Debat Leder Folkeskolereform
0   33

Valgflæsk

Hvis man vil have fingre i nogle af de tabte lærerstemmer, så skal man huske at sige noget med »dannelse«. Der er vist også noget med, at lærerne synes, der er for mange krav og regler, så »frihed« er også et godt ord. »Faglighed, frihed og dannelse« - det er da både catchy og skoleagtigt.

Man fornemmer, at titlen på regeringens skoleudspil er blevet til i valgkampssekretariatet, men bladrer man ind på de glittede sider, er det kun ordet »faglighed«, der går igen. Og igen.

Artiklen fortsætter under banneret

Ordet »dannelse« indgår udelukkende i den særlige modevariant »naturfaglig dannelse« - og hvor fint det end er med naturfaglig dannelse, så er det altså ikke det samme som dannelse. Og friheden dukker kun op som en særlig gave til 98 planlagte forsøgsfolkeskoler, der skal have lov til at prøve en lille snert af den frihed fra politikernes indblanding, som fri- og privatskolerne har. Til gengæld lover de samme politikere i et af de mange andre udspil, der sprøjter ud fra Christiansborg i denne tid, friskolerne endnu mere frihed, end de har i dag.

Stop, stands, giv agt, der er levende børn i skolen, som lider under de her valgkampsinitierede løsrevne tiltag i vidt forskellige retninger. Skiftende ministre har sendt ikke færre end fire hyrdebreve om, at skolerne gerne må bruge lovens paragraf 16b til at give eleverne en lidt kortere skoledag mod til gengæld lidt højere undervisningskvalitet i form af en ekstra lærer i klassen. Rigtig mange skoler har fundet en form, der fungerer, og det er svært at se, at det kan gøre noget skidt for elevernes undervisning, når en skole efter moden overvejelse vælger at bruge den løsning. Alligevel har regeringen i sit valgkampsskoleudspil foreslået en skoleuge, der er præcis 1,8 timer kortere, og så må skolerne til gengæld ikke bruge løs af 16b-friheden alligevel.

De politikere, der gennemførte folkeskolereformen for fem år siden og finansierede den ved at skære i lærernes tid til at forberede undervisningen, råber ikke ret højt i dansk politik længere. Så selv om de færreste ligefrem indrømmer, at de tog fejl dengang, så er det nu blevet politisk opportunt at mene, at skoledagen alligevel ikke behøver at være så lang. Og det kunne være så fint for både elever og lærere, hvis ikke det var, fordi det er, som om folkeskolen nu er givet fri som valgkampsslagmark. Ballet er åbnet, og så skal alle på gulvet med deres ønske om mere praksisfaglighed, styrkede naturfag, fokus på fremmedsprog, mere teknologiforståelse - efter at det for et halvt år siden var dansk og matematik, der fik al opmærksomheden.

Kan I huske, dengang det var vigtigt med brede, langsigtede, gennemarbejdede forlig, inden man ændrede noget i folkeskolen? Er der da ikke nogen, der vil prøve at få fingre i stemmer fra alle os, der ønsker omtanke, samtale, og at man lytter til både forskningen og dem, der tilbringer deres hverdag i skolen?

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ