Der er stille i klasselokalet. Flere elever sidder med lukkede øjne, mens andre stirrer tomt frem for sig. Lærer Henriette Due fortæller eleverne, at de skal fokusere på deres åndedræt og forestille sig, at vejrtrækningen begynder inde i centrum af hovedet og går ned til et punkt lige under navlen ved indånding. Tre minutter senere er øvelsen forbi, og Henriette beder eleverne åbne øjnene, tage danskbogen frem og slå op på side 54.

Henriette Due har, siden hun overtog klassen, arbejdet med forskellige øvelser, der træner elevernes evne til at være stille og mærke efter, hvordan de har det. Øvelserne har skabt mere ro, mindre mobning og højere selvværd blandt eleverne.

Øvelsen, hvor man fokuserer på vejrtrækningen, kaldes elevatorøvelsen og går ud på, at eleverne sidder helt stille og er opmærksomme på deres åndedræt. Det er en simpel meditationsøvelse, hvor eleverne vender opmærksomheden indad. Ved at fokusere på vejrtrækningen og de indre sanseindtryk får de en mental pause i en skoledag, hvor hjernen ellers konstant stimuleres af ydre sanseindtryk.

Netop de mentale pauser er der ifølge lektor, ph.d ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Anne Maj Nielsen, behov for i moderne børns dagligdag.

»Der er mange krav og tilbud til det, vi kan kalde den udadrettede opmærksomhed. I skolen forventes det, at elever deltager aktivt i undervisningen, og i frikvartererne skal de forholde sig til de andre. Efter skoletid deltager mange i udadvendte fritidsaktiviteter, og de pauser, der er, fyldes ud med Playstation, Nintendo, tv og mobiltelefoner. Der er med andre ord noget helt fundamentalt, som gør det meget vanskeligt at finde ro. Resultatet er et stigende antal med stress og besvær med at modtage en kollektiv besked«, siger hun.

Prøv at høre uret, der tikker

Henriette Dues interesse for at træne eleverne i at vende opmærksomheden indad begyndte, da hun overtog en klasse med et højt støjniveau. For at skabe ro opfandt hun en leg, hvor man skulle forsøge at være så stille, at man kunne høre uret tikke.

»Det var rigtig svært for mange af eleverne, men da det til sidst lykkedes at få skabt de her momenter af stilhed, var reaktionen jo, at det var rigtig dejligt«, siger hun.

I dag bruger hun flere forskellige øvelser i sin undervisning. Vejrtrækningsøvelserne træner eleverne i at vende opmærksomheden indad og få skabt nogle rolige pauser i hverdagen uden ydre stimuli. Andre øvelser styrker elevernes empati og samhørighedsfølelsen i klassen.

3.b får at vide, at de skal lave massageøvelsen. Eleverne går straks i gang med at finde en massagemakker og bliver enige om, hvem der skal give og modtage massagen. Mange sætter sig omvendt på stolen og lægger en pude mellem maven og ryglænet, så det er lettere at slappe af, når klassekammeraten masserer skuldre og ryg.

Henriette lægger stor vægt på, at eleverne skal deltage frivilligt i deres eget tempo. Hvis eksempelvis en urolig elev ikke kan finde ro til at lave en vejrtrækningsøvelse, kan Henriette indgå en aftale med ham om, at han ikke behøver at foretage øvelsen, så længe han sidder stille på sin plads uden at forstyrre de andre.

Henriette Due bruger øvelserne som et arbejdsredskab og opfatter dem ikke som endnu et timeløst fag som seksualundervisning, trafik, it eller integration. I stedet ønsker hun, at teknikkerne lægges frem som et tilbud, lærerne kan benytte sig af til at opnå et bedre fagligt og socialt miljø i klassen.

Religionen er pillet fra

Der er mange fordomme om øvelser i vejrtrækning og fordybelse. Blandt andet har den nu lukkede kirkelige organisation, Dialogcentret, beskyldt meditationsøvelser i folkeskolen for at være en måde at luske buddhisme ind ad bagdøren på. Henriette Due lægger dog vægt på, at øvelserne ikke er underlagt nogen form for religiøs overbevisning, og ser dem udelukkende som et redskab til at opnå et bedre læringsmiljø i klassen.

»Det er jo slet ikke noget med at skulle tilbede en bestemt gud eller religion. Jeg ser det udelukkende som nogle brugbare redskaber i min undervisning på samme måde som girafsprog eller andre teknikker til at opnå konkrete resultater«, siger hun.

Det er dog ikke taget ud af den blå luft, når man kommer til at tænke på religion i forbindelse med øvelser, der vender opmærksomheden indad. Jes Bertelsen er leder af Vækstcentret og har været med til at stifte foreningen Børns Livskundskab, der ønsker at udbrede kendskabet til disse nye teknikker. Han fortæller, at øvelserne i indre fordybelse historisk har været forbeholdt de helligste i de store verdensreligioner. I foreningen Børns Livskundskab ønsker man at få pillet religiøse dogmer og metafysiske forestillinger ud af teknikkerne, så de kan bruges i folkeskolen og undersøges videnskabeligt.

»Engang var det at læse, skrive og regne også indlejret i metafysik og religiøse dogmer, men er i dag helt erfaringsbaseret og testbart. På samme måde ønsker vi, at metoderne til træning af empati og selvberoenhed skal gøres tilgængelige uden bagvedliggende religiøs dogmatik, så lærere kan bruge metoderne til at opnå helt konkrete resultater, der også kan undersøges videnskabeligt«, siger han.

Anne Maj Nielsen følger de videnskabelige resultater, der kommer fra undersøgelser over hele verden. Hun fortæller, at stort set alle de undersøgelser, der er udført på området, viser, at man får et godt udbytte ud af at træne den indadvendte opmærksomhed.

»Effekterne af øvelser, der træner den indadvendte opmærksomhed, er blandt andet, at man bliver mindre nervøs, føler sig gladere og bedre til at finde ro«, siger hun.

Henriette Due fortæller, at eleverne i 3.b ikke nødvendigvis har færre konflikter, men at både den enkelte elev og klassen som helhed bliver bedre til at takle konflikterne, så de ikke når at blive så voldsomme.

»Jeg ser det som en langtidsinvestering. Jeg har dog oplevet en 5. klasse, som havde lavet øvelserne i flere år. Her viste eleverne venlighed og respekt over for hinanden og formåede at løse de fleste konflikter selv - og det var ellers en klasse, hvor eleverne kom med meget forskellige resurser som udgangspunkt«, fortæller hun.

. I Sverige er der netop afsluttet en undersøgelse af 400 12-15-årige skoleelever på Valhallaskolen i Oskarshamn. En del af eleverne skulle lave meditationsøvelser i otte uger, mens en anden gruppe ikke lavede øvelserne. Både før og efter øvelserne skulle begge grupper udfylde et SDQ eller »Spørgeskema om barnets styrker og vanskeligheder«. I gruppen, der havde lavet øvelserne, var der sket et markant fald i deres overordnede vanskeligheder, mens denne parameter var uændret hos gruppen, der ikke havde lavet øvelserne.

. På skolen blev man så begejstret for øvelserne, at de nu er gjort obligatoriske på alle klassetrin.

. Lektor, ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Anne Maj Nielsen er sammen med sin kollega Mia Herskind i gang med at undersøge, hvordan lærere bruger nærværende opmærksomhed i undervisningen. Undersøgelsen er dog endnu ikke langt nok til, at de to forskere kan udtale sig om konklusionerne.

Henriette Due medvirker i filmen »Mindfulness og empati i folkeskolen«, hvor du kan se seks øvelser udført i praksis. Du kan også høre kommentarer fra Anne Maj Nielsen, Jes Bertelsen og hjerneforsker Peter Vestergaard Poulsen. www.filmkompagniet.dk

Foreningen Børns Livskundskabs hjemmeside, hvor du kan tilmelde dig nyhedsbrev og læse indlæg fra blandt andre Jes Bertelsen, Jesper Juul, Helle Jensen. Du kan også se klip fra filmen »Mindfulness og empati i folkeskolen«.

Netværk med 141 medlemmer for alle med interesse i nye pædagogiske redskaber i institutioner og folkeskole i Danmark.