Folketingsvalg 2019
0   14

Enhedslisten: Folkeskolen har brug for en milliard-indsprøjtning

For Enhedslistens undervisningsordfører siden 2015 Jakob Sølvhøj er det altafgørende, at et flertal på Christiansborg indser, at folkeskolen har brug for et markant økonomisk boost, efter at man reelt tog flere milliarder fra skolen ved at forlænge skoledagen i forbindelse med reformen.

Hvordan synes du, balancen er mellem skolens forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv og personlig udvikling/dannelse?

"Jeg mener, at der er for meget fokus på arbejdslivet - ikke nødvendigvis på alle skoler, men i den tænkning, der har præget skoledebatten gennem de senere år ser jeg en stadigt større optagethed af at kvalificere eleverne til arbejdslivet".

Artiklen fortsætter under banneret

"Det ser man for eksempel i indførelsen af karakterkrav til ungdomsuddannelserne. Jeg synes, man i højere grad skal fokusere på det, der er indeholdt i folkeskolens formålsparagraf, som handler om at forberede til livet".  

Er det et problem, at søgningen til friskolerne stiger?

"Ja. Jeg tror, der er brug for en virkelig kæmpe investering i folkeskolen. Der er nogle, der gerne vil sætte den dagsorden, at det gælder om at forringe de frie skolers økonomi. Det tror jeg ikke er løsningen - det handler om at gøre folkeskolen mere attraktiv for forældene, og derfor tror jeg, der er brug for en milliardinvestering".

"Måske står vi ved en skillevej, for vi har jo set en permanent stigning i søgningen til de frie skoler, så hvis der ikke bliver investeret i mindre klasser, bedre forberdelsestid, kommunernes økonomiske mulighed for at bevare folkeskolerne i de mere tyndt befolkede områder, vil den stigning bare fortsætte".

"Det er meget alvorligt, fordi det kan true folkeskolen som institution. For mig er det vigtigt, at folkeskolen er den dominerende skoleform, og det begynder at blive anfægtet, efterhånden som der er kommuner, hvor op imod en tredjedel af eleverne ikke går i folkeskolen".

"Men jeg har ikke noget behov for forringe friskolernes økonomi, og derfor mener jeg ikke, vi skal kigge ensidigt på koblingsprocenten (tilskuddet til de frie skoler gives som en procentdel af udgiften til folkeskoleudgiften, red.)".

Hvordan gør man det mere attraktivt at blive folkeskolelærer?

"Man er nødt til at gøre noget ved arbejdsvilkårene. Det kan ikke være en hemmelighed for ret mange unge, at lærerne har fået forringet deres arbejdsvilkår massivt, især at de har fået langt ringere tid til at forberede deres undervisning".

"Det vil selvfølgelig påvirke de unges valg, at folkeskolelærerne som gruppe er blevet mishandlet. Derfor skal forholdene genoprettes med en fornuftig arbejdstidsaftale. Ikke fordi jeg mener, det er noget, Folketinget skal regulere - men det var jo Christiansborg, der stjal midlerne til det, da man fjernede et par milliarder ved at forlænge skoledagen".

"Så væk med de lange skoledage, og de penge, der  spares, skal så ikke bruges til alt muligt andet, men bruges til at genoprette lærernes mulighed for en ordentlig forberedelsestid plus til at gøre folkeskolen bedre". 

Hvad skal der til, før du synes, man kan sige, at inklusionen er lykkedes?

"For det første mener jeg ikke, at alle børn skal inkluderes i almenklasserne. Der har i hvert fald været en periode, hvor man har haft en meget skematisk tilgang, hvor en bestemt procentandel skulle inkluderes. Vi skal i stedet sørge for, at de elever, der har behov for egentlig specialundervisning, også får det".

"For det andet er det vigtigt, at i det omfang man inkluderer, skal de nødvendige resurser være til stede. Der er brug for tolærerordninger, så der er to på opgaven i klassen, og der er brug for mere efteruddannelse til lærerne".

"Det er først lykkedes, når alle børn i klassen trives, så også de børn, der har støttebehov trives, og de andre skal også opleve godt klassefællesskab. Dér er vi bestemt ikke endnu - vi er slet ikke i nærheden af målet".

Derudover - er der maksimalt to ting mere, du vil nævne, som du vil ændre på folkeskoleområdet?

"Ud over det, jeg allerede har nævnt, er det på høje tid, at det bliver erkendt af et flertal på her på Christiansborg, at hele testtænkningen er slået fejl. Helst vil vi afvikle de nationale test fuldstændigt".

"Kan der ikke opnås flertal for det, så mener jeg i hvert fald vi bør tage nogle skridt i den retning, fx ved at fjerne testene for de mindste børn. Men stod det os, skrottede vi dem helt og meddelte også Pisa, at vi ikke deltager mere".

"Og så er det jo en udfordring, hvordan vi lovgivningsmæssigt kan regulere folkeskolens økonomi uden at detailstyre. Men vi kan i hvert fald sænke klasseloftet til max 24 elever i klassen, og gerne 22 i indskolingsklasserne".

"Det er et enkelt lovgivningsredskab og vil gavne eleverne, lærernes undervisningsmuligheder og for den sags skyld indeklimaet, for alle undersøgelser viser jo et forhøjet Co2-niveau i de fleste skoleklasser, fordi der er for mange mennesker i lokalet".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ