Fælles mål
2   7

”Hvad kan I bruge, når det gælder Fælles Mål”?

Hvordan bliver Fælles Mål til relevante, brugbare pædagogiske og didaktiske redskaber, der kan støtte den enkelte lærer? Sådan lyder spørgsmålet, når Undervisningsministeriet her i marts inviterer til dialogmøder over hele landet – i dag i Vanløse.

"Det var en intention med folkeskolereformen at forenkle målene i folkeskolen. Det gik ikke, så nu laver vi det om. Fælles Mål er blevet forenklede. De skal være brugbare i jeres praksis", lød det i en kort video med undervisningsminister Merete Riisager, da repræsentanter fra skoler i København og omegn i dag deltog i et dialogmøde i Vanløse.

Artiklen fortsætter under banneret

Baggrund for møderne

Folkeskolens forligskreds indgik 19. maj 2017 en aftale om at løsne bindingerne i Fælles Mål. Lovændringen trådte i kraft 14. december 2017, og de nye bekendtgørelser er lige kommet. Undervisningsministeriet har nedsat en rådgivningsgruppe med lærere, ledere, videnspersoner og repræsentanter fra DLF, KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen, som skal rådgive ministeriet om implementering af ændringerne. 

"Vi skal diskutere, hvad vi savner. Hvad vi mangler. Det gælder folkeskolens formål og dannelse som grundlag, undervisningstilrettelæggelse, måls rolle, øget lokal frihed og styrkelse af den professionelle dømmekraft", sagde Jeanette Sjøberg fra DLF's hovedstyrelse som indledning.

Deltagerne er lærere og ledere fra en række skoler i hovedstadsområdet - Risbjerg Skole, Mosede Skole, Kirkebjerg Skole, Brønshøj Skole, Husum Skole, Lundtofte Skole, Tinderhøj Skole, Holbergskolen og Strandskolen. Omkring 40 lærere og ledere.

Godt eller uhensigtsmæssigt?

Hvad fungerede godt ved Fælles Mål tidligere? Og hvad var uhensigtsmæssigt? I mindre grupper skriver deltagerne på post-it sedler.

Kunstigt, en forpligtelse, det styrede for meget, hvor blev dannelsen af, det var svært at navigere rundt, der manglede plads til at gøre tingene interessante og der var alt for meget skriftligt at forholde sig til - står på negativsiden. Fokus gik fra "hvorfor skal vi det" og over til "har vi nu fået det hele med".

"Vi blev målt og vejet, sådan føltes det - som en spændetrøje. Det blev ret uoverskueligt", siger en lærer.

På positivsiden kom sedler som: synliggørelse for eleverne, stilladsering, nye og unge lærere havde brug for guidelines og ideer, godt med eksempler og bidrag til fælles refleksion på skolerne.

"Hvis vi er dygtige lærere, kan vi skabe læring ud af alt det, eleverne kommer med selv, og det er bedre at tage fat i elevernes interesser. At tage fat dér, hvor det rører sig", sagde en lærer i gruppearbejdet.

"Hvis du som lærer får lov til at gå din vej, så brænder du mere og så lærer eleverne mere, fordi det motiverer dem", sagde en anden.

"Det er vigtigt at give læreren autonomien tilbage i undervisningen".

Der er enighed om at mål er godt, og at formålsstyret undervisning er sagen. Lærere og ledere udveksler forskellige organiseringsformer fra deres skoler.

Større frihed til lærerne

Større frihedsgrad til lærerne og at skabe rum for en mere levende diskussion af, hvad eleven skal lære og hvorfor - det er udtalelser, der bringes med til næste gruppe i et cafe-møde.

"Det kræver, at du har styr på tingene og begrunder, hvorfor du gør det, du gør i matematik for eksempel", fremhæver en.

Grupperne taler om dannelse, om formålsparagraffens vigtighed og om hvor vigtigt det relationelle arbejde i klassen er.

Hvad har I brug for i jeres arbejde? Faghæfter, gode eksempler, hvilke slags vejledninger? Tænk kreativt og fremadrettet, lyder det fra konsulenterne, der står for dialogmødet.

En snak om faghæfter høres rundt ved bordene. "Vi brugte dem virkelig", "Mit var da helt slidt". Faghæfterne var gode, lyder en konklusion.

"Jeg kan godt lide EMU'en. Den giver god inspiration". "Vi skal endelig bibeholde fagkonsulenterne. Dem bruger vi rigtig meget. De er dygtige", lyder kommentarerne.

Men værktøjerne skal kunne arbejde sammen. Der skal være en god kobling mellem EMU'en og Aula, MeBook og MinUddannelse.

"Vi skal tale fagdidaktik, overvære hinandens undervisning og lære af det. I stedet for lidt karrikeret blot at være uenige om, hvilket undervisningsmateriale der er bedst", siger en lærer.

De to en halv times møde slutter med, at man skolevis skriver, hvad man vil gå hjem på skolen og gøre.

Plancher og post-it sedler overlades til konsulenter og rådgivningsgruppen, der vil udarbejde anbefalinger til ministeriets videre arbejde med Fælles Mål, vejlednings- og inspirationsmaterialer og revidering af læseplaner og undervisningsvejledninger.

I løbet af den næste uge vil der være dialogmøder i Ringsted, Aalborg, Esbjerg, Hillerød og Aarhus.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ