Skole-hjem-samarbejde
0   23

Elever tager styring til skole-hjem-samtaler

På Ellebjerg Skole har eleverne ejerskab over skole-hjem-samtalerne. Fire gange om året fremlægger eleverne, hvad de har lært, og sætter nye mål i fællesskab med lærere og forældre. Samtalerne knytter også forældrene tættere til skolen.

Velkommen på Ellebjerg Skole. Vi skal rundt og kigge på alle de flotte 100-tingssamlinger«, står der på en plakat, der hænger på væggen ved 1.a's klasselokale. Denne torsdag er klassen fyldt med elever, forældre og lærere, der er til skole-hjem-samtale.

Med et energisk greb løfter en elev en plasticpose med grønne pailletter og vifter den foran sin mor: »Se! Det er den samling, jeg har lavet. Jeg vidste, de ville skinne, og der er hundrede af dem«, lyder det fra Andreas, som straks begynder at tælle.

Artiklen fortsætter under banneret

Ellebjerg Skole i Københavns Kommune har siden skoleåret 2016-17 haft fire skole-hjem-samtaler årligt i stedet for de traditionelle en til to. Til samtalerne er rollerne byttet om. I stedet for at lærer og forældre samtaler om eleven, er det eleven, der fortæller om, hvad han eller hun har lært, og hvordan han eller hun trives på skolen. Samtalerne foregår i tidsrummet klokken 12-18 med 50 dages mellemrum.

På skolens vægge og borde pryder elevernes kreationer. Spredt over udstillingsbordene ses klynger af 100-tingssamlinger. Alt fra pastaskruer til tændstikæsker, glaskugler og popcorn. Over bordet hænger et billede, der forestiller Ellebjerg Skole. Billedet er sammensat af hundrede halve og hele sugerør, der er klippet i stykker og limet sammen, så det ligner skolen. Forældre og lærere går fra udstilling til udstilling, lytter og iagttager, alt imens elever med høje stemmer og fægtende arme fortæller om, hvad de har lært de seneste uger.

»Se her, far. Nu kaster jeg centikuberne, og så regner vi ud, hvad det bliver i alt«, lyder det fra en pige, mens hun svinger hånden og lader kuberne ramme spillepladen.

Johannes Berger, der underviser i matematik i 1.a, har lavet spillepladen sammen med eleverne. Han fortæller, at den bærende ide er, at eleverne selv skal være aktive og have ejerskab over samtalen og deres læring.

»På den her måde viser eleverne, hvad de har lært, og deres forældre forstår, hvor langt de er nået med deres faglighed. Flere af eleverne er enormt spændte og glade for, at forældrene skal se, hvad vi laver her på skolen«, fortæller Johannes Berger.

Tættere kontakt med forældre

Den nye samtaleform, hvor forældre, lærer og elev mødes fire gange om året, gør ikke kun en forskel for elevernes læring. Metoden har også forbedret samarbejdet mellem forældre og skole og har fået flere forældre til at møde op til skole-hjem-samtalerne.

»Vi ser forældrene mere. Det bliver lettere at følge op på de aftaler, vi indgår om faglighed og trivsel. Vi indgår en kontrakt med forældrene med mål, vi gerne vil opnå inden for 50 dage. Jeg sætter mål for eleverne i dagligdagen, men når vi har de her fælles og tydelige mål, som eleven ved, at forældrene kender til, fungerer samarbejdet bedre. Vi holder hinanden op på læringsmålene. Det betyder også, at nogle af de forældre, der normalt ikke kom her, er begyndt at være en aktiv del af skolen, vi er begyndt at kunne huske hinandens navne«, smiler Johannes Berger.

Samtalerne gør især en forskel for de elever, hvis forældre ikke altid får fulgt op på lærerens anvisninger på forældreintra.

»Hvis man skulle møde en familie, som ikke har overskud til at tage skolen seriøst, kan flere møder betyde, at de sætter mere tid af til skolen. Fordi vi sammen finder nogle læringsmål. Målene er for eksempel, at forældrene skal læse med deres barn fire gange om ugen eller øve en tabel i matematik«, forklarer matematiklæreren.

I løbet af ugen sender Johannes Berger ugeplan for læring ud. Der står for eksempel: I skal øve tallene fra 1 til 100.

»Det er ikke alle forældre, der får læst den plan eller besked. Ved at de kommer her fire gange om året og ser mig i øjnene og indgår en kontrakt, oplever jeg, at eleverne får arbejdet mere med de mål, vi sætter. Vi ved, at vi ses igen om 50 dage. Det er en hjælp til alle«, siger han.

Men selv om den nye form for skole-hjem-samtale er en succes, fortæller Johannes Berger, at det også er en tidssluger, som skolen stadig erfaringsudvikler på. Det tager tid for lærerne både at planlægge og afvikle fire skole-hjem-samtaler om året. Derfor arbejder skolen stadigvæk på modellen og har i år nedsat en udviklingsgruppe, som indsamler best practice og arbejder med at udvikle kreative modeller, der er overskuelige, og som samtidig sætter eleven mest muligt i centrum.

Ansvar for egen læring

I et andet lokale på skolen er seks elever fra 7.a ved at fremlægge nyhedstrekanten i dansk foran koncentrerede lærere og forældre. Med smartboard i baggrunden, hvor der står »Hvad står AVIS + K for?«, og et talepapir i hånden begynder eleverne med stemmer, der langsomt bliver højere, at analysere og forklare en artikels opbygning, som de har arbejdet med i undervisningen.

»En nyhedsartikel starter altid med det vigtigste. Det er alt det, man behøver at vide for at forstå budskabet. Vi ser her rubrikken i en artikel om Peter Madsen«, forklarer Younes, mens skærmen viser en artikel fra avisen B.T.

Da eleverne på skift har fremlagt om artiklers opbygning, giver lærerne deres umiddelbare feedback.

»I er enormt dygtige til at holde en rød tråd. I har kontakt med os i rummet og begraver jer ikke i PowerPoint-showet. Men I må gerne arbejde på at komme mere ud over scenekanten, når I fremlægger«, lyder det fra lærer Thelma Isdan, der underviser 7.a i dansk, historie og religion.

Bagefter snakker forældre, lærere og elever kort om, hvad de har lært, og så er det tid til, at forældrene kommer i fokus.

»Nu er det jer forældre, der skal på banen. I må gerne komme hen til bordet, og så går vi andre udenfor, mens I diskuterer de emner, som er uddelt i sedler på bordet. De handler om social trivsel og sociale medier«, fortæller Thelma Isdan.

På dilemmasedlerne står der for eksempel: »Er det vigtigst, at børn trives på det faglige eller det sociale plan?« Eller: »Hvem har ansvar for, at klassen fungerer socialt?«

»Det er vel læreren, der har ansvaret for det sociale«, siger en forælder. »Ja, eller først og fremmest eleverne og med opbakning fra læreren«, lyder det samstemmigt fra to andre forældre.

»Et drømmescenarie for en lærer«

Den nye måde at afholde samtale på er en fantastisk måde at engagere eleverne i deres egen læring på, mener dansklærer Thelma Isdan. Hun oplever, at eleverne er mere aktive og gør en ekstra indsats, når de ved, at forældrene kommer og lytter til deres fremlæggelse.

»Eleverne bliver bedre. Fordi de reflekterer over, hvad de har lært. Det giver stolthed over det faglige, men også en følelse af at blive set af forældrene. Eleverne bliver mere sikre i stoffet, fordi de igen får arbejdet koncentreret og fokuseret inden for et område, de allerede har beskæftiget sig med. Det er en god form for evaluering. Eleverne får talt om det, de lærer, det er læring på flere planer«, siger Thelma Isdan.

I et determineret toneleje fortsætter hun:

»Det er et drømmescenarie som lærer at samarbejde med forældre på den her måde. Den kreative tilgang er en gave. Det er vigtigt, fordi forældrene bliver aktiveret på en helt anden måde end ved den traditionelle skole-hjem-samtale«.

Ved den seneste skole-hjem-samtale talte Thelma Isdan blandt andet med forældrene om, hvordan de kunne spørge ind til elevernes læring, når de kom hjem fra skole.

»Vi fokuserede på, hvordan forældrene kan sørge for, at deres børn får reflekteret over deres skolegang. Forældre kan med meget få handlinger gøre en kæmpe forskel for deres børns skoleliv. Ved at vise interesse og spørge, hvordan er det gået. Hvad har du lært i dag? Hvis barnet skulle vise frustration over, at der er noget, det ikke kan finde ud af, kan man sige: Nej, ikke endnu. Det er nogle af de ting, vi samarbejder om«, forklarer Thelma Isdan.

Elev: Den største forskel er at sige noget

Mens forældrenes dialog om dilemmaer fortsætter inde i klasselokalet, venter eleverne og lærerne udenfor. De taler om, hvordan det gik med fremlæggelsen.

»Det var fint nok. Jeg var nervøs, men jeg havde øvet alt. Vi har prøvet den gamle skole-hjem-samtale før. Den største forskel er at sige noget, nu er det os, der fremlægger. Jeg synes, det er okay. Man sætter sig mere ind i det, man har lavet. Det er, som om man kender emnet mere nu«, fortæller Eman og Zeinab fra 7.a i fællesskab.

Selv om Younes, som også fremlagde, var nervøs i starten, er også han glad for den nye skole-hjem-samtale.

»Det er anderledes end før. Man snakker ikke om, hvordan man er i fagene på samme måde, i stedet fremlægger vi, hvad vi laver i fagene. Her var det dansk, ikke? Så vi fremlagde det, vi har lært i dansk. Det var godt«, siger Younes.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ