Lærernes ja til overenskomstforliget er kulminationen på mange måneders forhandlinger, som DLF-formand Anders Bondo Christensen har stået i spidsen for.

Overblik: Det stemmer lærerne ja til

Det blev til et massivt ja i lærernes urafstemning om overenskomsten. Det betyder, at lønstigninger og nye lejrskole-regler er en realitet, at privatlønsværnet er fortid, og at arbejdet med at forberede OK21 kan gå i gang.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne har stemt ja til den overenskomst, Lærerforeningen og KL indgik i store bededagsferien. Det offentliggjorde Danmarks Lærerforening tidligere på dagen, hvor en tydeligt lettet Anders Bondo Christensen kunne fortælle, at 74,6 procent af lærerne har stemt ja.

Lærerne stemmer klart ja til overenskomstforliget 

Dagens urafstemningsresultat sætter punktum for en seks måneders lang proces, der blev indledt, da DLF og KL allerede i starten af december mødtes og for første gang i OK18-forløbet diskuterede lærernes arbejdstidsregler. Det blev til et af de mest langstrakte forhandlingsforløb i årevis, og to gange var det hele ved at falde på gulvet og ende i en storkonflikt, der ville have sendt over en halv million offentlige lønmodtagere hjem fra arbejde. Sådan gik det ikke, og nu er det stensikkert, at OK18-forhandlingerne er afsluttet.

Men hvad betyder resultatet så?

Først og fremmest betyder det, at landets lærere, børnehaveklasseledere, UU-vejledere og andre undervisergrupper kan se frem til lønstigninger, mere fritvalgsordning og afklaring på lønnen under lejrskoler. Anders Bondo kaldte selv resultatet på lønområdet for "klart bedre end den lønudvikling, som arbejdsgiverne først havde foreslået", da han for godt en måned siden gav et interview til folkeskolen.dk om overenskomstresultatet.

Overblik: Hovedpunkterne i det kommunale overenskomstforlig 

Lærerne kan se frem til en lønstigning på 6,82 procent over de kommende tre år, hvilket er cirka halvanden procentpoint mere end, hvad forventningen er til prisudviklingen i samme periode. Samtidig bliver privatlønsværnet afskaffet. Kort sagt betyder det, at den reguleringsordning, der blev indført med overenskomstfornyelsen i 2015, og som sikrede, at offentlige lønninger aldrig kan stige mere, end de private, bliver erstattet af en reguleringsordning, hvor lønnen fremover reguleres med 80 procent af forskellen i den faktiske lønudvikling. Det betyder, at hvis lønnen stiger med 10 kroner i timen på det private område, stiger den med otte kroner i timen på det offentlige område. Falder lønnen derimod med 10 kroner i det private vil den falde med otte kroner i det offentlige.

Ny tillid mellem KL og DLF: Vi tror på en ny start 

Ny Start for folkeskolen

Det der har fået suverænt mest opmærksomhed, både i medierne og i debatten her på folkeskolen.dk, er dog ikke lønnen. Det er derimod den såkaldte "Ny Start" for folkeskolen, som KL og Danmarks Lærerforening er enige om, og den undersøgelseskommission, der i det næste halvandet år skal kulegrave lærernes arbejdstid og som skal komme med anbefalinger, parterne kan bruge til at indgå en arbejdstidsaftale senest i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2021.

Efter at forholdet mellem KL og Danmarks Lærerforening siden konflikten i 2013 har været på frysepunktet, er OK18 et udtryk for, at det er ved at tø op. Den nye start, som KL-formand Jacob Bundsgaard og lærerformand Anders Bondo præsenterede i slutningen af april er ifølge topforhandlerne selv et udtryk for, at de centrale parter vil genopbygge tilliden, understøtte en positiv udvikling af folkeskolen og inspirere til et styrket samarbejde lokalt mellem kommunerne og lærerkredsene.

Første skridt på "Ny Start"-turen er allerede taget. Det skete da KL i starten af maj besluttede at nedlægge den styregruppe med repræsentanter fra KL, Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet, der har fulgt implementeringen af Lov 409. Nu skal KL og lærerorganisationerne sammen vende hver en sten i lærerlivet. Det være sig arbejdstidsregler, rekruttering, fastholdelse, nyuddannede og det lokale samarbejde mellem tillidsrepræsentanter og skoleledelse. "Det er vores ambition og vores ønske, at det bliver opfattet som tillid. Det der med at sidde og arbejde med forskellige implementeringsværktøjer i forhold til folkeskolereformen, det må træde i baggrunden i forhold til det her arbejde, som vi ønsker at kaste alle vores kræfter ind i", sagde KL-formand Jacob Bundsgaard, der til daglig er borgmeter i Aarhus, da Folkeskolen interviewede ham og Anders Bondo sammen umiddelbart efter indgåelsen af forliget.

Bondo og Bundsgaard vil gøre alt for at få en ny start for folkeskolen

Kommission skal kulegrave arbejdstiden

Det springende punkt har for mange lærere været arbejdstiden, der siden 2013 har været reguleret af den omstridte Lov 409. Det bliver den ved med at være, står der sort på hvidt i det forlig, lærerne i dag har stemt ja til. Til gengæld er parterne i OK18-forliget enige om at "indgå en forpligtende afdækning og et forpligtende forhandlingsforløb om arbejdstiden", som der står i aftalen.

Ny kommissionsformand: Der er brug for en ny toneart i arbejdstidsdebatten 

Det betyder, at der bliver nedsat en undersøgelseskommission, der frem til slutningen af 2019 skal kulegrave lærernes arbejdstid. Kommissionen skal udarbejde analyser og afdække udfordringer og muligheder med arbejdstidsreglerne. Få dage efter indgåelsen af forliget præsenterede Anders Bondo og Jacob Bundsgaard den tidligere Børne- og Kulturdirektør i Næstved, Per B. Christensen, der også har en fortid som formand for Børne- og Kulturchefforeningen, som formand for kommissionen. Han kan nu trække i arbejdstøjet. Først og fremmest skal han finde den håndfuld kommissionsmedlemmer, der skal udarbejde og fremlægge anbefalinger om lærernes arbejdstid, som parterne kan tage udgangspunkt i, når de skal forhandle om en arbejdstidsaftale. Ifølge parterne er målet at lave en aftale om arbejdstiden, inden OK21 går i gang.

Ekstraordinær lærerkongres på torsdag

Det første der kommer til at ske er dog, at DLF på torsdag afholder ekstraordinær kongres i Øksnehallen i København. Her skal de delegerede fra alle Lærerforeningens kredse rundt omkring i landet drøfte resultatet af urafstemningen. Ifølge Anders Bondo skal kongressen bruges til, at organisationen "er parat til at bruge de muligheder, der ligger i OK18-aftalen".

Ekstraordinær lærer-kongres efter OK18-afstemning 

"Der er rigtigt meget andet end kun arbejdstiden, som presser i dagligdagen. Læringsplatforme, læringsmålstyret undervisning, nationale test osv. er alt sammen noget, lærerne er frustrerede over. Aftalen med KL giver os en ny mulighed for at åbne diskussionen op om, hvad er det, vi skal med skolen? Den skal vi tage", sagde Anders Bondo i sidste måned om begrundelsen for at indkalde til den ekstraordinære kongres.

Over hele linjen har de offentligt ansatte i dag stemt ganske massivt ja til de kommunale forlig, topforhandlerne indgik i store bededagsferien.