Røsnæs Skole skriver sig ikke kun ind i historien som en af de over 300 skoler, der er forsvundet siden kommunalreformen i 2007. Den lille skole i Vestsjælland er den eneste skole, der nedlægges i det kommende skoleår.

Antallet af skoler, som er blevet pålagt at dreje nøglen om, har været for nedadgående de seneste år. 19 skolenedlæggelser i 2015, kun fire i både 2016 og 2017 og til sommer altså blot én. Samme tendens gælder for skoler, som bliver lagt sammen. Her er antallet faldet fra 79 i 2015 til blot 18 i år, viser fagbladet Folkeskolens årlige skolestatus.

Skolestatus 2018

Det kommer ikke bag på kommunalforsker Roger Buch, at lokalpolitikerne har knap så travlt med at ændre i skolestrukturen - heller ikke selv om der var kommunalvalg sidste år, og politikerne typisk holder igen med upopulære beslutninger i valgår. Roger Buch peger på to forklaringer:

»Vi har haft rigtig mange skolelukninger - cirka 25 procent af landets folkeskoler - gennem de seneste 10-15 år. Det begyndte før kommunalreformen i 2007, og det blev ikke mindre efter reformen, fordi de nye kommuner skulle tilpasse deres institutioner til en fælles struktur. Samtidig fik vi den økonomiske krise i 2007-2008, og det tvang kommunerne til at se endnu mere på deres skoler«, siger chefforskeren fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Det var nødvendigt for de nye kommuner at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen, mener Thomas Gyldal Petersen (Socialdemokratiet), formand for KL's børne- og undervisningsudvalg.

»Kommunerne var nødt til at se på, om skolerne havde den rigtige placering. Det gav en pukkel af skolenedlæggelser i årene efter kommunalreformen«, siger han.

På ti år er der blevet over 350 færre folkeskoler og specialskoler, viser de nyeste tal fra Undervisningsministeriet. Men nu er krisen overstået, og kommunerne har i højere grad råd til at bevare selv små skoler, mener Roger Buch.

»Selv om fødselstallet går den forkerte vej for folkeskolen, vil der ikke blive nedlagt så mange skoler i de kommende år. Samtidig vil vi se kommuner bygge nye skoler, fordi befolkningen samler sig i hovedstaden, i det østjyske bybånd og i de større byer med rådhus. Alene Aarhus vokser med 15 borgere om dagen«, siger han.

Men krisen er kun forbi i nogle kommuner, påpeger Thomas Gyldal Petersen, der til daglig er borgmester i Herlev, som har stor tilflytning.

»Det øger efterspørgslen efter daginstitutioner og skoler, men vi har samme anlægsramme som hidtil, så selv om vi har penge i kassen, skal vi fortsat bruge hver eneste krone med omtanke. Det er blevet nemmere, men det er stadig ikke nemt«, siger han og forudser, at der fortsat vil ske skolenedlæggelser.

Bornholmere glade for at være selvstændige

»Ingen nedlægger skoler for sjov, men vi har mange skoler fra 50'erne og 60'erne, og lokalt må man overveje, om man skal renovere dem, eller om det er bedre at erstatte for eksempel to skoler med en nybygget skole. Det kan være både dyrt og svært at bygge gamle skoler om til nutidens behov, så der kan være gode grunde til at nedlægge skoler. Det vigtigste er, at kommunerne skaber gode undervisningsrammer for elever og lærere«, siger Thomas Gyldal Petersen.

Fusionerede skoler bliver igen sig selv