Forskning Fælles mål
6   33

Forsker: Fælles Mål har sænket skolens faglige niveau

De faglige krav i de nye Fælles Mål fra 2015 er lavere, end kravene var i de gamle Fælles Mål fra 2009. Stik imod politikernes ønske om at styrke fagligheden. Det viser en ph.d.-afhandling af lektor Keld Skovmand. Andre forskere sætter spørgsmålstegn ved hans metode.

Statens krav til, hvad eleverne skal lære i skolen, faldt markant, da de nye Fælles Mål blev indført i 2015. Stik imod den politiske hensigt om, at skolereformen skulle styrke fagligheden. Det skriver lektor Keld Skovmand i sin ph.d.-afhandling »I bund og grund - lærerprofessionens didaktik?«

Professor Lene Tanggaard, der var bedømmer på Keld Skovmands afhandling, kalder konklusionerne for et »vigtigt fund«. Ikke kun af akademiske grunde - fundet er også vigtigt i et samfundsmæssigt perspektiv.

Artiklen fortsætter under banneret

»Danmark er et velfungerende samfund, og det skyldes blandt andet, at vi har et højt uddannelsesniveau«, siger Lene Tanggaard, der er professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Hun mener derfor, at det er bekymrende, at de nye Fælles Mål i folkeskolen lægger op til et lavere intellektuelt niveau.

I forhold til målene viser Keld Skovmand - firkantet sagt - at det i dag er nok, at eleverne kan »beskrive« - for eksempel beskrive elefantens levevis, fortæller Lene Tanggaard. Eleverne skal ikke længere nødvendigvis kunne »forstå« elefanten i dens økologiske miljø. Ligesom der heller ikke er krav om, at de skal kunne forklare, hvorfor elefanten er ved at uddø.

Men nogle af de pædagogiske og forskningsmæssige kræfter bag de nye Fælles Mål afviser kritikken. Således mener forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen og professor Jeppe Bundsgaard ikke, at ph.d.en beviser, at det faglige niveau er faldet.


Eleverne skal kun beskrive, ikke forstå

Keld Skovmand er kommet frem til sin pointe ved at tælle såkaldte taksonomiske termer op i henholdsvis Fælles Mål 2009 og Fælles Mål 2015, som var en revision af 2009-målene. På den måde har han fundet ud af, at der er sket et skift i brugen af termer.

For eksempel optrådte termen »reflektere« 64 gange i 2009-målene, men kun 13 gange i 2015-målene. Det er et fald på 80 procent. Tilsvarende blev termen »anvende« brugt 485 gange i 2009-målene, men kun 221 gange i 2015-målene. Et fald på 54 procent. På samme vis bliver termen »forstå« nu kun anvendt 111 gange mod 198 gange. Det er en nedgang på 44 procent.

Sådanne termer er på et højere intellektuelt niveau end de termer, som er kommet med i Fælles Mål 2015, forklarer Lene Tanggaard og henviser til gængse læringstaksonomiske systemer som Biggs og Blooms.

I læringstaksonomierne rangerer termer som »beskrive«, »fortælle« og »kommunikere« på et lavere intellektuelt niveau. Og det er netop sådanne termer - der erkendelsesmæssigt og intellektuelt er mindre krævende for eleverne - som er gået frem fra 2009 til 2015 ifølge Keld Skovmands optælling.

For eksempel optrådte ordet »kommunikere« kun 15 gange i 2009-målene, men hele 59 gange i 2015-målene. Det er en vækst på ikke mindre end 293 procent. I 2009-målene stod der »fortælle om/fremstille« 21 gange, i 2015-målene 36 gange. Det er en stigning på 42 procent.

Fælles Mål kontra formålsparagraffen

Faldet i kravene til, hvad eleverne skal få ud af at gå i skole, er i modstrid med folkeskolelovens formålsparagraf og loven om undervisningens tilrettelæggelse, anfører Lene Tanggaard: »Formålsparagraffen og loven lægger op til sammenhæng og overblik: Hvad skal jeg bruge det til? Hvad ved jeg ikke, hvad ved jeg?« siger hun.

Fælles Mål prioriterer i højere grad repetition af faglige færdigheder, mens formålsparagraffen lægger op til, at eleverne forstår, hvordan ting hænger sammen, uddyber hun og fastslår: »'Forstå' og 'opleve' er på et højere niveau end 'beskrive' og 'kommunikere'«.

I lighed med Keld Skovmand mener hun, at Fælles Mål som læreplan betragtet ikke er ambitiøs nok. Og dette fald i forventning til, hvad eleverne skal få ud af deres skolegang intellektuelt og kreativt, kan i det store perspektiv få uheldig indvirkning på Danmarks status som et usædvanligt velfungerende samfund, vurderer hun.

Fagene har selv valgt termerne

Hvis det kan stadfæstes, at det faglige niveau er faldet fra 2009-målene til 2015-målene, »skal der gøres noget ved det«, siger Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen Via University College. Han var formand for den mastergruppe, som udarbejdede de forenklede Fælles Mål op til indførelsen i 2015.

Det politiske ønske var, at fagligheden skulle styrkes, »og jeg er enig i, at det ønske skal Fælles Mål afspejle, selvfølgelig«, fastslår Andreas Rasch Christensen. Han betvivler dog, at Keld Skovmands fund holder vand.

»Oplægget var, at de forskellige faggrupper, der har skrevet Fælles Mål, måtte bruge den taksonomi, som de vurderede var bedst egnet til deres fag, og de har så brugt forskellige taksonomier«, siger Andreas Rasch-Christensen.

Derfor kan man ikke bare trække én taksonomi, Blooms for eksempel, ned over alle fagene, mener han.

»Man må spørge de enkelte fag - matematik, historie, dansk - hvorfor de ikke bruger for eksempel ordet 'refleksion' så ofte som i de tidligere mål. Med min faglighed kan jeg ikke analysere det på tværs af fagene«, siger Andreas Rasch-Christensen.

Keld Skovmand tilbageviser imidlertid Andreas Rasch-Christensens indvending: »Det er lige meget, om man bruger Solo-taksonomien eller Blooms taksonomi, niveauet falder, fordi der er færre mål på højt taksonomisk niveau i 2015 og flere på lavt niveau. Så enkelt er det«, siger Keld Skovmand.

»Hvad der er højt niveau i den ene taksonomi, er også højt niveau i den anden«, tilføjer han. »Og så kan man også se på, hvordan for eksempel 'reflektere' går tilbage fra 2009 til 2015. Det viser en tendens, som er meget illustrativ«, påpeger Keld Skovmand.


Ord skal ses i kontekst

Professor Jeppe Bundsgaard, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, var i 2014 med til at skrive de nye mål for danskfaget og hilser en offentlig debat om fagenes indhold og form velkommen. Men han synes ikke, at Keld Skovmands optællingsmetode bidrager til en »dyb forståelse« af Fælles Mål.

»Metoden er for maskinel og ikke sensitiv over for, hvad ord betyder i deres kontekst«, siger Jeppe Bundsgaard.

»Jeg afviser ikke, at optællinger kan være relevante og oplysende, men det er et problem, når de ikke nuanceres af egentlig læsning af de tekster, der analyseres«, tilføjer han og kommer med eksempler på mål, der kan illustrere problemet - to mål fra 2009, der begge er på det højeste taksonomiske niveau ifølge Keld Skovmand:

• »forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundet«.

• »forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster«.

Disse to mål vil samlet give 12 point i Keld Skovmands optælling, forklarer Jeppe Bundsgaard og nævner til sammenligning to mål fra 2015, der er på henholdsvis det næstlaveste og laveste taksonomiske niveau ifølge Keld Skovmand:

• »Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser«.

• »Eleven kan samtale om, hvad vi bruger sproget til«.

Disse to mål vil kun give tre point i Keld Skovmands optælling, siger Jeppe Bundsgaard og spørger: »Men er det fire gange bedre, at eleven kan forholde sig til litteraturens rolle i samfundet og til korrekt stavning, end at eleven kan opstille mål for fremstillingsprocesser og samtale om, hvad vi bruger sproget til?«

Ord er udeladt af optællingen

Professor Jeppe Bundsgaard peger på en anden - efter hans mening - svaghed ved Keld Skovmands optællingsmetode, nemlig alle de ord, han ikke tæller, fordi de ikke optræder i taksonomien, for eksempel »foretage«, eller fordi de er substantiverede, for eksempel »fortolkning«. Han kommer med et eksempel på et 2015-mål: »Eleven kan foretage flertydige fortolkninger«.

»'Foretage' eksisterer ikke i taksonomien og bliver derfor ikke talt med. Og 'fortolkninger' tæller heller ikke med, fordi Skovmand kun tæller verber«, siger Jeppe Bundsgaard.

Hvis der havde stået »fortolke«, ville Keld Skovmand have talt ordet med. Og det rejser så et nyt problem set med Jeppe Bunds­gaards øjne. For hos Keld Skovmand rangerer »fortolke« helt nede på næstlaveste niveau (niveau 2).

»Men er det rimeligt?« spørger Jeppe Bundsgaard. »Umiddelbart ville jeg opfatte 'fortolke' som noget af det mest avancerede, man kan gøre«.

Keld Skovmand tilbageviser kritik

Lektor Keld Skovmand parerer professorens kritik således: »Hvis man flytter tolke/fortolke fra niveau 2 til niveau 6 i taksonomien, løfter det niveauet i Fælles Mål 2009 fra 3,01 til 3,04 og det modsvarende niveau i Fælles Mål 2015 fra 2,93 til 2,95 uden at medregne effekten af vidensmål«.

»Den relative forskel på niveauet i de to læreplaner forøges dermed. I Fælles Mål 2015 er vi fortsat under middelniveau, som ligger mellem 3 og 4, og der er et godt stykke op til et niveau over middel, som er mellem 4 og 5«.

»Hvis man medregner de substantiveringer, der forekommer i målene - mål, der for eksempel indeholder navneordet 'fortolkning', vil det give et lidt andet billede, men dansk er det eneste fag, hvor denne substantiveringsform forekommer i Fælles Mål 2015«, siger Keld Skovmand og uddyber:

»Det sker for eksempel i anden fase i første trinforløb: 'Eleven kan deltage i enkel fortolkning. Eleven har viden om metoder til enkel fortolkning'. Man kan overveje, om 'deltage i enkel fortolkning' og 'viden om metoder til enkel fortolkning' udtrykker et højt eller lavt niveau, og om disse mål er præcise«.

Der er ikke lige mange mål i 2009 og 2015 - er det så ikke som at sammenligne æbler og pærer?

»Antallet af måltermer er i Fælles Mål 2009 2.509; antallet i 2015 er 2.100. Hvis man modregner den forskel, betyder det, at forekomsten af for eksempel 'reflektere' ville være 54 i stedet for de 64 gange, som ordet faktisk nævnes i 2009«, svarer Keld Skovmand.

»Og det medfører, at den procentuelle tilbagegang fra 2009 til 2015 bliver mindre end de 80 procent, jeg har angivet, nemlig 75 procent«, vedgår han. »Til gengæld bliver den procentuelle fremgang hvad angår for eksempel termen 'kommunikere' større: Den vækster så med 368 procent i stedet for 293 procent«.

Men det er en meget lille forskel, påpeger Keld Skovmand, og tendensen er klar: Kravene til, at eleverne skal kunne reflektere, er mindre i dag end i 2009. Omvendt er kravene til, at eleverne kan kommunikere, mere udtalte i dag end i 2009.

Og ifølge de forskellige taksonomier er det mere intellektuelt krævende at reflektere end at kommunikere - så Fælles Mål 2015 svækker det faglige niveau, fastslår Keld Skovmand.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ