Blog
17   41

Alle har ret til pissedårlig undervisning!

Abonner på nyt om Von Oettingen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Ingen taler om det, alle har prøvet det. Pissedårlig undervisning kender vi alle og alle har ret til den. Bare ikke hele skolelivet!

Alle har ret til pissedårlig undervisning!

Hvem vil ikke gerne være den dygtige lærer og den dygtige underviser? Hvem vil ikke gerne undervise til UG med kryds og slange? Hvem vil præstere dårlig undervisning og skuffe eleverne? Ingen! Alle vil gerne gøre det godt. Alle vil gerne levere fremragende undervisning og gerne i alle fag. Fremragende undervisning er målet og strategien. Målet for skolen, læreruddannelsen og universiteter. Fremragende – hverken mere eller mindre.  

Artiklen fortsætter under banneret

Men virkeligheden er en smule anderledes. Dårlig undervisning kommer man ikke udenom – tværtimod: Alle, der har undervist, kender til pissedårlig undervisning. Man bliver ikke en habil lærer uden at kikse, være kedelig og begå alvorlige brølere. Derfor kan man lære meget af pissedårlig undervisning, og derfor har alle ret til pissedårlig undervisning! Bare ikke hele tiden og hele livet.

At tale om den dårlige undervisning er et tabubelagt emne. Lærere taler helst ikke om deres fiaskoer, men meget gerne om deres succeser. Og det er med god grund, da det er langt mere opløftende og livsbekræftende. Men – igen – virkeligheden ser ofte langt mere broget og beskeden ud end fortællingerne. 

Dog kan man spørge, hvem er egentlig skyld i pissedårlig undervisning? Og er al dårlig undervisning egentlig også dårlig? Eller kommer det an på øjnene der ser og vurderer? For nogen var det ganske kedsommelig undervisning, mens det for andre var dybt spændende. Så hvad er egentlig pissedårlig undervisning? 

Der findes ikke meget forskning på det område, men hvad pissedårlig undervisning skyldes, kan der være mange grunde til:

Er det indholdet, der bare er pissedårligt og kedeligt? Ikke alt kan være lige spændende.

Er det organiseringen der bare ikke fungerer? Alt for lidt plads i klasseværelset, ingen ved, hvor de skal være i næste time, ingen grupperum og bare dårlig organisering. 

Er det uddannelsen,der bare er pissedårlig og slet ikke afspejler det, som virkeligheden kræver? 

Er det eleverne der er dårligt forberedte og ikke orker at engagere sig? Kommer for sent til timen og mangler halvdelen af deres ting.

Er det lærerne,der er pissedårlige og slet ikke interesserede og forberedte? Ingen samvær eller nærvær – bare PowerPoint.  

Er det politikerne,der bare har sovet i timen og vedtaget dårlige regler og love på uddannelsesområdet, så undervisningen bare bliver pissedårlig? 

Er det uddannelsesforskningen,der bare er spild af tid og af for dårlig kvalitet?  Mange data og ingen svar.

Et det ledelsen og forvaltningen,der ikke fungerer og som prøver at styre det hele fra toppen uden blik for noget som helst? 

Pissedårlig undervisning har mange grunde og mangfoldige forklaringer. Måske er vejen til fremragende undervisning, at vi også taler om det, vi helst ikke vil. 

Ved at spotte det vi ikke vil, kan vi måske finde forskellige svar på, hvad vi gerne vil og gerne vil undgå. Det dårlige kan man ofte definere, det god findes i mange former og udgaver! 

Fredag den 15. juni kl. 15-16 på Folkemødet i Professionshøjskolernes telt (Nummer J7) har vi en spændende debat om pissedårlig undervisning med bl.a. Undervisningsminister Merete Riisager, forfatter Knud Romer, direktør Arne Eggert, formand for studenterforum UC Christoffer Ammentorp og formand for DLF Anders Bondo 

 

Se også https://pissedaarligundervisning.dk og https://twitter.com/PisUndervisning 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ