Debat

Er ytringsfriheden ukrænkelig?

Nogle mulige scenarier efter dommen fra landsretten, som gav Erik Schmidt "sejren" over Odense Kommune. Men er der tale om en Pyrrhussejr?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I går faldt der dom i sagen om Erik Schmidt mod Odense Kommune. Dommen her var klar - advarslen, som blev givet til Erik Schmidt af Odense Kommune, var ikke rimelig.

Jeg er ikke nok inde i jura generelt eller i den konkrete sag til at have en specielt kvalificeret holdning til afgørelsens rimelighed. Men jeg kan konstatere at DLF, Erik Schmidt og lærerne generelt er glade for dommen.

I forbindelse med dommen udtaler Anders Bondo Christensen at  "Erik Schmidt havde ret til at udtale sig kritisk på det interne møde. Dommen er en afgørende oprejsning til en dygtig og respekteret folkeskolelærer og en vigtig sejr for ytringsfriheden" (https://www.folkeskolen.dk/647775/anders-bondo-en-sejr-for-ytringsfriheden). I samme artikel siger ABC endvidere: "Dommen understreger, at lærerne har ret til at engagere sig i og ytre sig om forholdene i skolen. Det er ekstremt vigtigt, for de fagprofessionelles stemme er med til at kvalitetssikre skolens arbejde og udvikling, siger Anders Bondo Christensen."

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Erik Schmidt skulle ifølge beskrivelser af sagen have råbt "Nu må det her vanvid stoppe!" til ledelsen på et personalemøde. En handling, som retten nu har givet grønt lys til.  Man kan være uenig i måden, at agere på, men det er ikke ulovligt og i sig selv ikke et ansættelsesmæssigt problem, hvis man rejser sig op og råber "nu må det her vanvid stoppe". 

Det rejser nogle spørgsmål efterfølgende, for ytringsfriheden er vel ukrænkelig og kan ikke gradbøjes? Det vil sige, at kendelsen må gælde for alle.

Lad mig komme med et par eksempler:

  1. Der er forældremøde i 1. klasse. Dansk- og matematiklæreren er ved at præsentere arbejdet med klasseregler da en forælder vredt rejser sig op om råber "nu må det her vanvid stoppe!". De lærere, jeg kender, bliver utrygge og vil dele oplevelsen med kolleger og ledelse dagen efter. Hvordan ønsker lærerne mon jeg som leder reagerer: "...forældrene har ret til at engagere sig i og ytre sig om forholdene i skolen. Det er ekstremt vigtigt, for forældrenes stemme er med til at kvalitetssikre skolens arbejde og udvikling så det må I bare acceptere og arbejde videre under" eller "... det lyder ubehageligt. Har I brug for at jeg gør noget ved, skal vi tage kontakt til den pågældende forælder eller hvad tænker I"?
  2. Der er planlægningsmøde for det kommende skoleår. Teamet omkring 8. klasse vil gerne have parallellagt naturfagstimerne på tværs af årgangen, men der er noget bøvl i forhold til skemalægningen. På et tidspunkt rejser skolelederen sig op og råber "nu må det her vanvid stoppe!". Mon ikke de fleste lærere ville blive overraskede og måske endda chokerede og føle sig utrygge i forhold til samarbejdet fremover. Måske kontakter de  DLF's lokalafdeling for at få sparring. Vil DLF sige: "... lederne har ret til at engagere sig i og ytre sig om forholdene i skolen. Det er ekstremt vigtigt, for ledernes stemme er med til at kvalitetssikre skolens arbejde og udvikling, så det må I bare acceptere og arbejde videre under"?

Hvad synes I som lærere? Gælder ytringsfriheden på alle niveauer eller har dommen i landsretten kun sikret jeres ytringsfrihed?

Har I helt ærligt lyst til at have leder, som i affekt råber om ikke jeres vanvid snart vil stoppe? Og vil I være trygge ved at forældresamarbejde, hvor forældre, også i affekt, ville kunne råbe stort set hvad de har lyst til uden at vi som skole reagerer? 

Min holdning er klar: vi skal værne om ytringsfriheden og hylde at vi har den. Men vi har også et ansvar for hvordan vi bruger vores ytringer. I debatter skal der være højt til loftet, men som afsender har vi et stort ansvar i forhold til modtagere. Det er nu lovligt at råbe "nu må det her vanvid stoppe", men det gør det ikke ubetinget til en hensigtsmæssig handling. Som professionelle bør vi have en forpligtelse til med vores tale- og kropssprog at skabe plads til andres holdninger - det forventer jeg af mine medarbejdere, det forventer jeg af mine ledere og det forventer jeg af mig selv.

Jeg havde gerne set ABC sende det signal, at nu har retten talt klart og tydeligt og der intet ulovligt er i ytringen fra Erik Schmidt. Men også at man som faglig organisation opfordrer til at altid at søge den professionelle dialog - uanset situation.

Powered by Labrador CMS