Forskning
1   14

Rasch og Rasmussen: Der er intet at komme efter i Skovmands kritikpunkter

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed har afvist samtlige punkter i Keld Skovmands anmeldelser om videnskabelig uredelighed. Forskningschef Andreas Rasch-Christensen og professor Jens Rasmussen ville ikke kommentere på punkterne, mens sagerne stod på, men nu svarer de gerne.

"Vi har hele tiden gerne ville tage den pædagogiske diskussion, men vi fandt det forkert at procedere sagen, mens den blev behandlet i nævnet", forklarer Jens Rasmussen.

Artiklen fortsætter under banneret

Fem sager blev for knap et år siden indbragt for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Sagerne indeholdt 55 kritikpunkter formuleret af ph.d. Keld Skovmand. Samtlige punkter blev afvist i nævnet. Der er ikke tale om videnskabelige uredelighed. En af sagerne sluttede der, da nævnet vurderede, at der slet ikke var tale om en videnskabelig tekst. De andre fire er sendt tilbage til Aarhus Universitet, som skal behandle dem for eventuel tvivlsom forskningspraksis.

 Hovedforfatterne til teksterne i de fire sager er professor på DPU Jens Rasmussen og forskningschef på Via UC Andreas Rasch-Christensen.

Det er afgjort, at der ikke er tale om nogen form for videnskabelig uredelighed. Og I forventer også, at sagerne bliver afvist i forhold til tvivlsom forskningspraksis. Når du ser tilbage nu, er der så noget, du gerne ville have skrevet eller formuleret anderledes?

"Nej. Der er selvfølgelig altid mulighed for, at man kan blive klogere, og der er ting, som man kan være fagligt uenige i. Men alt, hvad vi har skrevet, er der belæg for, og der er ikke noget, jeg ville ændre", siger Jens Rasmussen.

Til det samme spørgsmål svarer Andreas Rasch:

"Nej, det er der sådan set ikke. Man kan altid diskutere, hvor mange referencer der skal være, og hvordan ord skal oversættes, men der er ikke noget i artiklerne, jeg ville have skrevet anderledes".

Nævnet frikendte jer. Men kan Skovmand have ret i, at I fik givet politikere og andre et for positivt indtryk af målstyring?

"Vi gav ikke politikerne et indtryk. De artikler, Skovmand har anmeldt, er alle skrevet efter reformerne og kan således af gode grunde ikke have påvirket udformningen af reformerne", siger Jens Rasmussen.

Målstyringen var et ønske hos politikerne helt tilbage til starten af 00'erne, og da man nåede til 2013 var de meget utålmodige, forklarer Andreas Rasch-Christensen: "Vi kunne næppe have gjort deres ønske større".

Men han ville, når han ser tilbage gerne have været endnu tydeligere i kritikken af reformens snævre operationelle resultatmål, i at understrege, at læring ikke bor i den enkelte elev, men skabes af miljøerne og vigtigst af alt af lærernes undervisning, og i at fagene og fagenes indhold skulle stå usvækket.  

"Og som jeg tidligere har nævnt, så skulle formålet have været inddraget i processen. Det har jeg fremført undervejs og efterfølgende. Men jeg kunne godt have været tydeligere. Det er en del af at tage en opgave på sig som arbejdende formand, at man må holde sig til de kompromiser, man indgår i processen, mens den er i gang. Men det fritager ikke en for ansvar, og man skal stå på mål for det resultat, som der kommer ud af det", siger han.

Ingen partshøring

Keld Skovmand har beskrevet og argumenteret for sine kritikpunkter i bogen "Folkeskolen - efter læringsmålstyringen", som udkom i januar og i forskellige medier deriblandt Folkeskolen.

Ingen af sagens parter er blevet bedt om at fremstille deres version for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som har afvist, at der er tale om uredelighed alene på baggrund af Keld Skovmands skriftlige fremstilling. Men Andreas Rasch og Jens Rasmussen har gennemgået punkterne i forhold til en eventuel partshøring i praksisudvalget.

Folkeskolen er i det følgende forsøgt at sammenfatte nogle af punkterne i de fire sager og bringer de to forskeres svar.

 

Kan man plagiere sig selv?

Den første sag drejer sig om det indledende kapitel til rapporten "Undervisning med Fælles Mål i dansk og matematik", som blev udarbejdet af DPU og VIA for Undervisningsministeriet som første del af en evaluering af læringsmålstyret undervisning i dansk og matematik i 2015/2016.

Keld Skovmand anfører, at teksten plagierer eller selvplagierer (hvis Jens Rasmussen selv var medforfatter) ministeriets undervisningsvejledning "Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen" og den politiske aftaletekst, fordi flere formuleringer er identiske.

Jens Rasmussen forklarer, at vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvor han var tilknyttet som ekspert. Han holdt et oplæg for gruppen, og de fik efterfølgende hans oplæg i udskrevet form.

"Det er derfor ikke så sært, at der er sammenfald mellem undervisningsvejledningen og artikler og rapporter med mig som forfatter eller medforfatter. Jeg har ikke været med til at skrive vejledningen, men arbejdsgruppen har brugt dele af mit oplæg. Men selvfølgelig kan jeg bruge pointer, som jeg har sagt i et oplæg i efterfølgende artikler eller tekster. Det er helt almindelig praksis", forklarer Jens Rasmussen.

Belæg eller citat

Keld Skovmand peger derudover på en række steder, hvor han mener, at international forskning er fejlciteret eller fejloversat for at fremme læringsmålsstyringsdagsordenen. "Referencerne giver samlet set et misvisende indtryk af 'internationale forskning'", lyder det i anmeldelsen. Han hæfter sig særligt ved en sætning, der lyder:

"Undervisning, hvor lærer og elever er engagerede om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige og synlige for eleverne (Hattie, 2009, s164ff.)".

Skovmands argument er, at udsagnet dels er plagiering af undervisningsvejledningen, hvor der refereres til forskerne Dominique Morisano og Edwin A. Locke, som ifølge Skovmand kun har skrevet en kort artikel om udsagnet, som ikke giver dækning. Dels mener han heller ikke, at der er dækning hos John Hattie, som Rasmussen og Rasch refererer til.  

De to forskere understreger, at de ikke har skrevet undervisningsvejledningen og derfor heller ikke kan forholde sig til vejledningens referencer. De har selv refereret til Morisano og Locke, og forklarer, at der nok er tale om en kort artikel, nemlig en forskningsoversigt,  der indgår i "International Guide to Student Achievemen, der ifølge forordet giver "the first ever compendium of research that summerizes what is known about the major influences shaping students' academic achievement around the world".

"Det er naturligvis uberettiget at beskylde os for brug af en reference, vi ikke anvender i vores rapport, men som optræder i en undervisningsvejledning, vi ikke har været forfattere til", siger Jens Rasmussen. Han finder, at Morisano og Locke giver belæg for deres opfattelse, når de skriver:

"Goals affect action through specific mechanisms. First, individuals who set goals are better able to direct attention toward relevant activities while avoiding distractions. Second, if goals are challenging, they arouse effort in accordance with difficulty level. Third, goals increase persistence, because people keep working until they have reached the goal (assuming commitment - see below). Lastly, well-defined goals motivate people to search for and apply strategies that will help goal attainment."

I forhold til Hattie, som de støtter sig til i den sætning, Skovmand nævner, peger de på følgende tre sætninger i afsnittet "Goals" i Hatties bog "Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement" fra 2009 som belæg for udsagnet. Hattie skriver bl.a.:

"A major finding of their book is that achievement is enhanced to the degree that students and teacher set challenging rather than "do your best" goals, relative to the students' present competencies." og "A basis of many claims about the value of student self-assessment, self-evaluation, self-monitoring are at, where they are going, what it will look like when they get there, and where they will go next: That is, they have clear goals, learning intentions and success criteria".

Det er et eksempel på et af de mange steder, hvor Nævnet for Videnskabelig Uredelighed understreger, at der ikke er tale om fabrikering eller forfalskning, men om videnskabelig uenighed.

Jens Rasmussen mener, at anmeldelserne om citatfusk i bund og grund handler om en misforståelse af forskellen på citat og 'belæg'.

"Alle de steder, hvor Keld Skovmand mener, at vi fejlciterer, er der tale om 'belæg'. Det er jo ikke 'direkte citater'. Vi anfører, at vi finder belæg for noget jeg eller vi siger i en tekst. Man kan selvfølgelig være enig eller uenig i belæggets styrke og relevans for udsagnet, men at hævde, at der er tale om forfalskning eller fabrikering, er helt skævt".

Sahlberg viser tendens, selv om han er modstander

Sag nummer to drejer sig om artiklen "Kompetencemål i den nye læreruddannelse", som er skrevet af Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen og udgivet i tidsskriftet Paideia.

Her lyder kritikken fra Skovmand dels på, at cirka 10 procent af artiklen er plagieret fra artikler og rammedokumenter, som de to forskere er medforfattere til.

Jens Rasmussen finder det helt naturligt, at den ene artikels formuleringer er tæt på en andens, da det er ham, der i en mail til Rambøll har skrevet afsnittet i første omgang. "Der er ikke tale om plagiat, men om en tekst, jeg har sendt til Rambøll som et inviteret input til rapporten", siger han.

Derudover mener Skovmand, at blandt andre den finske forsker Pasi Sahlberg og den canadiske forsker Andy Hargreaves er misrepræsenteret, fordi de bruges til at underbygge, at reformbevægelsen finder sted i mange lande, når de begge er kritiske over for denne reformbevægelse.

"Overordnet set er der i artiklen tale om det, der i afhandlingen kaldes 'en misrepræsentation af forandringer i verden, som man også kunne betegne som 'konstruktion af en udvikling ' eller fabrikering af fakta og forskning', skriver Keld Skovmand med henvisning til sin egen ph.d.-afhandling.

Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen ved godt, at Sahlberg og Hargreaves er kritiske overfor målstyring.

"Vi tager i artiklen ikke stilling til, om Sahlberg og Hargreaves 'støtter eller anbefaler' henholdsvis GERM og 'new educational orthodoxy' og vi refererer kun til Sahlberg. Vi bruger alene hans tekst som belæg for, at reformbevægelsen finder sted globalt. Vi misrepræsenterer ikke Hargreaves af den grund, at vi slet ikke omtaler ham. Der er mange forskellige holdninger til, om det er en god ide at gå den vej, men vores ærinde i artiklen er at fortælle, at det sker i mange lande, og det bekræfter Sahlberg", forklarer Jens Rasmussen.

Op eller ned i Pisa

Tredje sag drejer sig om artiklen "Målstyring: Nye Fælles Mål" i antologien "Folkeskolen - efter reformen" skrevet af Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen i en bog de har redigeret sammen med institutleder på DPU Claus Holm. Her er de fleste af kritikpunkterne identiske med punkterne i sag nummer to, og derfor er svarene det også.

Den sidste sag handler om to tekster, artiklen "Hvorfor Ontario?" fra tidsskriftet Liv i Skolen skrevet af Jens Rasmussen, og kapitlet "Folkeskolereform 2014" skrevet af Jens Rasmussen, Claus Holm og Andreas Rasch-Christensen i bogen "Folkeskolen - efter reformen".

Her er Skovmands klage, at artiklen om skolesystemet i den canadiske delstat Ontario bruges til at legitimere reformen på et faktuelt misvisende grundlag og tilslører, hvilken betydning forfatteren selv har haft som fortolker og formidler af international policy og forskning. Derudover peger han på, at den første artikel fortæller, at Ontarios Pisa-resultater gik op, mens den anden fortæller, som tilfældet er, at de lå højt allerede, inden man reformerede skolesystemet, og forblev på nogenlunde samme niveau.

Jens Rasmussen undrer sig over anmeldelsen af artiklen "Hvorfor Ontario?", da det ikke er en videnskabelig artikel, og den derfor ikke kan angribes for hverken uredelighed eller tvivlsom forskningspraksis.

"At den samme udvikling i Ontario med års mellemrum beskrives forskelligt i de to artikler er ikke det samme som at det forholder sig stik modsat. Det er jo både korrekt, som det står i den første artikel, at "det er lykkedes at løfte provinsens skolevæsen til at høre til blandt de toppræsterende i PISA" og som det står i den anden, at provinsen allerede ved reformprocessens begyndelse scorede højt i Pisa. De to artikler har vidt forskelligt sigte. Den første søger at vise, at reformen var inspireret af Ontario. Den anden beskæftiger sig specifikt med udviklingen i Ontario".

Han understreger, at artiklen "Folkeskolereform 2014" ikke har et normativt sigte, men forsøger at undersøge, hvad der er nyt i reformen, reformens styringsside, forholdet mellem dannelse og kompetence og reformens muligheder for at komme til at virke.

"Det er Keld Skovmand, der læser den implikation ind i teksten, at 'Danmark vil kunne nå en tilsvarende succesfuld udvikling via de tre nationale mål for skolereformen'. Det er ikke mig, der siger det".

Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen har gennemgået samtlige punkter. Kun to steder har de fundet noget, de betegner som ubetydelige fejl:

"Der er et sted, hvor sidehenvisningen skulle have været til side 19 i stedet for 16, måske fordi vi har siddet med et fortryk af den pågældende bog. Og det andet er, at der mangler en reference til Videnskabsministeriet, som dog er tydeligt markeret andre steder i artiklen. Det er glippet, men det kan næppe kvalificeres som tvivlsom forskningspraksis", siger Jens Rasmussen.

Praksisudvalget på Aarhus Universitet kommer med en indstilling til rektor efter dets møde 2. maj.

 

Redaktionen arbejder på en opfølgende artikel med Keld Skovmand.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ