Stress
4   84

Ny undersøgelse: 27 procent flere stressede lærere siden før reformen

Flere og flere lærere har stress - hver fjerde lærer har oplevet stress-symptomer, viser en ny analyse. Det er en stigning på 27 procent siden før folkeskolereformen. En forsker peger på øget tempo, forvirring om kerneopgaven og oplevelsen af manglende agtelse som mulige årsager.

Stress er en epidemi, der for alvor har fundet vej ind på lærerværelset.

Artiklen fortsætter under banneret

I 2014 trådte arbejdstidsloven og folkeskolereformen i kraft, og siden dengang er antallet af lærere, som har symptomer på stress, steget med 27 procent. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.  

Tallene taler deres tydelige sprog: Hver fjerde lærer oplever symptomer på stress. I 2016 havde godt en fjerdedel af lønmodtagerne i Lærernes a-kasse symptomer på stress. I 2012 var det en femtedel, viser analysen.

"Med folkeskolereformen og arbejdstidsloven er der kommet nye krav og rammer for lærerne. Det kan være medvirkende til at forklare, hvorfor der er flere stressede lærere. Hvis der ikke er en balance mellem krav og resurser, så kan det give stress", vurderer senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Lichtenberg.

Stressen har altså bredt sig i lærerverdenen efter 2012.  I januar 2018 konkluderede en stressundersøgelse fra hovedorganisationen FTF og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ligeledes, at hver fjerde lærer er stresset.

Problemet har øjensynligt bidt sig fast i lærernes hverdag. Og stressen har livsvarige konsekvenser for mange af de lærere, som ramler ind i den. Den betyder at flere og flere tvinges til at opgive lærergerningen og blive førtidspensionist.

Det viser tal fra Lærernes Pension, hvor antallet af lærere, der får invalidepension, er tidoblet. I 2004 var 100 lærere på invalidepension, som de havde fået tilkendt på grund af stress. I 2016 gjaldt det mere end 1.000 lærere.

Forsker: Føles som at have en jernring spændt om hovedet

"Det føles som om, nogle har klippet mine smilebånd over".

Sådan lyder en af arbejdslivsfortællingerne fra Lisbeth Kappelgaards forskning. Hun er adjunkt på Aalborg Universitet og har skrevet ph.d.-afhandling om arbejdsrelateret stress blandt folkeskolelærere.  

Stress blandt lærere er for hende et foruroligende samfundsproblem.

"Folkeskolen er en af velfærdsstatens hjørnesten, og hvis der ser ud til at være problemstillinger af så alvorlig karakter i folkeskolen, er det vores allesammens problem og udfordring at finde frem til, hvordan vi kan skabe større trivsel for vores lærere", siger Lisbeth Kappelgaard.

Det er tre kerneområder, der ifølge hende leder til stress hos lærerne: En oplevede tabt autonomi og manglende respekt fra det omkringliggende samfund, en forvirring om kerneopgaven og mindre tid til arbejdet.

"Mange lærere oplever, at der ikke er særlig stor respekt omkring det at være lærer. Det er jokes som den om de tre gode grunde til at være lærer - juni, juli og august - og i det hele taget opfattelsen af, at lærere har mere fri end andre", fortæller Lisbeth Kappelgaard.

Og lærerne er arbejdstidsloven et billede på den mistro:  

"Lærergerningen har historisk set være drevet af et kald. Der bliver lagt hjerteblod i faget, det rummer en stor stolthed, og lærerne giver en enorm omsorg for de børn, som de arbejder med. Mange lærere har været vant til at udleve et arbejdsliv med flydende grænser til hjemmelivet. Når der kommer en arbejdstidslov, så bliver det et billede på at bevæge sig fra kald til lønarbejde. Det er rent praktiske udfordringer, men det er også noget der spejler tilbage på den faglige identitet. For nogle kan det virke demotiverende - de har oplevet det som en mistænkeliggørelse af deres arbejdsindsats".

"Jeg synes, der har været en rød tråd, når jeg har talt med mennesker der har en lang indsigt i lærerfagets historie. De fortæller, at der er sket et skifte i måden, man ser på læreren på. Hvis man ser nogle årtier tilbage, var læreren virkelig en person, der nød en meget stor agtelse i samfundet. Det var en autoritet og et menneske, man havde respekt for".

Forvirring om kerneopgaven

Hvad er lærernes kerneopgave efterhånden? Snørebåndene skal bindes, privatlivet vendes, der skal skrives underretning til kommunen, og man skal holde styr på, at børnene får mad. Listen er lang. Mange lærere bliver ifølge Lisbeth Kappelgaard stresset, fordi socialarbejderollen tager overhånd i forhold til underviserrollen.  

"Det bliver en belastning for læreren, når socialarbejderrollen fylder for meget. Et eksempel er burkaforbuddet der for nyligt trådte i kraft. En mor med burka afleverede sit barn i skolen. Det faldt nogle andre forældre fra brystet, de mente at det var skolens opgave og dermed også lærernes opgave at håndhæve lovgivningen. Den pågældende lærer der tog imod barnet og moderen skulle være parat til at anmelde hende til politiet".

"Virkeligheden kalder på stillingtagen til balancen mellem socialarbejderrollen og underviserrollen. Mange fortæller, at filmen knækker. Når socialarbejderrollen fylder for meget. Det bliver add onadd on. Lærerne skal stadig leve op til test og trinmål. Det æder en del af de resurser, man har til rådighed. Samtidig tyder det på, at undervisningsopgaven er tungere. Børnene skal lære stoffet hurtigere i dag, end de skulle før, og det sætter yderligt pres på lærerne. Der er ikke nok tid til at udføre opgaven".

Lisbeth Kappelgaard håber, at Michael Zieglers og Anders Bondos arbejdstidskommission vil være lydhør overfor de problemstillinger, som lærerne og andre relevante aktører italesætter i forhold til stress i lærerverdenen. 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ