Undervisning
5   45

Prorektor: Italesæt pissedårlig undervisning

”Pissedårlig undervisning”. Den sætning blev råbt, sukket og hvisket, da prorektor på UC Syd, dr. pæd., Alexander von Oettingen krævede, at undervisningsminister Merete Riisager, KL’s udviklingsdirektør Arne Eggert, lærernes formand Anders Bondo og lærerstuderende Kasper Larsen fremhævede alt det, som ikke virker i folkeskolen.

Prorektor Alexander von Oettingen insisterede på, at formaliteterne blev skrællet af, og at paneldeltagerne højlydt smagte på det uformelle ord 'pisse', da han inviterede til debat om 'pissedårlig undervisning' i Professionshøjskolernes propfyldte telt på Folkemødet ved stranden i Allinge. Og der er god grund til at vende spotlyset mod alt det, som ikke fungerer, forklarer Alexander von Oettingen:

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi har svært ved at sige, hvad god undervisning er, for det gode findes i mange former. Vi er bedre til at sige, hvad vi ikke vil have. Det er nemmere at identificere, hvad der er pissedårligt".

Og den utraditionelle ramme fik minister, lærerformand og KL presset helt frem på banen. Alle havde de eksempler på, at de har bedrevet eller oplevet 'pissedårlig' undervisning.

Minister: Læringsmålstyring koster milliarder og generer medarbejdere

Anders Bondo beskrev, hvordan han fra 1984 - 1986 har brugt timer på at klappe rytmer for at få undrvisningstiden til at gå på den skole, hvor han var sat til at stå for musikundervisningen. 

"Jeg havde ingen faglige forudsætninger for det fag overhovedet: Jeg håber, ingen har taget skade", sagde han og slog fast, at "det i hvert fald var pissedårlig undervisning".

Også Undervisningsminister Merete Riisager blev presset til at komme med eksempler på, hvad man kunne gøre for at komme tættere på god undervisning.

"Man kunne godt give endnu mere faglig tyngde. Man kunne arbejde med didaktikken. Man kunne arbejde med dannelsesbegrebet bedre end man gør i dag. Og så kunne man trække noget af det processtyring ud, som man har proppet ind. Hele læringsmålsstyringsarbejdet er et klassisk eksempel på, hvordan man kan hælde et par milliarder i et sort hul og genere de offentlige ansatte på en gang", sagde Merete Riisager som også mente, at projekter i skolen suger energi og resurser ud af undervisningen.

Ønske om bedre prioritering af skolepenge

Lyshårede Aske, som er elev i 2. klasse, blev hevet op på scenen, hvor han kunne berette, at selv om loven siger, at der maksimalt må være 28 elever i en klasse, så er der 32 i hans.  

KL's udviklingsdirektør Arne Eggert blev i det latrinære sprog, da hans reaktion prompte faldt:

"Det er noget lort. Men der er de resurser, der er og der kommer ikke flere, så vi skal bruge dem, der er, endnu bedre end vi gør i dag", sagde han.  

Merete Riisager reagerede også på Askes hverdag. Hun mener, at nogle kommuner prioriterer pengene til skolen forkert.

"Vi er helt enige om, at vi ikke har råd til mindre klasser, for vi har brugt pengene på læringsmålsstyring og iPads", sagde hun. "Hvis man vil have små klasser, så skal man ikke bruge 50 millioner på at købe iPads", sagde hun og pointerede, at der ikke bliver sparet på den danske folkeskole.

Anders Bondo Christensens kommentar til økonomidebatten var: 

"Elevtallet er faldet med fem procent. Antallet af lærere er faldet med 15 procent. Og timetallet er steget med 36 procent. Det giver sgu pissedårlig undervisning".  

Vejen mod bedre undervisning

Alexander von Oettingen samlede op:

"Det, det handler om, er at vi får lavet nogle systemer, der ikke tvinger os til hele tiden at levere pissedårlig undervisning. Og så må vi spørge os selv om, hvor meget pissedårlig undervisning vil vi acceptere?".

Merete Riisager var næsten klar til at gribe til round up for at få udryddet den pissedårlige undervisning:

"Det er vel som med ukrudt. Man river det op, og så kommer det igen. Man skal sørge for at holde pissedårlig undervisning nede, og så skal man fjerne alle de muligheder, der er for, at det kan komme igen", lød det fra ministeren som dog pegede på, at man bør gøre noget ved de kilder til dårlig undervisning, som man kender: "Vi ved jo godt, at mange timer afvikles af vikarer, og at mange af de vikarer er nogle, som ikke har en uddannelse. Det kan vi gøre noget ved".

Anders Bondo var ikke klar til at på nogen måde at acceptere pissedårlig undervisning.

"Det kan læreren heller ikke leve med. Jeg kender en lærer, der havde en evne til at have den ene time efter den anden, hvor det gik ad helvede til, og når han lukkede døren havde han fuldstændig glemt det. Men der findes ikke mange af den slags. Derfor vil vi lærere have lov til at lave god undervisning. Så kan det godt være, at det ikke er pissegod undervisning hver gang. Men vi skal ikke levere pissedårlig undervisning".

Sæt gang i debatten om den dårlige undervisning

Efter debatten er det en glad Alexander von Oettingen, der høster bifald, klap på skulderen og opmuntrende ord.

"Det er godt, at vi kommer ind i den her debat om pissedårlig undervisning. Bare det, at tabuet bliver brudt. Bare det, at man taler om det, betyder meget", siger han til folkeskolen.dk. Og så giver han sit bud på, hvad der skal til for at få bedre undervisning:

"Ved at lave bedre læreruddannelser, og ved, at man i folkeskolen begynder at diskutere, hvad det er, man ikke vil have, hvad det er, vi synes er for dårligt - både i den enkelte klasse, men også strukturelt, hvad er det for nogle styringssystemer, der understøtter den gode undervisning".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ