Jan Drastup Bøgelund har i sine praktikforløb oplevet, at faget håndværk og design stadig bliver afviklet som opdelte sløjd- og håndarbejdsforløb, hvor de udstillede elevprodukter i glasmontrene på gangene ofte lignede kloninger af hinanden. Han undrer sig over, hvor elevernes kreativitet og designproces skal findes, hvis der blot er tale om reproduktioner af en model. I sit proffessionsbachelorprojekt har Jan Drastrup derfor undersøgt, hvilke didaktiske udfordringer faget står overfor og hvordan håndværk og design kan ændres fra et hobbybaseret gavefag til et fag, der sammentænker teori og praksis og støtter eleverne i at opnå designkompetence. "Hvad udfordrer udnyttelsen af håndværk og designs kreativitetsudviklende potentiale, og hvordan kan jeg som håndværk og design-lærer sikre, at dette potentiale udnyttes og samtidig styrke elevernes designkompetencer?", spørger han i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Hjørring ved Professionshøjskolen Nordjylland.

Kreativitet kan læres

Jan Drastrup tager i sit projekt udgangspunkt i Lene Tanggaards kreativitetsmodel, der har tre centrale elementer: "Fordybelse i fag og tradition" , "Eksperimenter og fuskeri" og endelig "Modstand fra materialet". Kendskab til traditioner og teknikker er nødvendige for at kunne være kreativ og eleverne bør møde lærere, som er mestre i pædagogik og selv er skabende indenfor faget, skriver Jan Drastrup. Den udforskende og løsningsøgende eksperimenteren indenfor og på tværs af fag er med til at udvikle elevernes kreativitet, siger han og citerer Tanggaard:" Kreativitet kan rammesættes og hjælpes på vej". Læringsrum bør invitere til eksperimenter og fuskeri - i stedet for at fokusere på korrekte svar og nulfejlskultur. En legende og eksperimenterende tilgang, gør det muligt at opnå det, Tanggaard kalder læringsglemsel, som er en tilstand, hvor flow og fordybelse skaber øjeblikke af intens fokus og glæde. Idet i disse øjeblikke,vi lærer mest, siger Jan Drastrup. Men elementerne i kreativitetsmodellen er indbyrdes afhængige, og de kan ikke stå alene. Det er vekselvirkningen mellem elementerne, der virker kreativitetsfremmende, understreger han. Jan Drastrup har indsamlet observationer fra undervisningen i håndværk og design på 2 forskellige byskoler i en større by. Han har lavet gruppeinterview med nogle elever og interviewet lærere fra begge skoler.

Faglig identitet

Håndværk og design afløste ved skolereformen i 2014 fagene sløjd og håndarbejde. I det nye fag skal eleverne ikke kun arbejde med håndværksmæssige færdigheder, de skal også opnå kompetencer til at designe. En af fagets udfordringer er, at lærerne ofte ikke identificerer sig med faget - de opfatter sig selv, som enten håndarbejds- eller sløjd lærer, siger Jan Drastup. Det kommer tydeligt til udtryk i den måde, håndværk og design lærere omtaler sig selv, fortæller han. Lærernes faglige identitet følger ikke nødvendigvis med fagets nye navn og indhold, og lærerne føler sig ofte kun kompetente i den ene del af fagets samlede fagområde, understeger han. "Ja, jeg er jo gammel sløjdlærer", siger én. "Jeg har primært billedkunst, og så har jeg en del af håndarbejds-delen..sløjd det kan jeg ikke", siger en anden.

  Fagets dilemma

En anden udfordring for faget håndværk og design er, at eleverne har et meget lavt fagligt udgangspunkt. Det gør det meget tidskrævende at indføre dem i de grundliggende teknikker. "Dette tidsforbrug skaber fagets dilemma - Det som hæmmer, er paradoksalt nok det, som skal skabe kompetencen", skriver Jan Jan Drastrup. En lærer, han har interviewet, udtaler: "Vi starter helt fra nul af. Jeg kan virkelig mærke forskel fra, da jeg startede for 16 år siden og så til nu. Der er ingen, der ved noget som helst om værktøjer i dag. Hvis der er en elev i en klasse, så er jeg heldig". Dilemmaet opstår som følge af en rigid forståelse af fagets progression. At færdigheder kommer før designkompetencen, mener Jan Drastrup, og en anden lærer, han interviewe, siger det sådan: "Vi kan jo ikke designe, når eleverne ikke kan noget endnu. De kender jo ikke til værktøjet, ja og ved jo heller ikke hvordan det skal bruges og hvad det kan. Det er vi jo nødt til at lære dem først. Så må det sandet komme senere". Jan Drastrup Bøgelund mener, at Tanggaards kreativitetsmodel tilbyder en forståelse, hvor færdigheder og kompetencer sideløbende og dynamisk kan bringes i spil. Eleven som medskaber

Design er at give en idé form og struktur. Planlægning af undervisning er også en designproces, understreger Jan Drastrup, der ser et potentiale i at involvere eleverne i planlægningen. Inddragelse af eleverne styrker deres motivation og trivsel og øger fagligheden. Eleven bliver medskaber af sin egen undervisning og fra skoleårets begyndelse vil eleven opleve undervisning i design og ikke om design, siger han. Eleverne kan tage ejerskab i undervisningen gennem medbestemmelse. Jan Drastrup Bøgelund foreslår derfor, at indhold og produkter tager afsæt i elevgruppens hverdag og forforståelser.

Læs hele projektet her: