Natur/teknologi
0   4

Natur/teknologi med magi – når afbrænding giver vand som restprodukt

Bygning af mini-hydrogenraketter og affyringsramper er dagens emne i natur/teknologi-undervisningen i 6.a på Tranegårdskolen i Gentofte. Her underviser Morten Fich Lønnee ni klasser i natur/teknologi – alle hans undervisningstimer.

Undervisningen i 6.a bygger videre på et emne om fotosyntese og sukkerproduktion. Eleverne har tidligere udvundet ilt og produceret sukkerkrystaller. Her har de talt om atomer, molekyler, CO2 og drivhuseffekt.

"Vi skal brænde hydrogen af. Det er H2 + O + energi og det giver H2O. Hvad er det", spørger Morten Fich Lønnee ud i klassen.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er vand, og det har eleverne hørt før.

"Den eneste forurening, vi skaber ved affyringen, er lidt vand", forklarer han.

"Det giver ikke mening. Man kan ikke brænde noget og få vand ud af det", siger en dreng. Men jo, det kan man godt.

"Har du læst Harry Potter?", spørger Morten Fich Lønnee. "Dette er så tæt på magi, som det er muligt".

Faktisk er det en mini-rumraket, som eleverne skal bygge. Det fører over i snak om andre rumraketter, for eksempel Challenger, der forulykkede på vej op. En elev kan huske, at der var en lærer med, og at hendes elever sad og så ulykken på tv.

 

En meget lille rumraket

Morten Fich Lønnee spørger, om eleverne kan fortælle om forskelle på benzin og hydrogen som brændstof? Det er noget med drivhuseffekten, at der er for meget CO2 i atmosfæren og at det kan blive meget varmt, når der er drivhuseffekt. Men man skal ikke helt undgå drivhuseffekten, for så bliver det meget koldt på Jorden.

De taler om formlen carbon/kulstof, hvor C + O2 + energi giver CO2. De repeterer lidt om molekyler og hører om den raket og den affyringsrampe, som de skal bygge i dag.

"Jeg vil skuffe jer. Den er meget lille. Har I et bud på, hvorfor vi laver en meget lille raket?", spørger Morten Fich Lønnee, og de taler sig frem til, at det er fordi, at hvis den den eksploderer, vil der kun komme lidt hydrogen ud, og så vil det ikke være så farligt. Eleverne skal være iført sikkerhedsbriller og gummihandsker, når de udfører forsøget. Men nu skal raketterne først bygges.

 

Tog linjefag i natur/teknologi

Morten Fich Lønnee har prøvet at bygge de små raketter flere gange. Det begyndte sammen med en makker, da han læste natur/teknologi som linjefag, hvor de prøvede det første gang.

Han har arbejdet fire et halvt år på Tranegårdskolen. Egentlig begyndte han i SFO'en som pædagogmedhjælper. Han er oprindeligt uddannet skov- og landskabsingeniør, men har i mange år haft lyst til at arbejde med børn og undervise. På skolen talte han med ledelsen og fik mulighed for at tage natur/teknologi-linjefaget på UCC. Han har så arbejdet halv tid i SFO og halv tid i skolen, men nu er det fuld tid i skolen. Og nu har han så hele ni klasser i faget.

"Fordelen er, at jeg arbejder med noget, jeg synes er utrolig spændende. Den eneste ulempe er, at det er svært at huske navnene på 225 elever. Da jeg begyndte, var jeg mest interesseret i naturen og biologi, men det har flyttet sig. Jeg synes, det er vigtigt at få teknologien med i faget, og jeg har fundet ud af, at jeg egentlig godt kan en del fysik/kemi, så det er blevet mere spændende at arbejde med det. Det er fantastisk at bygge forskellige ting, og rummet er også interessant at beskæftige sig med", fortæller han.

Med nogle 3.- og 5.-klasser har han bygget små lamper, som eleverne var rigtig glade for at arbejde med og små biler, der kan transportere et viskelæder fra den ene ende af bordet til den anden.

"Teknologi-delen er fed. Vi har arbejdet med sugerørskonstruktioner, der skulle kunne bære et kilo. Eleverne i 1. klasse havde prøvet at bygge med sugerør og skabe noget i billedkunst, men nu var ideen at konstruktionen skulle kunne bære et kilo. Vi prøvede forsigtigt med et halvt kilo og så et kilo".

 

Hokus-pokus og sikkerhed

Dagens teoridel er slut i 6.a, så nu skal eleverne bygge. Raketterne består af øverste del af en pipette, hvor de limer tændstikker og raketvinger af karton på. Affyringsrampen er en lille træplade, som Morten Fich Lønnee har savet ud og skåret hul i. Eleverne skal montere en lille lyn-tænder ved hullet, så raketten med ilt og hydrogen i kan placeres over tænderen. Når eleverne tænder gnisten, bør raketten suse afsted - hvis de har fyldt raketten rigtigt med ilt og hydrogen.

"I skal klippe pipetten lidt under stedet, hvor den snævrer ind. Se godt på tegningen", siger han og peger på tavlen. De taler om, hvad en pipette egentlig bruges til og hvordan den fungerer i et laboratorium. Han demonstrerer det med vand, hvor pipetten suger vand op af en flaske og sprøjter det ud i en kop.

Waw - eleverne klapper. "Det er jo sindsygt, at det kan lade sig gøre", mener en dreng, da han ser demonstrationen.

"Hey, dejligt I er begejstrede, men vi skal lige have noget ro på. Jeg har prøvet forsøget med 7.-klasserne, og det gik fint. Næsten alle overlevede. Der var lige ham Søren, men der var ikke rigtig nogen, der kendte ham... Nej, det gik fint", siger Morten Fich Lønnee.

Han viser en lille animationsfilm, hvor en forsker hælder to væsker sammen og det eksploderer op i hovedet på ham. Sikkerheden er vigtig. Alle skal have beskyttelsesbriller og handsker på, når der skal gas i raketten.

"Det er dét, der kan få mig op i det røde felt i dag. Hvis den regel brydes, så er man ikke med. Briller og handsker skal på og blive på under forsøget".

 

Mislykkes - og lykkes

Raketbyggeriet går i gang. Et par piger i en gruppe understreger overfor gruppens drenge, at de også vil bygge. Det må drengene ikke gøre alene. De kan bygge raketten, så bygger pigerne affyringsrampen. Den bliver undervejs pyntet med tændstikker og røde hjerter.

"Hvis I sætter tændstikker i hjørnerne, og raketten ryger skævt, så rammer den måske tændstikkerne", lyder et argument fra en af drengene, men der bliver sat tændstikker i hjørnerne, så de røde hjerter har noget at blive limet fast på.

Når raketten er færdig, skal den fyldes med vand og vendes. Og så skal vandet helst blive i raketten, hvis pipetten er klippet rigtigt af. Endnu et mysterium denne dag - at det kan lade sig gøre.

Morten Fich Lønnee forklarer, at når raketten skal fyldes med oxygen og hydrogen - en tredjedel ilt og to tredjedele hydrogen, så skal der være et lille "låg" af vand tilbage i raketten. Men kun lige lidt - bare sådan at gassen ikke løber ud. Han fylder nogle flasker og laver to tankstationer.

"Tosse-niveauet er nu skruet ned til nul. Der skal være roligt nu".

Påføring af briller og handsker fylder meget i 6.a. Handskerne lugter underligt, brillerne ødelægger udseendet - er der nogle, der synes. Men på kommer både handsker og briller.

Affyringerne sker ude i skolegården. Først sker der intet - i alle grupper. Stor skuffelse breder sig. Morten Fich Lønnee må rundt og tjekke. Nogle steder er det lyn-tænderen, der er ødelagt, men de fleste har efterladt for meget vand som låg. Så kan elektroderne ikke nå op til gassen i raketten. Eleverne tømmer raketter og fylder igen.

Puf, lyder det, og et mini-rumraket drøner nogle meter op i luften. Yes! Flere følger efter. De to lektioner er gået, klassen skal på terrænløb resten af dagen og raketter og affyringsramper gemmes til næste gang. Her skal de prøve igen med deres nye viden om vandlåget. Og så skal det hele evalueres.

 

Diskussioner om etik

Morten Fich Lønnee fortæller, at han har arbejdet sammen med engelsklæreren om sprog og science. Tværfag viser eleverne, at tingene hænger sammen.

"Jeg kan godt lide at veksle mellem teori og praksis. Jeg har selv oplevet lærere, der kvalte faget. De underviste bare i Newtons lov på en kedelig måde. Jeg vil gerne lave noget, som jeg ikke selv fik i undervisningen. Og så er der desværre nogle piger, der mener, at videnskab mest er for drenge, og dem vil jeg gerne arbejde med, så de bliver gode til faget og får en bedre selvforståelse".

Blandingen af teori og praksis fungerer godt i mange klasser, men han har en 3.-klasse, der har haft nogle koncentrationsproblemer, så dér har han valgt at eleverne skal læse fagbøger og arbejde videre med de emner, de læser om.

"Faktisk virker det bedre, end jeg havde troet. Jeg tror, jeg bliver ved med den måde et stykke tid endnu. Så kan de lave forsøg senere. De er fint koncentrerede nu og kan lide det".

Tranegårdskolen har fået dyr, efter at Morten Fich Lønnee er begyndt at arbejde dér. Det begyndte med to hunmus. Men så døde den ene, og han købte to nye hunmus. De var tjekket godt hos dyrehandleren - men var altså gravide, viste det sig. Så pludselig havde de 25 mus... Så foreslog Morten, at de købte en kornsnog. Den lever af mus, og han går i det hele taget ind for, at man har levende dyr på en skole, så det hele ikke kun er udstoppede dyr i glasskabe. Nu har skolen nogle fisk i et stort akvarium og vandsalamandere.

"Vi taler ofte om etik, dyreforsøg og forskellige opfattelser af dyr. Jeg har fortalt om de dyreforsøg, man tit bruger i kosmetikindustrien og opstillet dilemmaer for eleverne. De fleste vil klaske en edderkop, hvis de ser den derhjemme, men hvorfor? Hvis der løb en lille kanin ind i hjemmet, ville ingen af dem overveje at klaske den. Hvorfor opfatter nogle forskellige dyr så forskelligt - og hvad er det vores følelser gør her? Det giver nogle gode diskussioner. Alle har en mening".

Naturfagene handler om at forundres, blive forbavset, få lyst til at finde ud af, hvorfor noget hænger sammen på en bestemt måde, mener han. Det handler om at forsøge sig, begå nogle fejl og lære af det - lære sammen med eleverne.

Samarbejdet med kollegerne foregår ofte over frokosten, hvor de sparrer og udveksler ideer. Han deltager ind i mellem i årgangsteammøder, og så har natur/teknologi et fagteam, ligesom han samarbejder med udskolingens naturfagslærere. For eksempel så natur/teknologi kan bygge op til det, eleverne skal kende til, når de når udskolingen. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.322 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om naturfag

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk om naturfag?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.