Tidslinje: Inklusionsdiskussion i Esbjerg

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Juni 2018

besøger Arbejdstilsynet Præstegårdsskolen og giver skolen et påbud, fordi der på et år er registreret 75 voldelige episoder. Det er især indskolingselever, der sparker, slår og spytter på de ansatte. Samtidig er der mange tilfælde af trusler og ukvemsord som »skrid, din luder« og »fuck din mor«. Skolens leder udtaler i flere medier, at det ikke er rimeligt, at lærere og pædagoger udsættes for den slags på deres arbejde. Arbejdstilsynet har givet skolen en frist til 1. marts 2019 til at få gjort noget ved problemerne.

Oktober 2018

skriver lærere fra Danmarksgades Skole i Esbjerg et brev til ledelsen for skolevæsnet. Et regulært nødråb. Overskriften er »Grænser for inklusion«. De skrev: »Som lærere tvinges vi til at indrette vores undervisning efter, hvad der er forsvarligt psykisk og fysisk, og ikke efter den faglige formåen, fordi nogle enkelte elever sætter dagsordenen for alles skolegang«.

Esbjerg-lærere i nødråb om fejlslagen inklusion 

»Vi kan ikke længere se stiltiende til, når børns fysiske og psykiske velvære i skoletiden er på spil. Skolelivet er andet end kun faglighed. Vi kan ikke længere garantere børns sikkerhed, hverken fysisk eller psykisk, når inklusion ikke bare har nået grænsen, men også har overskredet den. Voldsomt udadreagerende børn sætter dagsordenen for det sociale og faglige virke i klassen«.

I opråbet står videre, at grænsen for personalet er overskredet - med grædende kolleger og en generel psykisk tilstand af frustration og konstant alarmberedskab.

»Vi ér kompetente og kvalificerede til at vurdere, hvilke resurser en god inklusion i folkeskolen kræver, men vi opfatter det, som om der roses med den ene hånd, men samtidig afvises vores faglige vurdering med den anden. Vi foreslår ledelsesretten i højere grad udøvet i samarbejde med medarbejderne i dilemmaet om barnets tarv og medarbejderens arbejdsmiljø«.

På Rørkjær Skole Urban har medarbejderne i samme periode fortalt om daglige tilfælde af vold og trusler.

12. oktober 2018

skriver lærernes lokale formand Kenneth Nielsen på folkeskolen.dk, at Præstegårdsskolen blot er én blandt mange. »I Esbjerg Kommune er budgettet til folkeskolen over en kort årrække fra 2014 reduceret med 110 millioner kroner svarende til 11 procent, mens elevtallet er faldet med 3,8 procent. En væsentlig del af besparelserne er udmøntet via skolestruktur, specialundervisning, AKT-indsats, klassekvotient og cirka 120 færre lærere. Det er sikkert en cocktail, som kan genkendes i andre kommuner«.

Han skriver videre, at der i et oplæg til en minikonference om inklusion i kommunen står, at det i enhver henseende er barnets og den unges tarv, der er i centrum. »Men man skriver på samme ark papir, at en elev i almenklassen koster 42.566 kroner, mens samme elev i en specialklasse vil koste 124.711 kroner. Derved får man nemt det indtryk, at der i kommunen også er en vis opmærksomhed på, at der er et økonomisk incitament i at inkludere«.

28. oktober 2018

skriver JydskeVestkysten, at de har fået et udtræk fra SafetyNet, der viser, at Esbjergs lærere 620 gange sidste skoleår har indberettet, at de har været udsat for en hændelse på deres arbejdsplads, som de selv ville betegne som en fysisk eller psykisk arbejdsulykke.

2. december 2018

skriver JydskeVestkysten på lederpladsen: »Lyt nu til lærerne«. Lederen handler om nødråbene fra Præstegårdsskolen og Danmarksgades Skole. Lokalredaktøren skriver:

»Allerede da inklusionen blev modeord for år tilbage, advarede lærerne om, at der skulle betydelige resurser og efteruddannelse til, ellers ville dette eksperiment blive en katastrofe. Lige nu står vi i Esbjerg Kommune på kanten af den katastrofe«. Avisen konkluderer, at inklusionen ikke fungerer »for inklusionseleverne og for resten af klassen«. Og anbefaler, at man lytter til de lærere, der sidder med fingeren på skolepulsen. Lederen er henvendt til de ansvarlige politikere.