Skole-hjem-samarbejde
0   23

Når lærerne tænker som forældre

Svend Gønge-Skolen i Vordingborg Kommune har sat forældrenes behov i skole-hjem-samarbejdet i centrum. Det har ført til helt anderledes forældrearrangementer, korte nyhedsbreve og hjælpevideoer i matematik.

»Hvordan logger vi ind hjemmefra?«

Tre mødre og en far følger nøje med på ­iPad'en, mens en lærer fra Svend Gønge-Skolen i Lundby trykker på appen, der åbner »Ida og Emils« digitale univers.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det gør I med jeres børns Uni-login«, forklarer hun og taster sin kode på login-siden. Derefter går hun i gang med at vise, hvilke spil og øvelser børnene kan lave i appen.

Andre steder i lokalet er de omkring 30 fremmødte forældre i gang med at høre om engelsk, bevægelse i undervisningen og programmering. Det er det allerførste forældrearrangement efter sommerferien - og her er programmet tilrettelagt efter, hvad forældrene gerne vil vide mere om.

»Vi er begyndt at tænke mere på, hvad forældrene har behov for at vide. Vi har blandt andet sendt forældrene et spørgeskema omkring matematikundervisningen, hvor de kunne svare på, hvad de gerne ville høre os fortælle om i aften«, fortæller Diana Sørensen, der underviser 4.-klasserne i matematik.

Det anderledes forældrearrangement er til dels inspireret af forsker og sociolog Maria Ørskov Akselvoll, der sidste år besøgte Vordingborg Kommune for at fortælle om skole-hjem-samarbejde, og hvordan for meget information fra skolen kan hægte nogle forældre af.

»Der er stadig mange ting, som vi kunne gøre bedre i forhold til forældresamarbejdet, men med små skridt er vi på rette vej. Vi tænker meget mere over, hvordan vi skal orientere forældrene«, siger skoleleder Bjørn Haldur.

Korte og lange foredrag for forældre

Programmet for aftenens forældrearrangement er delt op i »markedspladsen« og »workshops«. Den første time kan forældrene bruge på markedspladsen, hvor de kan høre om syv forskellige temaer, der dækker både klub, apps til dansk og ugeskemaet. Hvert af disse foredrag varer ti minutter.

Derefter skal forældrene fordele sig på to »workshops«, der hver varer en halv time. Her kan de vælge mellem dansk, matematik og minuddannelse.dk.

»En af ideerne med at give informationer på den her måde er, at forældrene selv kan sortere i, hvad der er vigtigt for dem. Det er også nemmere for dem at få svar på deres egne spørgsmål, fordi man er færre rundt om bordet end til et almindeligt forældremøde«, siger Dorte Lollike, der er børnehaveklasseleder på Svend Gønge-Skolen.

»Forhåbentlig gør de mindre grupper også, at dem, der kan være bange for at stille 'dumme spørgsmål' i store forsamlinger, byder mere ind, end de ellers ville«.

LÆRERE FIK BESØG AF FORSKER

Forskeren Maria Ørskov Akselvoll besøgte sidste år Vordingborg Kommunes distriktsskoler samt specialskole og ungdomsskole. Samarbejdet med Maria Ørskov Akselvoll udsprang af hendes fokus på forældrenes oplevelser i mødet med skolen.

Forskerens besøg var et tilbud fra forvaltningen, som skolerne kunne tage imod, hvis de ønskede input til andre perspektiver på forældresamarbejdet.

Ud over Maria Ørskov Akselvolls oplæg har to skolekonsulenter fra kommunen i forlængelse afholdt workshops på de enkelte skoler. Her har det pædagogiske personale og ledelserne haft mulighed for at kigge på deres egen tilgang til forældresamarbejdet og sætte det i perspektiv i forhold til Maria Ørskov Akselvolls forskning.

Et dialogisk skole-hjem-samarbejde

Det er matematiklærer Diana Sørensen, der holder tidsrammen under markedspladsen. Men når hun med høj røst gør opmærksom på, at de ti minutter er gået, er det ikke altid, at forældre og lærere er blevet færdige med at snakke med hinanden. Et af stederne er læreren og forældrene begyndt at snakke om de iPads, som alle elever får udleveret på Svend Gønge-Skolen. En mor synes, at iPad'en gør det svært at få overblik over skolehverdagen. En anden mor har valgt Svend Gønge-Skolen, fordi den er så digitaliseret.

Tina Aarøe er mor til Christian i 3. klasse og sidder også i forældrerådet på Svend Gønge-Skolen. Hun deltog også sidste år, da skolen holdt arrangementet for første gang.

»Jeg kan rigtig godt lide, at det hele er mere dynamisk end til et almindeligt forældremøde. Lærerne har selvfølgelig forberedt sig, men det føles meget mere som en dialog, hvor vores spørgsmål også stiller dagsordenen«, siger hun.

»Og så er det rart at få et indblik i børnenes hverdag. Jeg vidste eksempelvis ikke, at min søns engelsklærer udelukkende snakker engelsk med dem i undervisningen. Nu kan jeg bedre forstå, at han er blevet så god«.

Hvor meget skal forældrene vide?

Ud over de nye forældrearrangementer forsøger medarbejdere og ledelsen også at tænke over, hvor mange informationer skolen egentlig sender ud til forældrene, forklarer skoleleder Bjørn Haldur.

SÅDAN GØR SVEND GØNGE-SKOLEN

• Nye forældrearrangementer. Med korte oplæg og workshops, hvor forældre selv kan vælge, hvad de vil høre om, og går rundt i små grupper.

 

• Hjælpevideoer. Kan forældrene ikke huske deres egen skolelærdom, for eksempel hvordan man dividerer, har lærere og elever lavet korte videoer med regnestrategierne.

 

• Kortere nyhedsbreve. Det ugentlige nyhedsbrev fra skolelederen er blevet forkortet. I stedet står der »Læs mere her«, hvis forældrene er interesserede i at vide mere.

 

• Mindre fagsprog. For at mindske misforståelser prøver lærerne på Svend Gønge-Skolen at skrue ned for fagsproget, når de snakker med forældrene.

»Jeg sender et nyhedsbrev ud til forældrene hver fredag - og det er ikke lige så langt, som det var tidligere. I stedet henviser jeg til, hvor man kan læse mere, hvis man som forælder er interesseret i et emne eller et arrangement«, siger han og tilføjer, at skolen også er begyndt at lægge flere informationer på Facebook. Men det er stadig Skoleintra, som forældrene skal orientere sig på for at få et overblik.

Diana Sørensen og Dorte Lollike fortæller også, at de ikke længere gennemgår hele elevplanen til skole-hjem-samtaler.

»Der er for mange begreber om elevernes kompetencer og videre udvikling, som nogle forældre kan have svært ved at forstå. Som lærer har du et stort katalog af fagbegreber, og hvis snakken bliver for indforstået, kan der ske misforståelser i kommunikationen mellem skole og forældre«, siger Diana Sørensen.

»Og oftest vil forældrene i højere grad høre, om deres barn trives i skolen«, supplerer Dorte Lollike.

Hvordan skal forældrene have det at vide?

Diana Sørensen fortæller også, at hun og de andre indskolingslærere overvejer, hvordan de skal fortælle tingene til eleverne.

»Eksempelvis har vi sammen med eleverne lavet små videoer, hvor forskellige regnestrategier bliver forklaret. På den måde kan forældre se en kort video, hvis de skal have genopfrisket matematikken for at kunne hjælpe deres barn«, forklarer hun.

Alt i alt handler de mange nye tiltag om at skabe endnu bedre skolegang for eleverne, mener Diana Sørensen: »Forældresamarbejdet er lige så vigtigt som undervisningen, for eleverne spejler sig i deres forældre«.

Forælder Claus Aarøe har lige været inde at høre om udeskole hos Dorthe Lollike. Han sidder også i skolebestyrelsen, og han er ikke i tvivl om, at det er bedre at komme til et arrangement som dette frem for et traditionelt forældremøde.

»Når man bare går ind i klassen og skal sidde og lytte til en lærer, så går man død. Der er altid en energisk forælder, der taler en masse og pludselig har fået besluttet, at alle skal have kage med. Det kan hurtigt ende med, at det går for hurtigt for nogle og for langsomt for andre. På den her måde får man lettere informationer, som er relevante for den enkelte. Og så er det faktisk også rart bare at få talt lidt med lærerne«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ