Ny lærer
1   50

Starthjælp til nye lærere er et særsyn

Kun 34 ud af 98 kommuner har en aftale, der sikrer ekstra hensyn til nye lærere ude på skolerne. Det skader skolernes mulighed for at holde på lærerne, viser undersøgelse. Forskere foreslår en national plan for ­lærerstart.

En tredjedel af landets kommuner har indgået aftaler med de lokale lærerforeninger om ekstra hjælp til nyuddannede lærere i folkeskolen. Det viser en rundspørge, som fagbladet Folkeskolen har foretaget blandt alle lærerkredse i Danmark. (Antallet af kommuner er rettet fra 35 til 34 18/1-2019 kl. 11.15, da Ikast-Brande ved en fejl var listet til at have en aftale med kommunen). 

Artiklen fortsætter under banneret

I undersøgelsen oplyser de lokale lærerkredse, at der er aftalt en særlig lærerstartsordning for kommunens skoler. Aftalerne indeholder typisk elementer som færre undervisningslektioner og mere tid til forberedelse, særlig efteruddannelse og måske mentorordninger for nyuddannede.

Men rundspørget viser også, at det er vidt forskelligt fra kommune til kommune, hvad aftalerne indeholder, og hvor længe nye lærere får »starthjælp«. Mentorordningerne varierer for eksempel mellem, om det er den nye lærer eller mentoren, der opsøger samarbejdet. Der er også store lokale udsving i antallet af lektioner, som nyuddannede lærere skal undervise i.

Gladsaxe Lærerforening har ved dette skoleårs start indgået en aftale for nye lærere med kommunen. Aftalen sikrer lærerne et introduktionsforløb på et år med mentorforløb, efteruddannelse, trivselssamtaler og nedsat undervisningstid, der skal skabe rum til mere forberedelse og en bedre start på lærerlivet. Målet er, at kommunen ikke løber tør for lærere.

»Det her er en god aftale, fordi den lægger op til, at hver skole skal udarbejde en plan for, hvordan de hjælper nye lærere. Der afholdes møder løbende med ledelsen. Tillidsrepræsentanten har en aktiv og forpligtende rolle. Der er proaktive mentorer, der selv skal opsøge den nye, for det er vigtigt, at ansvaret ikke er hos den nye«, fortæller Thomas Agerskov, formand for Gladsaxe Lærerforening.

I det første år sørger aftalen for, at den nye i højere grad kan koncentrere sig om kerneopgaven, som er undervisning: »Alt det udenom fjernes fra den nyes skrivebord, såsom faglokaletilsyn eller at arrangere juleklippedag. Vi får et forløb over længere tid, hvor vi hele tiden følger op og holder ved de nye«, siger Thomas Agerskov, der i den ideelle verden gerne så en aftale på individuelt plan for hver lærer.

Aftaler gør en forskel

Ser man på undersøgelser om nyuddannede lærere, tegner de et billede af en folkeskole, der taber en stor del af de nye lærere. Hver fjerde nyuddannede lærer overvejer at forlade folkeskolen. Hver sjette gør alvor af tanken og kaster håndklædet i ringen i det første år som ny lærer, viser tal og analyser fra professionshøjskolen Via, Danmarks Lærerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er ikke en let opgave, når nye lærere træder ind i klasselokalet første gang, fortæller forskningsleder og ph.d. Lisbeth Lunde Frederiksen, Center for profession og uddannelse på Via. Som en del af et forskningsprojekt om »lærerstart og fodfæste« har hun gennem en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview undersøgt, hvordan praksis møder nye lærere.

»Mange nye lærere har det svært. Vores undersøgelse viser, at langt over halvdelen af lærerne ikke får tilbudt understøttende initiativer i lærerstarten. Mere end halvdelen giver også udtryk for, at selv den mest basale introduktion til for eksempel årsplan for skolens aktiviteter, skole- og lærerintra, praktiske forhold som kopiering, booking og tjenestetidsaftaler ikke har været formaliseret«, siger Lisbeth Lunde Frederiksen.

Hun peger på, at den manglende hjælp og struktur betyder, at de nye lærere ikke har lige så meget energi til kerneopgaven, som er undervisning og relation til eleverne.

»Nye lærere trives bedre, når de ikke skal koncentrere sig om andet end kerneopgaven. Vores forskning viser, at mentorstøtte er afgørende. Blot 38 procent af lærerne har haft en eller anden form for mentorstøtte. Det har været alt fra samtale med en form for mentor én gang per semester til løbende strukturerede, rammesatte samtaler, og det er en af de ting, vi skal have mere af ude på skolerne«, siger Lisbeth Lunde Frederiksen.

Lærerkredse går enegang

Folkeskolens rundspørge viser også, at en del lærerforeninger selv opretter tiltag for nyuddannede lærere. I 13 af de kommuner, som ikke har indgået en lærerstartsaftale, har den lokale lærerkreds sit eget tilbud med for eksempel mentorordninger, ekstra kurser og introduktion til, hvordan det er at være ny lærer.

Århus Lærerforening er en af de kredse, der har taget sagen i egen hånd. Til krisesamtale på kredskontoret i Aarhus kom mange nyklækkede lærere ind ad døren med frustration og modløshed i blikket.

»Det er unge mennesker, der ikke kan indfri deres håb og drømme for lærerjobbet. Alt for ofte ender de i ensomhed og manglende tro på egne evner. De oplever at stå med langt flere opgaver, end de kan løfte. Det er et kæmpe problem for skolen og for samfundet, at de nye og dygtige lærere ikke vil lægge deres kræfter i skolen«, fortæller konsulent og projektleder Malene Vestergård fra Århus Lærerforening.

Det var den slags møder, der fik lærerforeningen til at trække i håndbremsen og udvikle et lærerstartsprogram i samarbejde med professionshøjskolen Via, der har forsket i nye læreres start. Kredsen tilbyder nu et program med supervision af undervisning, faglige oplæg og sparring mellem nye lærere om deres fagområder i det første år som lærer.

Malene Vestergård fortæller, at målet er at bringe det videre til hele kommunen og måske være en inspiration for andre kommuner:

»Lige nu er 16 lærere tilknyttet programmet. Væsentligt flere vil gerne være med, og vi har desværre været nødt til at afvise mange skoleledere, der vil tilmelde lærere«.

Forsker anbefaler national plan

Den manglende trivsel blandt nye lærere taler ind i et generelt problem i folkeskolen. En undersøgelse fra KL blandt 79 kommuner viste i 2017, at 41 procent af kommunerne oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft på skoleområdet. Og lige så mange oplever, at det er blevet sværere at rekruttere lærere inden for de sidste år. Derfor bekymrer det forsker i pædagogik og uddannelse på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Per Fibæk Laursen, at en stor del af den næste generation af lærere forlader skolen.

Selvom det er beundringsværdigt og godt, at lærerkredse som Århus Lærerforening selv tager initiativ, batter det simpelthen ikke nok, hvis kommunen ikke vil støtte op, mener Per Fibæk Laursen.

»De faste introduktionsordninger skal komme fra kommunen, hvis det virkelig skal gøre en forskel. Man er nødt til at lave en fast form for introperioden, hvis de nye lærere skal lykkes med opgaven. Det er noget, som nogle kommuner og lærerforeninger arbejder med, men det skal bredes ud til hele landet. For hvis man ønsker færre undervisningstimer til de nye lærere, vil det være svært at klare uden kommunens medvirken. Medmindre man vil lægge et stort ekstra pres på kollegerne, vil det koste penge«, siger han.

Forsker i lærerstart Lisbeth Lunde Frederiksen deler Per Fibæk Laursens bekymring. Hun mener, at når mange nye lærere ikke vil være i folkeskolen, viser det, at Danmark har brug for en overordnet plan for, hvordan skoler modtager lærere direkte fra læreruddannelsen.

»Det er vigtigt, at der kommer en national ordning for nyuddannede. Der er stor lærermangel i Danmark. Hvis det varierer fra kommune til kommune, hvordan man tager imod nye lærere, skaber vi A- og B-skoler, og vi får lærere, som ikke kan overskue jobbet«, fortæller Lisbeth Lunde Frederiksen.

I fællesskab med forskere fra Via er Lisbeth Lunde Frederiksen ved at udvikle et bud på, hvilke elementer der bør indgå i en national lærerstartsordning.

»Som ny lærer har man brug for mentor, uddannelse, netværk, praktisk introduktion og nedsat undervisningstid. Det er et alvorligt problem, at der ikke er politiske beslutninger om, at nyuddannede lærere skal støttes på landsplan. Flere europæiske lande har vist, at det virker, såsom Norge og Skotland, hvor der er overordnede planer og sat penge af til at hjælpe nye lærere. Vi skal prioritere dem, ellers står vi med et stort samfundsmæssigt problem«, understreger Lisbeth Lunde Frederiksen.

Per Fibæk Laursen mener, at de seneste års skolepolitiske beslutninger bærer en stor del af ansvaret for, at nye lærere fravælger folkeskolen efter ganske kort tid.

»Jeg tror helt sikkert, at de hårde arbejdsvilkår, der er kommet efter skolereformen og indgrebet i arbejdstidsforhandlinger er en del af forklaringen. Især den væsentligt mindre forberedelsestid til undervisning. Når man er ny, har man ikke megen erfaring at trække på. Man starter fra scratch. Forberedelsestiden er mere nødvendig for nye lærere, derfor har det ramt dem særligt hårdt«, siger Per Fibæk Laursen.

DLF: »Det er ikke godt nok«

I Danmarks Lærerforening er man bekymret over, at kun 34 af landets kommuner tilbyder starthjælp til nye lærere.

»Det er ikke godt nok, at blot hver tredje kommune har en aftale for at tage godt imod nye lærere. Vi skal holde på de nye, så vi kan vende den negative udvikling med lærermangel. Kommunen har som arbejdsgiver et ansvar over for sine ansatte. Vi har brug for en national ordning, der sørger for, at alle nye lærere får hjælp og ikke blot få i udvalgte kommuner. Hvis vi skal lave en national ordning kræver det samarbejde på tværs af KL, DLF, læreruddannelsen og skoleforskere«, siger Jeanette Sjøberg, formand for DLF's uddannelsesudvalg.

Hun peger på, at arbejdet for at hjælpe nye lærere fylder i arbejdet med Ny start (DLF og KL's projekt om øget tillid og samarbejde, redaktionen) og i Arbejdstidskommissionens opdrag.

»Det her kommer til at fylde i Ny start. Det er jo et katastrofalt problem for vores samfund og for de elever, der skal undervises af ikkeuddannede. Lærermanglen bliver kun værre af, at de nye lærere ikke trives og må sige fra. Vi skal se på de vilkår, der arbejdes under. De faste indslusningsaftaler kan for eksempel sikre færre lektioner, og at der er sat tid af til en mentor for de nye«.

Og det er ikke kun for de nye lærere, at det vil være en gevinst med ekstra hjælp og faste aftaler, mener Jeanette Sjøberg: »Rent ressourcemæssigt og økonomisk er det en god investering at hjælpe de nye. Når lærerne kommer godt ind i jobbet, bliver de dygtigere og bliver ved med at være lærer«, siger hun.

I KL forventer man, at lærerne kan varetage deres arbejde, når de er færdige med læreruddannelsen, men man er åben for at se på, hvad Arbejdstidskommissionen måtte foreslå af initiativer omkring læreruddannelsen og tilrettelæggelse af praktikken.

»Vi ser frem til at få anbefalingerne i forhold til nyuddannede lærere, som vi er sikre på vil kunne skabe et godt udgangspunkt for vores videre drøftelser med Lærernes Centralorganisation om nyuddannede lærere. I respekt for kommissionens arbejde drager vi ikke konklusioner på forhånd«, skriver Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, i et mailsvar til Folkeskolen.

Kort over lærerstartsordninger PDF (PDF opdateret med ændring af Ikast-Brande).


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ