It
6   22

Konference: Digitalisering er big business - men hvad gør det ved undervisningen?

Der er mange penge i uddannelsesteknologi. Politikerne snakker om store potentialer, men knap så meget om de problemer, lærere oplever. På en konference på onsdag kigger DPU-forskere på, hvad digitaliseringspresset gør ved undervisningen.

Uddannelsesteknologi er for alvor blevet 'Big Business'. Det fortæller ph.d. ved Aarhus Universitet Oliver Tafdrup, som sammen med forskerkollega Bjarke Lindsø Andersen har arrangeret konferencen Education Disrupted?, der løber af stablen onsdag på DPU i København.

"Det er blevet mere relevant end nogensinde at stille sig selv spørgsmålene, hvem der har indflydelse på, hvilke teknologier vi bruger, hvem teknologierne er til fordel for, og hvordan de påvirker læringen", siger Oliver Tafdrup.

"Kort sagt: Vi vil gerne undersøge, med hvilke formål og interesser, teknologier bliver inddraget i uddannelse med et særligt fokus på, hvilken indflydelse kommercielle aktører har. Både ved direkte salg af hard- og software til skolerne men også deres forbindelse til det politiske niveau".

Politikere og lærere ser forskelligt på it i skolen

Artiklen fortsætter under banneret

Ifølge KL er der brugt 2,5 milliarder kroner på at digitalisere folkeskolen de seneste seks år. Udbuddet af digitale læremidler og isenkram har aldrig været større.

Samtidig er der ifølge Oliver Tafdrup et stort gab mellem det potentiale, it i skolen i officielle papirer bliver vurderet til at have af beslutningstagere og den faktiske brug i klasseværelset.

Det kalder på en nuancering af diskussionen, og det er den, forskerne gerne vil bidrage til ved at invitere et bredt udvalg af oplægsholdere til onsdagens konference.

"Målet er ikke at male fanden på væggen. Målet er at dykke ned i et underbelyst område", siger han.

En af udfordringerne ved det massive digitaliseringspres på skolen er, at det kalder på helt nye kompetencer i forhold til at kvalitetssikre læremidler og uddannelsesteknologier, inden de kommer ind i skolen, mener Oliver Tafdrup. Men efteruddannelsesslæbet er stort, og læreruddannelsen er ikke up to date.

Han har tidligere deltaget i et forskningsprojekt med titlen 'Technucation', hvor en af konklusionerne var, at der var behov for et øget fokus på teknologiforståelse både på læreruddannelsen og i klasseværelset.

"Vi skal frem til en fælles erkendelse af, at teknologi aldrig nogensinde er neutral. Tværtimod er den en forandringsagent, der påvirker de relationer og dynamikker, der findes i undervisningen", siger forskeren, der understreger, at det er på tide også at kigge på bagsiden af medaljen, når vi diskuterer it i undervisningen.

"Der er mange eksempler på teknologier, der ganske enkelt ikke virker, og som derfor bliver en tidsrøver i stedet for en hjælp for læreren. Derudover er der risikoen for, at it får lov at styre undervisningen, hvis ikke lærerne er uddannet til at forholde sig både didaktisk og kritisk til den. Det er også digital dannelse at vide, hvad teknologi ikke kan, og hvornår det er hensigtsmæssigt at fravælge den".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.517 andre er allerede tilmeldt