Elever med handicap har sværere ved at bestå dansk og matematik i 9. klasse end deres jævnaldrende kammerater uden et handicap.
Foto: Thomas Yung
Mange unge med handicap klarer sig dårligt i folkeskolen
Fire ud af ti elever med handicap består ikke dansk og matematik i 9. klasse. Blandt elever uden handicap drejer det sig kun om én ud ti. Den markante forskel får Danske Handicaporganisationer til at efterlyse en større politisk handleplan.
Analysenshovedkonklusioner
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har undersøgt, hvordan unge medforskellige udvalgte psykiske og fysiske handicap klarer sig vedfolkeskolens afgangsprøve i både dansk og matematik:
- 86 procent af alle unge, der har afsluttet 9. klasse, fikmindst 2 i dansk og matematik i 2016. Blandt unge med handicapgælder det for 60 procent.
- Blandt unge med en autisme-diagnose eller ADHD har kun omkringhver anden fået mindst 2 i dansk og matematik. Lidt flere blandtunge med psykisk handicap fik mindst 2, nemlig to ud af tre.
- Analysen viser således, at unge med handicap klarer sigdårligere ved folkeskolens afgangsprøve end unge generelt.
- Tidligere analyser har vist, at det at klare sig godt tilafgangsprøverne er en vigtig faktor for at få en ungdomsuddannelse.Resultaterne af analysen peger derfor på, at unge med handicap kanhave sværere ved at få en uddannelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er en forskel på elever med og uden handicap på mere end 30 procentpoint, når det kommer til, hvor mange fra de to grupper, der ikke består dansk og matematik i 9. klasse.
Mens 10,8 procent af unge uden handicap ikke opnår 02 i enten dansk eller matematik og altså dumper, gælder det for hele 41,4 procent af eleverne med et handicap. Det viser en ny analyse, som AE-Rådet har udarbejdet for Danske Handicaporganisationer (DH).
"Unge med handicap kan og vil bidrage, men de har brug for god uddannelse. Vi har brug for en større politisk handlingsplan for at sikre unge med handicap bedre uddannelse", siger Thorkild Olesen, formand for DH.
Skolerne mangler både viden og penge
Analysen omfatter unge med psykiske lidelser som angst, stress og ocd, autisme, ADHD, muskelsvind, cerebral parese, epilepsi, blindhed, høretab, stammen, cystisk fibrose, cøliaki, børnegigt og hjerneskade.
Thorkild Olesen peger på, at der er to problemer i skolen. For det første mangler der resurser til for eksempel at have to lærere, hvoraf den ene kan hjælpe dem, der har brug for ekstra forberedelse og støtte. For det andet mangler der viden.
"Tallene vidner om, at der er for lidt viden om handicap på skolerne, og at skolerne har en presset økonomi og skal prioritere. Det betyder, at børn med handicap får mindre fagligt udbytte og mistrives", siger DH-formanden.
Næsten hver anden ung med handicap mangler en ungdomsuddannelse
Skoler og lærere har brug for hjælp til at få mere viden om handicap, mener Thorkild Olesen, som også efterlyser flere resurser i klasseværelset.
"Vi skal finde en løsning på økonomien, så den ikke bliver styrende for støtten til eleven. Og de mange unge med dårlige karakterer skal hjælpes videre i uddannelsessystemet", siger han.
Skolelederne vil have den kommende minister til at se på sagen
I Skolelederforeningen mener formand Claus Hjortdal, at det er svært at klandre skolelederne for, at elever med handicap i mange tilfælde halter bagefter.
"Lederne gør, hvad de kan med de økonomiske betingelser, der er til rådighed. Men når en ny regering er på plads, skal der tages fat om problemet på ny. Jeg vil foreslå, at en kommende minister indkalder til et dialogmøde om, hvordan vi kan gøre det her bedre", siger han til dr.dk.
Elever med ADHD og autisme klarer sig dårligst
I gennemsnit fik 86 procent af alle de, der afsluttede grundskolen i 2016, mindst 02 i både dansk og matematik. Blandt unge med de udvalgte handicap og diagnoser er den andel noget mindre.
Især blandt unge med ADHD og autisme er der markant færre, der får mindst 02. Her fik under hver anden mindst 02 i både dansk og matematik.
Blandt unge med psykiske handicap er det 65 procent, der har fået mindst 02, mens det er 56 procent blandt unge med fysiske og sensoriske handicap som for eksempel kommunikationshandicap, fysiske handicap, hjerneskader og epilepsi.
Samfundet går glip af nge med energi, følsomhed og kreativitet
ADHD-foreningen er bekymret over de mange unge med ADHD, der ikke består eksamen.
"Der er tale om normaltbegavede unge med et stort potentiale. Men de må opleve, at de har gået ti år i skole, og nu står ude på fortovet uden at have ret meget med sig. De er fagligt bagud, og de er formentligt erklæret ikke-uddannelsesparate. De har rygsækken fuld af nederlag og oplevelser af ikke at slå til i forhold til de voksnes forventninger. Og så ender det med en eksamen, hvor fiaskoen cementeres," siger foreningens direktør Camilla Lydiksen.
Hun peger på, at kun 19 procent af unge med ADHD begynder på en ungdomsuddannelse - mens endnu færre formår at gennemføre den.
"Alt dette kunne forebygges, hvis vi som samfund tog et større ansvar for at give elever med ADHD-vanskeligheder - diagnosticeret eller ej - den forståelse, den støtte og de rammer, som de har brug for igennem deres skoletid for at klare sig. Vi svigter de unge, og vi går som samfund glip af en gruppe af kloge og skønne hjerner på vores uddannelser, der kan berige arbejdsmarkedet med deres energi, følsomhed og kreativitet".
Du kan se analysen via dette link:
Kommentaren fra ADHD-foreningens direktør er tilføjet den 24. juni kl. 15.24.
Læs mere
Flere unge med handicap består ikke folkeskolensafgangsprøve
