Nationale test
11   1

32 forskere: De nationale test måler 'udmærket'

32 forskere kalder i en kronik i Politiken i dag professorerne Kreiners og Bundsgaaards konklusioner om de nationale tests måleegenskaber "forhastede og i nogle tilfælde helt forkerte".

32 forskere fra flere universiteter og Rockwool Fonden tager nu til genmæle over for professorerne Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner, der for nylig har konkluderet, at de nationale test ikke er til at stole på.

Artiklen fortsætter under banneret

Forskerne fremhæver, at selvom testene ikke måler helt præcist, måler de bestemt ikke tilfældigt - faktisk ligger resultaterne tæt op ad, hvordan de samme elever klarer sig til afgangsprøven. Og ikke mindst protesterer forskerne over, at de to professorer stiller spørgsmål ved de mange anerkendte forskningsartikler, der baserer sig på testresultaterne. 

De står bag kronikken

Simon Calmar Andersen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Dorthe Bleses, professor, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

Anna Piil Damm, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Miriam Gensowski, adjunkt, Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Mette Gørtz, lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Maria Koch Gregersen, ph.d., Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Thorbjørn Sejr Guul, adjunkt, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Ahmad Hassani, ph.d., Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Eskil Heinesen, forskningsleder, Rockwool Fonden

Jakob Majlund Holm, adjunkt, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Maria Humlum, lektor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Ulrik Hvidman, adjunkt, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Anders Højen, lektor, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

Morten Jakobsen, lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Peter Jensen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Eva Rye Johansen, ph.d., Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Sarah Yde Junge, ph.d., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Rasmus Landersø, seniorforsker, Rockwool Fonden

Elena Mattana, adjunkt, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Anne Nandrup, postdoc, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Helena Skyt Nielsen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Søren Nielsen, ph.d., Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Alexander Paul, adjunkt, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Lars Qvortrup, professor, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Astrid Würtz Rasmussen, lektor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Michael Rosholm, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Hans Henrik Sievertsen, adjunkt, Departement of Economics, University of Bristol

Marianne Simonsen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Niels Skipper, lektor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Nina Smith, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Kim Sønderskov, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Morten Hjortskov Larsen, adjunkt, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Som læseren sikkert kan tælle, er der 32 forskere bag kronikken, og ikke 31, som Politiken har skrevet. Tilføjet 14/5, 14.15. Red.

"Det er en ofte fremført kritik af de nationale tests, at en elev kan tage den samme test to gange uden at få det samme resultat. Dette gælder imidlertid enhver pædagogisk test. Det overrasker næppe nogen, hvis en golfspiller, som spiller den samme bane flere gange, ikke bruger præcis lige mange slag på hver runde", skriver de 32 forskere i kronikken, der er bragt i Politiken i dag. 

"En test vil sandsynligvis aldrig ramme helt præcist, men testresultaterne viser, hvad der er det mest sandsynlige niveau". 

Kronikørerne understreger, at de ikke er tilhængere af test for testens skyld, men at de nationale tests måler evner hos eleverne, som har tæt sammenhæng med, hvordan de klarer sig videre i uddannelsessystemet.

Karakterer følger testresultater

Forskerne har lavet en beregning, der viser, at eksamensgennemsnittet i dansk for elever i 9. klasse følger deres resultater i de nationale læsetests i 8. klasse. Elever, der scorede 20, havde et eksamensgennemsnit på cirka 4. Dem, der scorede 50, havde et snit på godt 6, og dem, der scorede 80, havde et snit på lidt under 9.

"Der er altså en stærk sammenhæng mellem, hvordan folkeskoleelever klarer sig i læsetesten i 8. klasse, og hvordan de klarer sig til eksamen året efter. Dette skulle man ikke forvente, hvis de nationale tests var så dårlige, som de beskyldes for", konkluderer forskerne. De understreger dog, at alle elevers færdigheder ikke nødvendigvis er målt helt præcist.

"Det er ønskværdigt at få nedbragt den usikkerhed gennem en forbedring af testen. Men sammenhængen med eksamenskaraktererne, som jo bedømmes af lærer og censor på et bredt udsnit af danskfaget, ville ikke være så stærk som i figuren, hvis elevernes resultater i de nationale tests var mere eller mindre tilfældige, eller hvis de målte forhold, som kun har marginal relevans for danskfaget generelt".

Forskningen er godkendt

Forskerne protesterer desuden over Bundsgaards og Kreiners konklusion om, at den eksisterende forskning og resultater, der tager udgangspunkt i data fra de nationale tests, bør tages op til fornyet undersøgelse.

"Uden at angive præcist, hvori problemet består, mistænkeliggør de dermed et stort antal forskningsartikler, som flere af os har bidraget til. Vel at mærke forskningsartikler, der er publiceret i anerkendte internationale tidsskrifter, hvor de har været igennem grundig bedømmelse fra redaktører og anonyme fagfæller, der hver især er udvalgt ud fra deres ekspertise til at vurdere kvaliteten af forskningen", forsvarer forskerne og tilføjer, at der altid er en vis måleusikkerhed forbundet med de enkelte elevers resultater, men at der er taget højde for det i forskningesresultaterne.

"Dette sker ved at teste, om forskelle mellem forskellige grupper af elever er så store i forhold til den usikkerhed, der er på testresultaterne, at det er meget usandsynligt, at forskellene skyldes tilfældigheder. Det kaldes statistisk signifikanstest og er standardpraksis".

"Derfor er det en urimeligt generaliserende konklusion, at alle forskningsresultater skal tages op til revision. Selv hvis Bundsgaard og Kreiner havde ret i kritikken af måleusikkerhed og fejl, er mange forskningsresultater upåvirket af det, fordi de tager højde for måleusikkerheden og ikke studerer emner, der har med de mislykkede testforsøg at gøre".

Ifølge forskerne er det dog et problem, hvis de nationale tests bliver tillagt alt for stor betydning blandt elever, lærere og forældre.

"I stedet bør man tage testene for, hvad de er: én blandt mange forskellige måder at følge elevernes udvikling på, som giver brugbar viden om elevernes kompetencer inden for centrale områder som afkodning og sprogforståelse set i forhold til andre elever på samme klassetrin".

Evaluering i gang

Både Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner sidder med i Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe, der i øjeblikket er ved at evaluere de nationale tests. I kronikken opfordrer de 32 forskere dog til, at man afventer resultaterne af denne evaluering, da det vil være "forhastet og potentielt skadeligt", hvis testene bliver standset med øjeblikkelig virkning.

"Det er meget muligt, at der kan findes gode og brugbare alternativer til de nuværende nationale tests på sigt. I mellemtiden har vi med de nationale tests faktisk et redskab, der giver udmærkede målinger af elevernes dygtighed, og samtidig bidrager til at skabe stærke danske forskningsresultater, der kommer samfundet og ikke mindst børn og unge til gavn", konkluderer forskerne i kronikken.


 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ