Forskning Børnehaveklasse
5   19

Skolestarten er rykket: Kun 19 kommuner har reel skolestart i august

Langt de fleste elever tyvstarter skolestarten i foråret ved at flytte fra børnehaveklassen til sfo. Kun i 19 kommuner begynder eleverne først på skolen i august. Skolen rykket voldsomt nedad, viser en ny kortlægning, som udkommer mandag.

Børn starter i skole i august. Det var lektor på Institut for psykologi på Syddansk Universitet Anja Staneks udgangspunkt, da hun for BUPL skulle undersøge skolestart. Men efter at have spurgt samtlige 98 kommuner, måtte hun erkende, at skolestart i august er en afvigelse fra normalen. Kun i 19 kommuner begynder eleverne i skole i august.  I resten af kommunerne er elevernes første møde med skolen sfo eller ved rullende skolestart.

Anja Stanek kiggede første gang på skolestart i 2004, da læringsplaner blev indført i dagtilbud. Og hendes nye undersøgelse, som bliver offentliggjort på mandag, viser store forandringer.  

"Noget af det, der er meget tydeligt i det her studie er, at børns hverdagsliv, når de skifter fra børnehave til skole ser voldsomt anderledes ud i dag, end det gjorde i midtnullerne", siger Anja Stanek.

Børn strømlines tidligere til skole  

Artiklen fortsætter under banneret

Hun peger på, at fokus på skolestart er flyttet nedad, sådan at børn allerede i vuggestuen bliver strømlinet for at blive skoleparate.

"Når jeg præsenterer, hvad jeg har set i det nye studie, så bliver folk overraskede, så der er noget, der tyder på, at der er nogle ting, som er sneget sig ind i børnelivet, som vi har glemt at tale om eller har overset. Og det er nogle af de ting, som er fulgt med det pres, som har været oppefra, som har flyttet på rammerne for det at være barn", siger Anja Stanek.

I 2004-studiet var flere af børnene syv år, når de begyndte i skole.

"For de børn, jeg fulgte i 2004, var hverdagen præget af leg. Dengang var der børnehavedage, hvor de fleste dage om ugen handlede om at lege. Når jeg har fulgt børn i 2017 og '18 var der ikke en eneste børnehave, som havde hele dage, hvor børn legede", siger hun og peger på, at især formiddagstimerne er fyldt med voksenstyrede aktiviteter, der kunne ligne leg, men hvor den overordnede dagsorden er, at børnene skal lære noget.

Legen er presset 

Hun mener, at det store fokus på, at børn skal lære mere tidligere, rykker på hele balancen i børnelivet. Også i børnehaveklassen er det tydeligt, at børnehaveklasselederne gerne vil leve op til at levere elever, som er skoleparate til 1. klasse. 

"Det jeg kan følge i børnehaveklassen i dag ligner påfaldende meget det, jeg kunne følge børn gik i gennem i 1. klasse i nullerne Samtidig er den tid, som børnene nu går i børnehaveklasse, blevet længere. Mens det, der ligner børnehaveklassen i nullerne, nu for 60 procent af kommunerne er puttet ind i et par måneders aktivitet i den tidlige sfo-start".

"Skolefagligheds-lærings-tænkning er rykket voldsomt ned i børnealder. For en forsker er det ikke nødvendigvis et problem. Men da læreplanerne i dagtilbud kom i 2004, var det en vigtig politisk udmeldning, at læreplanerne ikke betød en skolificiering af dagtilbuddet. Når vi nu ser på det, er det det, som er sket. Og så må vi også se på, om det var det, vi ville", siger Anja Stanek.

Mere leg og dialog

Anja Stanek efterlyser, at der er mere dialog mellem skole og børnehave, fordi hendes nye forskning peger på et clash mellem, hvad børnehaver vurderer som skoleparathed og børnehavernes mål for børnenes udvikling, og det skolerne efterspørger hos børnene i skolestarten.

"Vi kunne godt bruge, at man i skolen bevæger sig i forhold til, om det er nødvendigt, at alt gøres i så stramme rammer. Kunne man skabe friere rammer i skolen? Kunne man slippe eleverne mere fri? Jeg tror, der er stort behov for at nytænke rammerne i børnehaveklassen", siger hun og slår fast, at undersøgelsen viser, at det ikke er strukturen for overgangen, der gør forskellen. 

"Skolestart i sfo betyder ikke det store. Vi kan ikke strukturere os ud af eventuelle skolestartsvanskeligheder. Vi må se på den enkelte børnegruppe, og der må afsættes resurser til, at man kan gøre det, for det er tydeligt, at det sociale fællesskab betyder meget for en skolestarter".

BUPL har finansieret forskningen bag rapporten "Børneparat skole & skoleparate børn? Fokus på overgangspædagogik". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
186 andre er allerede tilmeldt