"På den ene side vil vi hellere have databaseret end rygtebaseret skoleudvikling. På den anden side handler det om kvaliteten i data. Der er det et problem, at vi ofte udelukkende opfatter data som tal".

Data-skole: Kæmpe dataprojekt viser store kommunale forskelle

Med disse ord slog leder af videncenteret læremiddel.dk, Thomas Illum Hansen, tonen an i debatten om dataunderstøttet undervisning på den årlige konference Danmarks Læringsfestival, der tirsdag og onsdag fandt sted i Bella Center i København.

Her ville ordstyrer Jakob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken, gerne vide, om der var mest hype eller håb forbundet med at indsamle data i undervisningen.

Tal skal kombineres med observationer

Der var bred enighed om i panelet, at hypen bestemt er til stede, men at håbet knytter sig til, at man udvider databegrebet til også at indeholde 'bløde' faktorer som observationer - men på en målrettet måde, så det rent faktisk kan anvendes, understregede Thomas Illum Hansen. 

"Man må ikke drukne i data. For mange data kan føre til, at man ikke kan handle", lød det fra ham.

"Vi gør det, fordi vi er søde lærere"

Mikkel Haarder, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), erklærede sig enig i, at der skal et bredt databegreb til - og understregede, at lærernes kompetence til at indsamle og evaluere på baggrund af alle former for data bør være i fokus.

"Vi skal have relevante observationer, vi i forvejen har tænkt over, hvorfor vi vil bruge til noget. Tal skal kombineres med kvalitative vurderinger - det er i det krydsfelt, håbet ligger", sagde han.

"I Eva har vi kigget på et antal lærerteams og arbejdet med dem om, hvordan kan vi blive bedre til at bruge data systematisk til at understøtte undervisningen og evalueringen af undervisningen. Der er en hel del aha-oplevelser, når vi udfordrer lærerne på deres praksis".

"Vi skal fra diffuse mavefornemmelser til mere skarpe observationer. Der er ting, man ikke ser, med mindre man er meget specifik på, hvad man kigger efter i evalueringen af et undervisningsforløb".

Frygten for overvågning

Sidste medlem af panelet var formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, og hun havde ligeledes et budksba med om, at der skal findes en balance.

"Der er to slags forældre. Der er dem, der siger 'yes, nu kan jeg endelig se, hvad der sker oven i hovedet på mit barn fra jeg afleverer dem i skole, til de kommer hjem'. Og så er der dem, der mener, at hvis deres barn er glad for at gå i skole, så er alt fantastisk. De vil bare vide, om læreren har styr på undervisningen af mit barn. Skal jeg være bekymret eller ikke være bekymret", sagde hun.

"Derfor skal vi jo finde et sted i midten, hvor vi får den data, vi kan bruge til noget".

Hun gav også udtryk for en bekymring for hvad data kan bruges til fremadrettet.

"Om 20 år vil man kunne lave en skoleprofil, når de søger job. Hvor er jeg glad for, at jeg ikke går i skole i dag, tænker jeg så. Den tanke har vi ikke tænkt til ende, og det bør vi, inden vi begynder at bruge data for alvor".

Ellen Trane: Opgør med 'tys-tys lukkethedskultur'

Thomas Illum Hansen påpegede også, at det er en nødvendighed, at alle forholder sig til, hvordan data bliver brugt.

"Det er den gamle frygt for overvågningssamfundet, der finder ind i de yderste kroge, af det vi laver. Her er data literacy helt afgørende - altså at det bliver en del af den digitale dannelse, at vi forholder os til data", lød det fra videncenterlederen.

"For eksempel kan det virke uskyldigt, at private firmaer kommer ind i skolen via apps, men dermed får de jo adgang til vores data. Det er helt klart et opmærksomhedspunkt, der skal taget stilling til på et niveau som Etisk Råd. Men data er et vilkår, og derfor er data literacy helt afgørende".

Mikkel Haarder påpegede, at der kan ligge en fordel for lærerene i at kunne bruge data til skolehjemsamtalen.

"Det indgyder respekt og tillid, at vi har styr på evaluering og elevernes standpunkter, og det gør jo, at forældrene har tillid til, at der er styr på det. Men det skal ikke bare være tal. Det skal også være observationer. Det skal være en konsekvent tilgang til tegn på læring, der går ud over, om barnet nu har fået 98 procent i en test", sagde han.

Professor: Lærerne skal vide, hvor usikre testresultaterne er

Til gavn for lærer eller elev?

En del af spørgsmålene fra salen gik på, om dataunderstøttelsen var til gavn for læreren eller eleven. Thomas Illum Hansen påpegede, at meget i øjeblikket handler om, at digitale læremidler kan give respons til begge i form af dataanalyse.

"Det er meget oppe i tiden med learning analytics. Altså at man genererer data i digitale læremidler og platforme i kraft af ens adfærd. Alle elever er på en måde konstant med i 'Kender du typen' - så er spørgsmålet, om vi kan omsætte det til intelligent respons", sagde han.

"Vi er kun i vores spæde begyndelse, vi kan endnu ikke give intelligent nok respons til, at man kan basere undervisningen på det, men vi kan give noget".

"Både den hurtige respons - er opgaven løst rigtigt - men også den respons, hvor når man over tid har løst opgaver,  så kan læreren få en feedback om for eksempel hvor meget eleven har brugt hjælpevideoer,  hvor lang tid man bliver i den enkelte opgave, og hvilke mønstre der kendetegner den enkelte elev".

"Håbet er jo, at det kan erstatte de kunstige test, for det er altid kunstigt at være i en testsituation. Det kan erstattes med feedback, der genereres over tid. Men vi er kun i den spæde start, for der er en overrepræsentation af meget strukturerede og lukkede opgaver".

Og her bliver det ifølge Thomas Illum Hansen vigtigt at holde sig for øje, på hvilket niveau data kan bruges. Problemet opstår, hvis skoleledelsen begynder at tænke, at de kan bruge data, der egentlig er tiltænkt som et didaktisk redskab for lærere og elever.

"Det er data ikke stærk nok til - fordi lærere og elever er forskellige. Så det kan ikke tåle at komme op på et niveau, hvor det bliver overordnet for hele skolen. De diskussioner skal vi hele tiden have: Hvilke niveauer har adgang til hvilken data, og hvornår er data stærk nok til at kunne komme opad i systemet".

"Vi måler det, der er nemt at måle"