Der ligger et stort potentiale i den aftale, som tre ud af fire lærere har nikket ja til. Men aftalen er kun starten, lyder det fra lærernes formand Anders Bondo Christensen efter, at resultatet af urafstemningen nu ligger klar.

"Vi skal for alt i verden ikke sidde og vente på, at kommissionen kommer og gør et eller andet. Der er brug for, at alle i organisationen griber denne her mulighed for en ny start. Og det gælder både os her centralt, de lokale lærerkredse og tillidsrepræsentanterne ude på skolerne", siger han.

Lærerne stemmer klart ja til overenskomstforliget

"Gør vi alle en aktiv indsats, tror jeg på, at det her ja giver os mulighed for at sætte en dagsorden ikke bare for folkeskolens udvikling, men for hele diskussion af, hvad undervisning og uddannelse er i Danmark".

Bondo har hele tiden vurderet aftalen op mod alternativet

Både mediernes spalter og kommentarsporene på de sociale medier har siden forliget blev indgået 27. april, været fyldt med skuffede lærere. Og det er da heller ikke en lærerformand med armene højt løftet i vejret, der nu står med et klart lærer-ja i ryggen.

Kredsformand: Et uklart ja med fugle på taget

"Jeg har hele tiden vurderet resultatet i forhold til alternativet og ikke i forhold til det, vi kunne ønske os", siger han og tilføjer:

"Jeg har hele tiden set det, der skete i 2013 som udtryk for en bestemt måde at tænke skole og uddannelse på. De forestiller sig, at der er en hel masse konkrete mål og undervisningsforløb, som læreren bare tager ned fra nettet, og som de så kan køre igennem. Det passer til Lov 409. Men nu har vi mulighed for at komme væk fra de meget fastlåste positioner, og det er fundamentet for, at vi kan begynde at diskutere en ny skole".

Konflikt havde givet flere sygemeldinger

74,6 af lærerne, der har stemt, har stemt ja ved urafstemningen, som lukkede i går eftermiddags. Men det betyder på den anden side, at hver fjerde lærer har tilkendegivet, at de hellere ville i konflikt fra næste mandag end sige ja til den overenskomstaftale, hvor undersøgelseskommissionen står som det centrale element. Anders Bondo forstår dem godt:

"Jeg har kæmpe forståelse for, at man er frustreret og skuffet. Det respekterer jeg fuldstændig", siger han og forklarer, at han er uenig i nogle af de argumenter, han har hørt fra nej-stemmerne.

Urafstemning: Alle kredse har ja-flertal

"Jeg kan se, at der er flere, som argumenterer med, at de stemmer nej, fordi der er mange, der bliver syge. Men spørgsmålet er, om der er flere eller færre, som bliver sygemeldt af at få en ny konflikt? Her er min nøgterne analyse, at flere formentlig ville blive syge, hvis vi havde fastholdt det konfliktniveau, som vi nu har haft i mange år", siger Anders Bondo.

Nogle lærere har skrevet på blandt andet folkeskolen.dk, at deres ja kun er meget lille, fordi de stadig er frustrerede og skeptiske. Men at deres ja er en sidste chance for, at der kan laves en aftale. Hvad siger du til dem?

"Jeg tror faktisk, at vi har været for dårlige til at fortælle om de resultater, vi rent faktisk har opnået", svarer han og fortsætter:

"Udbredelsen af paragraf 16b (der giver mulighed for at korte skoledagen for til gengæld at veksle timerne til to-voksentimer, red.) kom ikke af sig selv. Det var en aktiv indsats fra vores side. De mange lokalaftaler ude i kommunerne er heller ikke kommet af sig selv. Det har været en målrettet indsats. Hele opgøret med de mange bindende mål har vi arbejdet målrettet på igennem flere år. Så vi er i fuld gang. Og det her giver nogle nye muligheder".

Overblik: Det stemmer lærerne ja til

"Så jeg håber, at vores engagerede medlemmer ikke bare sætter sig ned med armene over kors og siger, at nu venter jeg på, om der sker noget. For der er brug for, at man tager bolden op ude på skolerne", lyder det fra Anders Bondo Christensen.

Lærernes skal på kongres på torsdag

Danmarks Lærerforening havde allerede inden dagens resultat indkaldt til ekstraordinær kongres på torsdag. Her skal lærerne ifølge formanden bruge dagen til at diskutere, hvordan de får mest muligt ud af aftalen.

"Jeg håber, at kongressen vedtager, at vi både i kredsene og i hovedstyrelsen forpligter os til at tage første runde af, hvordan vi får mest muligt ud af aftalen inden sommerferien, og så følger vi op med et kredsformands- og næstformandsmøde 30. og 31. august, hvor vi allerede vil begynde at gøre status".

Overblik: Det stemmer lærerne ja til

"Vi skal i gang med at finde ud af, hvordan vi arbejder lokalt ude i kommunerne og helt ude på den enkelte skole".

"Jeg ved, at vores tillidsrepræsentanter har drønhamrende travlt, så det er vigtigt, at kredsene støtter op om dem. Det er nemlig ekstremt vigtigt, at vi får arbejdet med de her nye signaler ude på skolerne", siger Anders Bondo og peger på brugen af paragraf 16b.

Han roser, hvordan man lokalt fangede bolden, da forligskredsen bag folkeskoleloven i sommeren 2015 sendte et såkaldt hyrdebrev om paragraf 16b ud til kommunerne, som opfordrede kommunerne til at udnytte de muligheder, der ligger i paragraffen for at gøre skoledagen kortere.

Se kortet: Sådan blev stemmeprocenten på din skole

Positive politiske signaler er nemlig ifølge Anders Bondo ikke meget værd, hvis ikke skolerne sørger for at gribe de muligheder, der er.

"Når der kommer politiske signaler, er det selvfølgelig vigtigt, at kredsene bruger det til at skabe en forståelse i de enkelte kommuner. Men det er jo ude på den enkelte skole, hvor tillidsrepræsentanten og lærerne skulle gribe bolden og sige, at det her kan vi arbejde med".

"Det er den form for sammenspil, vi skal blive rigtige gode til", siger han.