Arbejdstid - lokalt
4   23

Analyse viser store forskelle på lærernes lokale arbejdstidsaftaler

I indeværende skoleår har lærere i 70 kommuner arbejdet efter lokale arbejdstidsregler. Men der er stor forskel på, hvilke sikringer de lokale arbejdstidsaftaler giver lærerne. Det viser en analyse af indberetningerne fra de lokale lærerkredse af, hvad der indgår i deres lokale aftale.

Loft for antallet af undervisningstimer, sikring af tid til forberedelse og fleksibilitet er nogle af de elementer, som kredse og kommuner er blevet enige om i lokale arbejdstidsaftaler over hele landet.

Analysefirmaet Analyse og Tal har udarbejdet rapporten "Betydningen af lokale arbejdstidsaftaler for fastholdelse af folkeskolelærere" for Danmarks Lærerforening (DLF). I rapporten er der opremset 12 elementer i de fælles forståelser eller lokale arbejdstidsaftaler, som kommuner og kredse er blevet enige om.

Artiklen fortsætter under banneret

Kredsene taster selv løbende oplysningerne ind i DLF's system, og tallene er trukket i oktober måned. Kortlægningen, viser, at der er meget stor forskel på, hvilke forbedringer de lokale aftaler giver lærerne. 

"Nogle aftaler har næsten ingen elementer, mens andre - eksempelvis arbejdstidsaftalen i Silkeborg - har hele 10 ud af de 12 elementer", står der i analysen. (Se boksen med de elementer i lokale arbejdstidsaftaler, som analysen har kigget på).

Elementer i lokale arbejdstidsaftaler

a. Flekstidsordning

b. Puljetid

c. Anden form for flekstid (end puljetids- og eller flekstidsaftale)

d. Minimumstimetal for forberedelse mv. inden for fastlagt arbejdstid (tilstedeværelse)

e. Sammenhængende tidsrum til forberedelse mv.

f. Maksimalt undervisningstimetal

g. Indholdet i opgaveoversigten

h. Regler om mødeplan eller lignende om ledelsens fastlæggelse af arbejdstiden

i. Arbejdstidsopgørelsen

j. Ramme for deltagelse i kompetenceudvikling

k. Afvikling af afgangsprøver

l. Procedure- og indholdsbeskrivelse for opfølgning og evaluering

 

DLF ønsker ikke mindstestandarder

Formand for Overenskomstudvalget i Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen fortæller, at DLF centralt har stor opmærksomhed på og sparring med kredsene, når de forhandler og indgår aftaler.

"Den vejledning og sparring, som sekretariatet yder til kredsene i forbindelse med lokale forhandlinger, er en udmøntning af kongressens beslutninger, der er fulgt op af hovedstyrelsen og Overenskomstudvalget", siger han og fortæller, at DLF i  januar udsendte en meddelelse til alle kredse, hvor DLF kom med anbefalinger til de lokale forhandlinger.

DLF definerer en aftale som, at kreds og kommune begge sætter underskrifter på et stykke papir, så der i juridisk forstand er tale om en aftale.

Enighederne mellem kommune og kreds har mange navne og dækker over fælles forståelser, arbejdstidsaftaler, aftalte administrationsgrundlag og flere andre navne. Men det er indholdet, der er det vigtigste, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

"Vi forsøger at bære dem i retning af, at det er en aftale, og at det rent aftaleteknisk ligner en aftale. Eksempelvis ser vi gerne, at man henviser til paragraf 2 i lov 409, der henviser til, at man kan indgå lokale aftaler på grundlag af den centrale rammeaftale, og at man teknisk bygger det op som en aftale og ikke bare et værdipapir".

Han mener, at analysen viser, at spændvidden i aftalerne er meget stor, men han påpeger samtidig, at det ofte giver god mening at indgå aftaler, selv om nogle aftaler starter med at være mindre forbedringer af arbejdstidsloven. 

"I kommuner og kredse er man startet med at aftale nogle få elementer, og så bygger man mere og mere på, som tiden går. De pågældende kredse ville ikke i dag stå med en fornuftig aftale, hvis vi havde sat standarder, der forhindrede dem i at komme ind på aftalesporet", siger han og understreger, at man ikke bør rangordne aftalerne.

"Der er også tilfælde, hvor kredsen anbefales ikke at indgå aftale på det grundlag, der ligger. Men vi er hele tiden nødt til sammen med den enkelte kreds at vurdere værdien i en lokalaftale ud fra den lokale kontekst. Det kan vi ikke sætte på formel".  

Han understreger, at det er nødvendigt hele tiden at diskutere indholdet i aftalerne.

"Vi skal løbende diskutere kvaliteten i aftalerne. Hvad er det, vi skal have fokus på? Og hvordan arbejder vi med det generelt? Og det er netop, hvad vi ser på i Overenskomstudvalget og det, vi tager med ind i sparringen med kredsene".

Ballerup-formand: Vi skal turde diskutere mindstestandarder

Ballerup Lærerforening er en af de lokalkredse, som har indgået en arbejdstidsaftale med kommunen, hvor hele ti elementer er med.

Formand for Ballerup Lærerforening og hovedstyrelsesmedlem Morten Refskov har flere gange efterspurgt DLF's holdning til mindstestandarder for lokale arbejdstidsaftaler.

I dag er han dog i tvivl om, hvorvidt mindstestandarder er den rigtige vej at gå. Men han mener fortsat, at fagforeningspolitikerne skal turde tage debatten om standarderne.

"Vi skylder vores medlemmer, at vi tager dem og foreningen alvorligt ved med jævne mellemrum at drøfte vores strategi og vurdere, om det er den rigtige. Vi skal se, hvad der bringer os fremad. Og se på, om der er elementer i aftaler, der er bedre end andre", siger Morten Refskov og peger på den strategi, som DLF fik i 2013, hvor man gik efter at få så mange lokalaftaler som muligt.

"Tue til tue strategien, som vi vedtog i '13 har virket til en vis grænse, men der er steder, hvor det er svært at komme igennem med den. Jeg har i Hovedstyrelsen efterspurgt, at vi tager fat på at tale om mindstestandarder. Som politisk ledelse behøver vi ikke være bange for at invitere organisationen ind i en drøftelse af, hvad vej vi skal gå, før vi i hovedstyrelsen har lagt os fast. Og det angår ikke kun vores strategi for arbejdstid. Vi skal turde vise sårbarhed og tvivl, fordi det skaber reel inddragelse og følgeskab".

Dermed tilslutter han sig, at det er vigtigt at tage debatten. Men også han kan se problemer ved politisk at markere, hvad en aftale skal indeholde, før det er en 'rigtig' lokal arbejdstidsaftale.

"Det at formulere mindstestandarder kan betyde, at nogle kredse slet ikke føler sig i stand til at komme i gang. Jeg har fået lidt større forståelse for, at det kan spænde ben for os. Men jeg tror stadig, at det er godt at tale om mindstestandarder, fordi det bringer os tættere på, om vi er enige om, hvilke aftaleelementer, der skaber værdi for medlemmerne. For alt er ikke lige godt - og det skal vi vove at tale om", siger Morten Refskov.

Frederiksberg har lang vej igen

Sorø og Frederiksberg er to kommuner i opgørelsen, som har en lokal arbejdstidsaftale, hvor ingen af de i rapporten udvalgte elementer indgår. Formand for Frederiksberg Lærerforening Kristine Falgaard har sammen med kommunen skrevet under på en fælles forståelse om lærernes arbejdstid.

"Vi har et fælles forståelsespapir om Lov 409, som vi har forlænget i år. Det er ikke en lokalaftale. Det er en Fælles forståelse. Men vi har ikke nogle bindinger på den, vi har ingen puljer til forberedelse eller loft på undervisningstimetallet", siger hun og forklarer, at den fælles forståelse på Frederiksberg sikrer, at tillidsrepræsentanten bliver inddraget på væsentlige områder:

"Blandt andet med hensyn til planlægning af skoleåret. Den sikrer også lærerne en høj grad af fleksibilitet.  Man kan forberede sig, hvor man vil, man er ikke tvangsindlagt til at være på skolen", siger Kristine Falgaard.

Frederiksberg er en konservativ kommune, og det mener Kristine Falgaard er en af grundene til, at lokalpolitikerne ikke er interesserede i at indgå en aftale, der binder resurser.  

"Man har ikke været så interesseret i at snakke om nogle af de emner, som vi godt kunne tænke os - eksempel tid på opgaver. Jeg er ligeglad, om det hedder en aftale eller ej. Det vigtige er, om det giver forbedringer for lærerne. Den lærer, der står i 5. b, skal have nogle sikringer for, at han kan virke som lærer".

Hun mener ikke, at DLF nødvendigvis skal have mindstestandarder for lokale arbejdstidsaftaler, men hun mener, at det er vigtigt at få startet en diskussion om, hvad der skal til for, at kredsene kan løfte det overenskomstforlig, som blev indgået i foråret.

"Man skal på en eller anden måde gøre sig klart, hvad der giver en forbedring. Og så skal man gøre sig klart, at der er behov for forskellige ting alt efter, hvilken kommune, man ansat i, og hvor mange resurserder er i den enkelte kommune", siger Kristine Falgaard.  

Silkeborg: Kommunen ønsker ikke en lønarbejderkultur

I Silkeborg har der længe været et godt samarbejde mellem kommunen og Silkeborg Lærerforening. Lærerne har aldrig arbejdet under lov 409, fordi lærerkredsen hurtigt indgik en lokal arbejdstidsaftale.

Politikerne og den kommunale forvaltning var start interesseret i, at man ikke fik opbygget en lønarbejderkultur blandt lærerne i kommunen.

"Vi havde mange tanker om lærerprofessionen. Derfor var det meget vigtigt, at vi ikke endte i en situation, hvor man bare stemplede ind og ud som lønarbejder. Derfor var man fra kommunens side meget interesseret i en aftale. Meget af det arbejde, som kommissionen skal lave, var det, som vi lavede i 2013. Vi gennemgik, hvad det er for et arbejde, der skal laves, og hvilke rammer der skal passe til det", siger Niels Jørgen Jensen. 

"Vi har derfor aldrig arbejdet under lov 409. Vi har også haft brug for at lave flere aftaler undervejs. For eksempel forholder lov 409 sig kun til lejrskoler, vi havde behov for at beskrive, hvad man gør, når man sender lærerne af sted på internat. Det dækkede lov 409 ikke, så blev vi nødt til at bygge videre på vores aftaler. Lov 409 kan ikke bruges i folkeskolen", siger formand for Silkeborg Lærerforening Niels Jørgen Jensen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ