Fælles mål
0   14

Fageksperter: Fælles Mål styrker fagligheden

De nye Fælles Mål understreger nutidsrelevansen af undervisningen, mener historielærernes formand. Lektor i historie køber heller ikke påstand om, at der er sket en faglig svækkelse.

Hus forbi, lyder det fra Dennis Hornhave Jacobsen om lektor Keld Skovmands påstand om, at de nye Fælles Mål svækker fagligheden.

»De nye mål svækker ikke fagligheden, ikke i historie. Tværtimod revitaliserer de historiefaget«, siger Dennis Hornhave Jacobsen, der er formand for Falihos, Foreningen af lærere i historie og samfundsfag.

»Faktisk mener jeg, at de nye mål har potentialet til at understrege nutidsrelevansen for elever i langt højere grad, end de tidligere mål gjorde. De nye mål er med til at sætte en positiv retning for faget. Jeg og bestyrelsen er glade for dem«, understreger han.

Det didaktiske grundsyn i Fælles Mål 2015 er, at det er vigtigere, at eleverne lærer at forholde sig kritisk til de fortællinger, der er om for eksempel Christian den 4., end at de lærer Christian den 4.s liv og gerninger at kende, fortæller historielærerformanden.

Artiklen fortsætter under banneret

»Eleverne skal nu lære, at afsenderen - ham, der skriver om Christian den 4. - altid har et normativt udgangspunkt. At han er tendentiøs«, uddyber Dennis Hornhave Jacobsen.

»Det er en forståelse af historieundervisningen, der har ligget der siden 1993-skoleloven, men i de nye Fælles Mål træder den langt skarpere frem. Nu er målene trukket endegyldigt over i kompetencesammenhæng«, siger han.

Keld Skovmand holder fast

Keld Skovmand fastholder sin påstand om, at fagligheden bliver svækket fra Fælles Mål 2009 til Fælles Mål 2015. I sin ph.d. har han ikke gjort det taksonomiske niveau i historiefaget op, men et hurtigt blik på Fælles Mål 2015 viser, at »der ikke ligefrem er nogen overflod af mål på højt taksonomisk niveau«, siger han: For eksempel forekommer »diskutere« kun en enkelt gang og »vurdere« blot to gange, mens »forklare« forekommer hele ni gange og »redegøre« fire.

»Diskutere« og »vurdere« er på et højt niveau i de forskellige taksonomier, for eksempel Blooms, nemlig niveau 6, fortæller Keld Skovmand, mens »forklare« er nede på niveau 2. »Redegøre« er helt nede på niveau 1. Jo højere niveauet er, jo mere intellektuelt krævende - og lærerigt - er det for eleven.

Keld Skovmand går galt i byen

Men Keld Skovmand går galt i byen, siger lektor i historie på læreruddannelsen UCL Jens Aage Poulsen, der var formand for den arbejdsgruppe, som i 2014 udarbejdede de nye, forenklede Fælles Mål for historie. At sammenligne Fælles Mål 2009 med Fælles Mål 2015 med Blooms taksonomi som målestok er som at sammenligne æble og pærer, mener han.

Fælles Mål 2009 og Fælles Mål 2015 er nemlig substantielt forskellige. Fælles Mål 2009 var således indholdsorienterede, mens de nye Fælles Mål er kompetenceorienterede, påpeger han: »Derfor er det metodisk problematisk blot at foretage en kvantitativ optælling og med brug af Blooms taksonomi konkludere, at ambitionsniveauet er sænket fra 2009 til 2015«.

Tag for eksempel begrebet »fortælle«, uddyber Jens Aage Poulsen. »Fortælle« har lav taksonomisk status hos Bloom, og det passer fint med Fælles Mål 2009, hvor der i trinmålet efter 6. klasse står, at »Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark«.

Men i 2015-målene bliver »fortælle« ikke knyttet til et bestemt historisk indhold, som »fortælle« jo gjorde i 2009, forklarer Jens Aage Poulsen. 'Fortælle' er nu forbundet med kompetencer, jævnfør for eksempel dette kompetencemål efter 6. klasse: »Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum«.

»'Fortælle' har derfor ikke identisk betydning i Fælles Mål 2009 og Fælles Mål 2015«, understreger Jens Aage Poulsen og peger på, at de to læreplaner - i didaktisk forstand - er lige så forskellige som fodbold og boksning. For mens den faste vending i 2009-målene lød: »Undervisningen skal lede frem imod …«, lyder den i 2015-målene således: »Eleven kan …«.

Derfor er det problematisk bare at trække Blooms taksonomi ned over de to læreplaner og så sammenligne dem ud fra det, mener altså Jens Aage Poulsen.

»Sat på spidsen er det næsten som at sammenligne højden på Rundetårn med højden af et tordenskrald - i hvert fald når det handler om læreplanerne i historie«, siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.530 andre er allerede tilmeldt