It
1   20

Professor: Vi skal gøre diskussionen om teknologi i skolen politisk

Teknologi i skolen er ved fundamentalt at ændre på, hvordan vi holder skole. Men det sker uden politisk bevågenhed eller offentlig diskussion af, om vi er klar til at lade teknologiproducenter bestemme pædagogikken. Sådan lød budskabet fra professor Neil Selwyn på en DPU-konference i går.

Fra 1980'erne frem til årtusindskiftet var teknologi i undervisningen i bund og grund gammel vin på nye flasker. Den klassiske tavle blev skiftet ud med en digital og interaktiv en af slagsen, men foran den stod stadig en lærer, der styrede undervisningen. Teknologien passede til den måde, man i forvejen drev skole på.

Men de seneste 10 år er der sket et skift, så teknologierne nu er ved at redefinere selve måden, der undervises på. Sådan lød det fra professor ved Monash University Neil Selwyn på en konference på DPU med titlen 'Education Disrupted?'

"Når eleverne sidder med hver deres pc, og læreren står foran den interaktive tavle, er det ikke længere læreren, der er det vigtige. Det er dataen, der genereres på pc'erne. Skoler er nu dataproducerende, dataopsamlende og databearbejdende maskiner. Skolen har altid handlet om at måle og bedømme ud fra en eller anden form for data, men med tilførslen af digital teknologi har det taget overhånd", lød det fra ham.

Datafokuseringen sker med det ædle mål i højere grad at kunne individualisere undervisningen, så den målrettes den enkelte elev og i sidste ende gør denne i stand til at træffe bedre beslutninger, påpegede Neil Selwyn.

Artiklen fortsætter under banneret

"Men det medfører et kæmpeskift i forhold til lærerens rolle og status. Hvad det betyder at være professionel underviser og have pædagogisk viden", sagde han.

Pædagogikken er forsvundet

Pædagogiske overvejelser er trængt i baggrunden, når der snakkes om undervisningsteknologi, mener Neil Selwyn. Dem skal lærerne insistere på at få tilbage. Ellers indrettes hele undervisningssystemet ad en teknologisk bagdør efter samme måde at lære på, som den man kender fra ingeniør- eller programmør-uddannelser, lød det.

"Det er adfærdspåvirkning som pædagogisk standard. Trykker man udviklerne af læringsteknologi kommer der som regel snak om selvregulerende læring og én-til-én-tutoring ud. Jeg er ikke engang sikker på, det er pædagogik", sagde den australske professor og tilføjede:

"Som undervisere er pædagogik den ting, vi kan snakke om med ekspertvægt bag ordene. Vi bør sige til producenterne af EdTech, at det her er pædagogikken, vi vil have, og de læringsteorier, vi sætter pris på. Det er det, vi vil have indlejret i vores teknologier. Gå væk og kom tilbage, når I har gjort det".

Neil Selwyn efterlyste fra podiet en generel, kritisk diskussion på alle niveauer om, hvad vi som samfund gerne vil have teknologi i undervisningen til at bidrage med. Tiden er moden til det, sagde han med henvisning til en bevægelse i tiden, hvor både elever, forældre og medier for eksempel bliver opmærksomme på, at Facebook har et egennyttigt mål med at indsamle data.

Konservativ modreaktion frabedes

Men ofte bliver modreaktionen konservativ, påpegede han. Teknologifjendsk i stedet for teknologikritisk.

"Man forbyder smartphones i skolen, hvilket er vanvittigt. Vi skal ikke undlade at bruge teknologi. Vi skal være bevidste om, på hvilke betingelser vi bruger den. Jeg vil ikke have Google til at styre, hvordan vi bruger teknologi i skolen, men jeg vil bestemt heller ikke have teknologifri skoler", sagde han og understregede, at udviklingen ikke er drevet af teknologi:

"Teknologien er et symptom på et større skred, som den dog også er med til at sætte yderligere fart på. Troen på at markedet vil fremme de bedste valg, standardiserede test og Pisa-undersøgelser er det vand, teknologien svømmer i".

Man slipper derfor ikke uden om at gøre diskussionen om uddannelsesteknologi til en politisk kampplads, mener Neil Selwyn. Her er man nødt til at starte med at påpege, at den nu har været en del af skolen i 30 år, men trods løfter om at gøre uddannelse mere lige for alle, ikke har ændret på den overordnede status quo i samfundet.

"Om noget er verden et mere ulige sted nu end for 30 år siden. Hvorfor er teknologidiskussionen så et af de mest apolitiske områder, når vi snakker uddannelse? Folk bliver ikke vrede over det. Det er som om, vi går i søvne imod en fundamental ændring af vores uddannelsessystem, der er drevet af agendaer, interesser og ideologier", sagde han.

Central regulering nødvendig men kan ikke stå alene

Det er i høj grad en diskussion om, hvorvidt området skal reguleres fra centralt hold. Her mener Neil Selwyn dog, at det er et problem, at man i stigende grad ser mennesker skifte job fra techgiganter til staten til NGO'er.

"Ideer, mennesker og penge flyder på tværs af systemet. Det vil sige, at hvis nogen vil regulere Apple, så har de en historie med Apple", sagde han og påpegede samtidig, at regeringer over en bred kam ikke ved nok om teknologi og derfor ofte ikke har hverken indsigt eller selvtillid til at stå imod det pres, der lægges på uddannelsessektoren fra en uddannelsesteknologibranche med mange penge i ryggen.

Derfor er vi også nødt til at anerkende, at vi ikke kun kan forlade os på central regulering. Alle er nødt til at give deres indspark i diskussionen, hvis der skal skabes et tilstrækkeligt modpres, lød det fra Neil Selwyn:

"Vi er nødt til at snakke om, at teknologierne skal kunne gås efter i sømmene og insistere på en diskussion om, hvordan vi sikrer, at det at være lærer fortsætter med at være et værdigt arbejde. Ting, vi har brugt hele 1900-tallet på at bygge op, bliver brudt ned meget hurtigt, og hvis det først er ødelagt, kan vi ikke få det tilbage igen".

"Er man uenig med mig i, at markedet ikke kan løse problemerne? Fint. Men så kom ud af busken og sig det".

Teknologi kan godt være neutral

På konferencen talte også partner i DareDisrupt Denis Rivin. Han erklærede sig uenig i, at teknologi i undervisningen ikke kan være neutral. Men lige som al anden teknologi kan den bruges til godt og ondt.

"Men vi fokuserer meget på de få, der stikker nogen ned med køkkenkniven, i stedet for dem, der bruger den til at lave mad, som indtages i harmonisk selskab med gode venner", sagde han og tilføjede:

"De teknologiske hvedebrødsdage er endegyldigt ovre med Facebooks Cambridge Analytica-skandale. Sluserne er åbnet, så det er nu vi skal fokusere på i fællesskab at finde ud af, hvad der rent faktisk virker, og hvor teknologien kan bruges til noget godt i stedet for at gøre folk afhængige. Folk lytter".

Også nyudnævnt dekan for Det Lærerfaglige Fakultet ved Københavns Professionshøjskole Jakob Harder gav sit besyv med. Indtil 1. august i år var han vicedirektør i Styrelsen for It og Læring (Stil).

Han mener ikke, man kan snakke om, at uddannelsesteknologi har en indbygget pædagogik. Digitale læremidler findes i alle mulige former. Men han medgav, at det er et problem, hvis kommunerne i højere og højere grad indkøber træningsprogrammer.

Endelig påpegede han, at man ikke kan snakke om, at en uddannelsesteknologi virker eller ej.

"Det er teknologien i sammenhæng med en lærerkompetence, der virker. Hvis vi vil gøre noget ved området er det dér, vi skal starte: med at uddanne uddannerne", sagde Jakob Harder.

Lærer: Skolen er i digitalt limbo

Også matematiklærer og it-vejleder på Lindevangskolen på Frederiksberg Lis Zacho indtog podiet og indviede forsamlingen i teknologi i skolen set fra et lærerperspektiv.

På hendes egen skole foregår meget af undervisningen stadig analogt i modsætning til elevernes liv uden for skolen, hvor teknologi i høj grad bliver brugt som underholdning og til kommunikation.

"Skolen befinder sig et sted imellem det gamle, klassiske, fagopdelte skoleskema og projektet Coding Pirates, hvor børn efter skole frivilligt møder op og lærer at kode gennem leg med teknologi. Det kan bedst beskrives som noget rod", sagde hun.

"Halvdelen af skolerne er sådan. Men vi hører mest om de skoler, der bruger masser af teknologi og elsker at vise det frem på deres hjemmeside og på Facebook. Interessant nok har billederne tit fokus på forbrug af teknologi - ikke hvordan den inddrages i en undervisningskontekst".

Hvis teknologi i skolen skal tilføre værdi til undervisningen, skal man starte med at vende undervisningsbegrebet på hovedet, sagde hun. Vi skal væk fra at tænke én lærer, én klasse, ét undervisningslokale.

"Det kræver, vi tænker i en ny teamstruktur, for lærerne kan ikke alle vide det hele. Børnene skal lære at tænke teknologi som noget, man gennem nye ideer kan løse virkelige problemer med. De skal lære at være kompetente, kritiske forbrugere af teknologi og at være digitale producenter, der kan skabe med it i stedet for bare at forbruge den. Og så skal de lære en lille smule kodning", lød det fra Lis Zacho, som tilføjede:

"Men den måde er lærerne ikke uddannet til at undervise på".

I den forbindelse er det et problem, at de it-kyndige lærere ofte forlader skolen, mens halvdelen af lærerne ifølge hende enten helt fravælger teknologien, eller mener at brug af interaktiv tavle og YouTube i undervisningen må være nok.

Og så pegede hun på, at der ofte er mange helt lavpraktiske problemer forbundet med at bruge it, som at en hårdt belastet 3D-printer ofte ikke virker. Hendes anbefalinger til forsamlingen på konferencen lød således:

"Flere stikkontakter. Lær lærerne at arbejde med teknologi. It-didaktik bør være en kernekompetence for alle lærere. Børnene er klar. Det skal lærerne også være".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.521 andre er allerede tilmeldt