skal også laves en model for, hvordan skolerne får adgang til viden og hjælp hos specialskoler og kommunale resursepersoner, og en brobygning skal sikre, at elever i specialundervisning kan vende tilbage til almenundervisning. Desuden skal der etableres en familiecentreret praksis i sagsbehandlingen, så forældre oplever sig inddraget og opnår mere tryghed ved indsatserne og samarbejdet med kommunen.

Hvordan de enkelte dele konkret skal strikkes sammen, vil forvaltningen tage hul på 'gennem en inddragende proces', når budgettet for omstillingen er vedtaget til oktober.

Forældrene føler sig taget alvorligt

Forvaltningen i Hillerød Kommune vurderer altså, at 'det er nødvendigt med en reformtankegang, hvor investeringerne relativt hurtigt giver en kvalitetsforbedring i børn og unges trivsel og udvikling, og hvor det økonomiske afkast kommer med senere effekt'.

I forældregruppen, som er oppe på 56 familier, hvoraf de fleste har børn med autisme, vækker oplægget til en ændret specialundervisning glæde.

"Vi er glade for at blive taget alvorligt. Vi vil gerne have skabt et forhold, så kommunen lytter til forældre, som siger, at der er noget galt med deres barn, så man kan sætte ind relativt hurtigt. Når børn med autisme mistrives i skolen, dukker de første tegn ofte op i hjemmet, så det skal være lige meget værd, om det er forældre, lærere eller socialrådgivere, som peger på, at et barn ikke ser ud til at trives", siger forældregruppens talsmand, Elizabeth Christensen, som er mor til tre børn med autisme.

Korps af erfarne lærere og pædagoger skal rykke ud på skolerne

Elizabeth Christensen hæfter sig blandt andet ved, at Hillerød Kommune fra næste skoleår vil ansætte et korps på fem erfarne lærere og pædagoger, som skal understøtte indsatser på under ni timer om ugen ude på skolerne.

"Korpset skal støtte skolerne i at blive dygtige til at hjælpe børn, som har det svært i skolen, hvad enten det skyldes autisme, ADHD eller ordblindhed. Vi har i forvejen Harløse Skole, som underviser elever med autisme og tilbyder at komme ud på almenskolerne og fortælle, hvordan man håndterer børn med autisme. De forældre, som har prøvet det i deres barns klasse, siger, at det gavner deres børn med autisme. Børnene kan blive i klassen", siger Elizabeth Christensen.

Harløse Skole kommer tit ud til indskolingsklasser, og det er ikke nok, mener hun.

"Elever med autisme skal støttes hele vejen op gennem skolen, så de ikke ender på specialskole eller bliver behandlingskrævende. Hvis de går for længe i et forkert skoletilbud, kan de udvikle for eksempel angst, depression, belastningsreaktion, OCD, spiseforstyrrelser og skolevægring oven i deres sociale handicap gennem autismen".

Elizabeth Christensen glæder sig også over, at Hillerød Kommune har søgt og modtaget 2,8 millioner kroner fra Socialministeriet til at udvikle sagsbehandlingen på børnehandicapområdet. I praksis betyder det, at kommunen kan ansætte to handicaprådgivere.

"Rådgiverne kan forbedre samtalerne med os forældre, så der ikke sker misforståelser. Det er dejligt, at kommunen gør noget".

Tidlig indsats kan gøre udgiften lavere på længere sigt

Det er realistisk, at Hillerød Kommune på sigt kan reducere udgifterne til specialundervisning med et par millioner kroner om året, vurderer Elizabeth Christensen

"Jo flere penge kommunen bruger på at skabe de rette miljøer i almenskolen, desto flere børn kan man hjælpe, uden at det bliver dyrere samlet set. Så alt i alt er vi tilfredse med, at kommunen arbejder med denne reform", siger Elizabeth Christensen.

I oplægget til reformen skriver forvaltningen, at der fortsat vil være behov for at visitere elever til specialundervisning, primært fordi almenmiljøet ikke vil kunne geares til at give alle elever rammer for at udvikle sig og trives.

Du kan læse oplægget med bilag via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.935 andre er allerede tilmeldt