Annette Morell Bøstrup er viceskoleleder på specialskolen og videnscentret Byhaveskolen i Svendborg. Skolen har 151 elever med vidtgående generelle vanskeligheder og/eller gennemgribende udviklingshæmning, og da skolen blev kommunal i 2007, undersøgte den, hvordan skolelederne i kommunen ønskede at bruge den som videnscenter.

Svaret var, at skolelederne primært ville have konsulenter på besøg og til vejledning på deres egne matrikler.

"Hvis vi skal løse vores opgave, skal vi hjælpe børn på vores egen skole og børn på andre skoler i både vores egen kommune og i kommunerne omkring os", sagde Annette Morell Bøstrup konferencen "Hvad er specialpædagogiske kompetencer", som KL afholdt for nylig. Konferencen var den sidste af tre om inklusion.

Færre elever gør det svært at udvikle nye metoder

At geare en specialskole til at agere som et videnscenter kommer ikke af sig selv, understregede Annette Morell Bøstrup.

"Det kræver dygtige lærere, som får mulighed for at reflektere over deres egen praksis og møder opbakning hos ledelsen til at udvikle nye metoder. De skal også dokumentere deres undervisning, så den ikke bare bliver skjult viden eller en påstand om, at noget er bedre end andet. Derfor er det vigtigt, at vi skriver ned, hvad vi gør".

Annette Morell Bøstrup er overbevist om, at specialskoler som hendes egen kan overføre viden til almene folkeskoler. Men hvis flere elever med særlige behov skal inkluderes i almenskolen, rejser det en række spørgsmål omkring specialskoler, som skal overvejes nøje. Det tager udgangspunkt i, at der skal et vist elevvolumen til at udvikle nye metoder til elever med særlige behov.

"Hvor skal vi få vores ekspertise til at hjælpe almenskolerne fra, hvis vi skal køre videre med færre elever? Hvordan kan vi udvikle nye metoder? Hvor kommer resurserne til at benytte videncenterskolerne fra, hvis der ikke er økonomiske midler på almenskolerne, spurgte Annette Morell Bøstrup.

Fælles projekt med folkeskole

På Byhaveskolen skorter det ikke på viljen til at samarbejde med almenskoler, understregede Annette Morell Bøstrup og gav to eksempler på, hvordan skolen løser sin opgave som videnscenter.

Det første handler om et samarbejde, som Byhaveskolen indledte med Hømarkskolen i Svendborg i 2007 om en funktionsklasse for elever med vidtgående generelle vanskeligheder. Først besøgte klassens lærere og pædagoger Byhaveskolen, op i løbet af skoleåret fik de supervision af kolleger fra specialskolen. Desuden var lærere og pædagoger fra de to skoler til to fælles konferencer - en i begyndelsen af skoleåret og en til sidst.

"Vi hjalp med elevvurderinger, vi kom med forslag til afledt pædagogik, og vi så både på indretning af klasseværelset og på, hvordan lærerne kunne etablere et læringsmiljø med praksisnære resurser til støtte for eleverne", fortalte Annette Morell Bøstrup.

Formålet var dels at inspirere til relevante undervisningsmetoder til eleverne, men også at etablere et fælles projekt for elever fra de to skoler. Det lykkedes i skoleåret 2009/2010.

"I dag spiller vores elever stomp sammen, og på Hømarkskolen har man været i stand til at gå fra otte til 15 elever i funktionsklassen", sagde Annette Morell Bøstrup.

Sommerskole for otte lærere og deres elever

Viceskolelederens andet eksempel handlede om en sommerskole, hvor Byhaveskolen samlede otte lærere og otte normalt begavede elever med ekstremt svære læseproblemer fra fem folkeskoler i Svendborg Kommune.

På sommerskolen var lærerne i mesterlære, forstået på den måde at de underviste deres egen elev. Hver dag sluttede med, at de blev evalueret, og i det efterfølgende skoleår fik de supervision af kolleger fra Byhaveskolen.

"Vi underviste lærerne i, hvordan de bedst afdækker den enkelte elev, men den enkelte lærer kom ikke kun på kursus. Hun kom også med i et netværk med de andre på kurset", understregede Annette Morell Bøstrup.

Lærerne blev blandt andet undervist i lydbilledlæsning, som er en syntetisk lydmetode, to af Byhaveskolens lærere har udviklet. Metoden hjælper eleverne med at knække læsekoden, fordi den giver dem en strategi til at læse ukendte ord.

"Ved at bruge lydbilledlæsning til børn med generelle indlæringsvanskeligheder får vi flere og bedre læsere. For ti år siden lærte vi ti procent af vores elever at læse, i dag læser 75 procent efter en tidlig, systematisk og struktureret undervisning", fortalte Annette Morell Bøstrup.