Børnehaveklasse
0   26

Sådan bliver ghettopakke-sprogprøverne

Børnehaveklasselederne i sprogprøveforsøget har nu fået informationer om prøverne og materialerne til sprogstimulering. Caroline Schaffalitzky de Muckadell, der er en af forskerne bag prøverne fortæller, at prøverne får karakter af en fælles aktivitet.

"Helt grundlæggende har vi forskere arbejdet med viden om, hvad der giver gode rammebetingelser for, hvordan man bedst lærer sprog. Vi ved fra sprogforskningen, at det er godt for børn at indgå i en engagerende praksis - at man har lyst til det, man laver. Det er også vigtigt, at man føler sig inkluderet".

Sådan lyder det fra lektor i filosofi på Syddansk Caroline Schaffalitzky de Muckadell, der leder arbejdet med at udvikle sprogstimuleringsmaterialerne.  Det er en engagerende og inkluderende praksis, der ligger til grund. I maj præsenterer regeringen den omdiskuterede 'ghettopakke', der blandt andet betyder sprogprøver i børnehaveklassen med risiko for at skulle gå om, bortfald af børnechecken ved fravær og lukning af skoler, der ikke leverer tilfredsstillende resultater.

17 folkeskoler har meldt sig til at være forsøgsskoler, der i praksis skal være med til at udvikle stoppprøverne til børnehaveklasserne. Forsøgsskolernes børnehaveklasser skal holde sprogprøve en gang om ugen i 27 uger. Fra næste år af forventes prøverne at blive obligatoriske for alle børnehaveklasser med flere end 30 procent elever, der bor i et socialt udsat boligområde, der har været på regeringens ghettoliste inden for de seneste tre år. Der vil i alt være fire sprogprøver i børnehaveklasseåret med tilhørende sprogstimuleringsforløb mellem hver sprogprøve.

"Sprogprøven sættes ikke om som en prøve"

Artiklen fortsætter under banneret

Børnehaveklasselederne har været på to kurser med forskerholdet, der har udviklet sprogprøverne og materialet til sprogstimuleringsforløbene og ved nu, hvordan sprogprøverne skal gennemføres.

"Vi gamificerer de sproglige områder, der skal undersøges og trænes. Det kan være, at børnehaveklasselederne vil undersøge, hvordan børnene er til at rime eller bøje ord i datid. Så giver man dem små opgaver i form af en aktivitet, som kan vise om de mestrer det, de skal kunne", siger Caroline Schaffalitzky de Muckadell.  

Ifølge hende er ideen, at sprogprøven ikke sættes op som en prøve, men som en fælles aktivitet for børnene. Pointen er, at det bliver en stimulering samtidig med en sprogprøve i og med, at eleverne hører de andres svar.

Prøven kommer dermed til at fungere som en fælles aktivitet, hvor børnehaveklasselederen eller en kollega kan observere børnenes evne til at løse opgaverne.

"Det kan minde lidt om en fodboldtræner, der skal købe nye spillere til sit hold. Det er ikke nok at måle, hvor tykke, de er om låret. Træneren vil gerne se, hvordan de agerer i praksis, hvordan de spiller kamp", siger hun og fortsætter:

"Ideen er, at vi skal måle på noget, der i virkeligheden ikke minder om en testsituation. Men mere som noget børnene er engageret i. Ellers er risikoen, at børnene går i baglås og så kan man ikke teste dem".   

Det er ikke eleverne, der udfylder selve sprogprøven.

"Der sidder en voksen i form af en børnehaveklasseleder eller en sprogvejleder og observerer eleverne. En af opgaverne kunne være, at en elev skal mime, at hun danser, hvorefter de andre skal forklare, hvad eleven har mimet. Eleverne skal sige, 'hun mimede, at hun dansede. På den måde kan man tjekke om elever kan bøje ordet danse i datid", siger Caroline Schaffalitzky de Muckadell.

Det glæder Helle Gilling fra Munkevængets skole i Kolding Kommune, at sprogprøverne ikke ligner en testsituation for børnene. Folkeskolen.dk har tidligere interviewet børnehaveklasselederen, der dengang var skeptisk omkring sprogprøverne, fordi de ikke havde modtaget nogen information.

"Jeg har et helt andet syn på sprogprøverne i dag. På kurserne fandt jeg ud af, at der ikke er noget overgreb på børnene i det her. De vil ikke føle det som en testsituation. Det er super fint. Jeg er meget positiv omkring sprogprøverne og materialet".

Hun er især glad for at hun har fået en manual, hun skal følge i stedet for at skulle ud og opfinde nyt materiale.

"Det er et rigtig flot materiale. Jeg føler, at jeg har fået noget nyt, brugbart og spændende".

Minimum to timers sprogstimuleringsforløb om ugen 

Sprogstimuleringsforløbet er delt op i to dele. Sproglege og dialogtræning, der på nogle måder minder om dialogisk læsning, som er en metode til at styrke børns sprog og ordforråd gennem oplæsning og dialog.

"At invitere børnene til dialog kan være rigtig svært, fordi børn grundlæggende er bange for at svare forkert. De efterligner derfor hurtigt lærerens svar eller det, deres klassekammerater har svaret før dem", siger Caroline Schaffalitzky de Muckadell, der uddyber at de ideologiske idealer har været der længe, men er svære at realisere.   

Hun siger, at dialogtræningen skal få eleverne til at tage del i diskussionen. Hun giver et eksempel på en øvelse, hvor to tilfældige elever siger to forskellige ord, der sættes sammen, hvorefter eleverne skal snakke om, hvilken betydning ordet kunne have.

Det kunne være ost og sofa, som bliver til en ostesofa, når ordene sættes sammen. Eleverne skal derefter snakke om, hvad en ostesofa er. Det træner både forståelsen af hvordan reglerne for sammensatte ord fungerer, og det træner dem i at formulere deres tanker.

"Sådan en øvelse træner eleverne i netop dialog. Der er ikke noget færdigt svar, hvilket giver eleverne et trygt fundament at gå ud fra".

Ifølge Caroline Schaffalitzky de Muckadell er der lagt op til et minimum af styring på, hvordan børnehaveklasselederne skal udføre sprogprøverne og sprogstimuleringsforløbene.

Hun fortæller, at der mindst skal være to timers sprogstimuleringsforløb om ugen fordelt på sproglege og dialogtræning. Men hun håber, at teknikkerne i forløbene smitter af på børnehaveklasselederne praksis i deres almindelige undervisning. 

"Det kan være teknikker til at få børnene til at tale og byde ind i samtalen for det er ikke alle børn, der har lyst til at tale. Det kan være, at de er bange for at tale, er generte, er bange for at sige noget forkert eller har sproglige vanskeligheder. Der er meget, man kan gøre for at få børnene til at blive en del af en dialog i klassefællesskabet og i den sproglige praksis, der foregår klasselokalet", siger hun og fortsætter.   

"Vi håber, det giver mening for børnene. Men en meget vigtig ting for os er, at vi skaber en værdi for børnehaveklasselederne, at de kan bruge teknikkerne".

Børnehaveklasseleder Helle Gilling glæder sig til at prøve de nye teknikker og forestiller sig, at hun vil bruge dem i den almindelige undervisning.

"Noget kender jeg i forvejen. Men meget af det er nyt for mig. Jeg skal tænke min egen rolle på en ny måde.  Vi er meget vandt til at nikke og sige 'mmm', hvor børnene spejler sig i os og vores respons, fordi de søger det rigtige svar. Den filosofiske tilgang, hvor man skal holde sig neutral og kun være igangsætter og holde dialogen i gang. Den synes jeg er spændende", siger hun og uddyber.  

"Det er spændende, men også ambitiøst i forhold til, hvad børnene skal nå, selvom det ligger inden for vores mål.  Men nu prøver vi det af og ser, hvordan det går".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
460 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
515 andre er allerede tilmeldt