Bachelorprojekt

Hvis eleverne skal finde historiefaget relevant, skal undervisningen inddrage deres egen livsverden, siger Silke Fredborg

Bachelor: Historiebevidsthed som vej til demokratisk dannelse

Ved at arbejde med elevernes historiebevidsthed og kommunikation, kan læreren skabe grobund for eksistentiel læring og dannelse til demokrati, siger Silke Povlsen Fredborg i sit bachelorprojekt

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk    præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist her:
- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år treprojekter til præmiering. Læs om formålet og sedommerkomiteerne her:
Lærerprofession.dk drives i fællesskab afprofessionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.
- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, HansReitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring ogSinatur-hotellerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg kan godt lide historie, fordi jeg godt kan lide at have klarhed om, hvad der er sket før og også hvordan det har en effekt på samfundet i dag. Jeg kan godt lide at vide min historie" - elev i 8. Klasse. Fagformålet for historie fra 2014 lægger vægt på historisk kronologisk viden og på elevernes demokratiske dannelse i forhold til hverdag og samfund. Der er ikke længere det samme fokus på historiebevidsthed, som der var i formålet fra 1995. Historiebevidsthed skulle skabe forbindelse mellem elevernes livserfaringer og historieviden og give dem en forståelse af sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Det skulle give faget en reel betydning for eleverne, siger Silke Fredborg. Hun mener, det stadig er relevant at inddrage begrebet historiebevidsthed i undervisningen for at gøre faget relevant og vedkommende for eleverne og samtidig være i overensstemmelse med formålet om, at forberede eleverne til deltagelse i et demokratisk samfund og fremme den demokratiske dannelse, som det er beskrevet i fagmålet for historie anno 2014 og i folkeskolens formålsparagraf. "Hvilken betydning har kommunikation i systemteoretisk perspektiv for historieundervisningen, og hvordan kan dette i arbejdet med historiebevidsthed være med til at fremme elevernes demokratiske dannelse?", spørger Silke Povlsen Fredborg i problemformuleringen til sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Hjørring ved Professionshøjskolen Nordjylland. Elevernes opfattelse af faget

Eleverne i folkeskolen ser primært faget som kedeligt og ensformigt og mangler en forståelse for fagets relevans, siger en forskningsrapport: "Historiefaget i fokus", som er udarbejdet af Jens Aage Poulsen og Heidi Eskelund Knudsen. "Elevernes forståelse af historiefaget er primært en kronologisk vidensorientering, hvor dette skaber en fornemmelse af, hvordan fortiden har set ud, og hvordan tingene har udviklet sig gennem tiden. Ydermere synes historiefaget ikke at virke relevant for eleverne, hvis ikke det er noget som eleverne selv mener, at de skal bruge i deres senere liv uddannelsesmæssigt", skriver de. Arbejdet med dannelse i historie kræver, at eleverne finder undervisningen relevant ud fra deres egen livsverden og at de ud fra dette kan skabe sig en sund fornuft, mener Silke Fredborg. I sin egen undersøgelse finder hun, at eleverne er nysgerrige om historie, men havde svært ved at se relevansen for deres eget liv. For at styrke deres identitet i historieundervisningen, er det vigtigt at kigge på elever som individer, siger hun. Hvad nu hvis Hitler vandt?

Silke Fredborg har i sit projekt taget udgangspunkt i interviews og en kommunikationsopgave i historie i en 8.klasse.

Hun interviewede fire af eleverne om deres syn på historiefaget og fagets relevans for dem. Eleverne fik herefter en kommunikationsopgave, der indeholdt en række provokationsspørgsmål eller udsagn, som de skulle forholde sig til i gruppen. Formålet med er spørgsmålene er at provokere elevernes forventningsmønstre og gøre dem åbne for nye og uventede informationer og erfaringer, fortæller hun. Emnet var Hitlers vej til magten.

  • 2. Verdenskrig er det bedste, der er sket for Danmark
  • Hvad nu hvis Hitler vandt? Hvordan ville vores liv/samfund være i dag?
  • Vi lever med det samme fremmedhad i dag som dengang
  • Har vi lært noget af 2. verdenskrig som borger i samfundet? / Bruger vi det i dag?
  • Hitler var en af verdens klogeste mænd
  • Rasmus Paludan og Hitler minder meget om hinanden
  • Kunne det hele ske igen?

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Eleverne skulle her forholde sig til udtalelser, som ikke stemmer overens med den gængse overbevisning, og de skulle argumentere ud fra dem. Opgaven var et forsøg på at provokere eleverne for at skabe større forståelse for deres faktuelle viden og deres egne holdninger.

Sammenhængsforståelse I løbet af øvelsen bevægede eleverne sig mellem at svare faktuelt og udtrykke deres egne holdninger. Øvelsen perspektiverede også til aktuelle begivenheder og tilhvordan fortiden har haft en effekt på den nutid, vi befinder os i. Her begyndte eleverne at vise forståelse for en sammenhæng mellem fortid og nutid, fortæller Silke Fredborg. Der blev ikke fremlagt faktuelle informationer om perioden i forbindelse med øvelsen, men eleverne fik åbnet deres viden inden for emnet igennem kommunikationen, de andre elevers udtalelser og deres forståelse for begivenhedernes sammenhæng, fortsætter hun. "Tænker I godt, at det kunne ske igen?", blev eleverne spurgt. En elev svarede sådan: "Nok ikke helt på samme måde… Vi har i hvert fald fået meget fokus på, også selv om det er lige normen, at folk er meget åbne om, hvad de synes om indvandrer og er racistiske, så tror jeg også godt, at vi har ligesom lært, at når der er folk, der lige begynder at blive farlige og faktisk siger, at de vil udrydde en hel gruppe af mennesker, så kan man godt begynde at tænke "ej okay, ham der han er måske ikke helt ufarlig". Eleven fortsatte: "Men jeg tror også, at forskellen er, at dengang der var der også en konflikt, og så sagde Hitler så, "jamen jeg har en grund til, at det er derfor, at jeg kan fikse det". Eleven inddrog altså flere perspektiver i argumentationen. Der var et fokus på den nutid, vi befinder os i, og på hvordan fortiden har haft en effekt på den måde, eleven mener, at situationen vil blive håndteret på, siger Silke Fredborg. Samtidig inddrager eleven en viden om fortiden og om, hvordan situationen dengang adskiller sig fra nutiden. "Dette tyder på, at der undervejs i opgaven blev skabt en større sammenhængsforståelse hos eleven", mener Silke Fredborg. Eksistentiel læring

Ved hjælp af kommunikation i undervisningen kommer elevernes læring til at foregå på et mere personligt plan. Det giver eleverne mulighed for at udvide deres egen horisont indenfor historiske perioder i undervisningen og forståelse for sammenhæng mellem fortiden og den nutid. Den kommunikative tilgang skaber et arbejde med elevernes egne livsverden, i historieundervisningen ved, at eleverne skal bringe sig selv i spil ved, selv at ytre deres holdninger ud fra deres egen baggrundsviden og samfundsforståelse. "Det var tydeligt i arbejdet med den kommunikative opgave, at elevernes forståelse for emnet blev udvidet i takt med at elevernes refleksioner voksede", skriver Silke Fredborg og fortsætter: "Opgaven lagde op til, at eleverne skulle arbejde både med et samfundsperspektiv og et personligt perspektiv og gav mulighed for at arbejde udelukkende med deres egne holdninger og på den måde bibeholde et vedkommende fokus ". Arbejdet med historiebevidsthed skaber forståelse hos eleverne, som gør indholdet af historieundervisningen relevant og vedkommende. Det er med til at skaber grobund for eksistentielt læring og demokratisk dannelse, siger Silke Povlsen Fredborg i konklusionen på sit professionsbachelorprojekt. Læs hele projektet her: