På Lyngby private Skole har skoleleder Tobias Malmgren i samarbejde med skolens lærere skruet op for elevernes mulig-heder for at bevæge sig i løbet af skoledagen.

»Vi har friheden til at se meningen med reformen«

De frie skoler har indført dele af folkeskolereformen, selv om de ikke behøver, viser undersøgelse. På Lyngby private Skole ser skoleleder Tobias Malmgren mange gode intentioner i reformen.

Publiceret

HVILKE DELE AF REFORMEN HAR SKOLERNEINDFØRT?

Længere skoledage?

Den samlede skoleuge er blevet to lektioner længere fra 5. til8. klassetrin, fordi eleverne har fået én ekstra lektion i dansk ogmatematik.Lyngby private Skole

Alle klassetrin har fået omkring to ekstra lektioner om ugen.Sidste år fik de ældste elever desuden en ekstra time om ugen, sombliver brugt på at styrke klassens fællesskab.OdenseFriskole

Understøttende undervisning?

Alle pædagoger har fem ugentlige lektioner, hvor de indgår ifagtimerne sammen med en lærer. Timerne bruges blandt andet til atarbejde med elevernes faglige og sociale udvikling samt til atskabe et mere helhedsorienteret syn på eleverne skole og klubimellem .Lyngby private Skole

Kun i indskolingen, hvor der er to lærere på i nogle affagtimerne. Odense Friskole

Tidligere sprogstart?

Der er indført engelsk fra 2. klasse. Tysk var allerede førreformen fra 5. klasse .Lyngby private Skole

Der er blevet indført engelsk fra 3. klasse og tysk fra 6.klasse. Odense Friskole

Mere bevægelse?

Ja, men ikke noget krav om et bestemt antalminutter. Lyngby private Skole

Ja, men intet krav om et bestemt antal minutter. Samtidig harman tilført flere idrætstimer. Odense Friskole

Flere pædagoger?

Pædagogerne lægger flere timer i skolen, og lektionerne erpræget af et større målsætningsorienteret fokus. Lyngbyprivate Skole

Nej. Skolen har ingen skolepædagoger. OdenseFriskole

Antal lektioner a 45 minutter?

1. klasse: 25 lektioner

5. klasse: 32 lektioner

9. klasse: 33 lektioner.

Lyngby private Skole

1. klasse: 23 lektioner

5. klasse: 29 lektioner

9. klasse: 34 lektioner.

Odense Friskole


Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ville skoler indføre dele af den omstridte folkeskolereform, hvis ikke de var tvunget til det?

Fire år efter at reformen blev indført i folkeskolerne, har bladet »Frie Skoler« og fagbladet Folkeskolen undersøgt, om reformens elementer har fundet vej til de frie skoler, som selv kan bestemme. Har de for eksempel taget de lange skoledage, bevægelse og understøttende undervisning til sig - og hvordan?

Svaret er ja.

For skolelederne på de to frie grundskoler Lyngby private Skole og Odense Friskole har det været helt naturligt at indføre elementerne fra folkeskolereformen.

Vi har altid et skarpt øje med, hvad der sker i folkeskolen, da vi skal sikre, at vores undervisning står mål med det, der sker i det offentlige tilbud, lyder det fra begge ledere.

Men der er forskel på, hvor meget de har valgt at lade sig inspirere af reformen, og på den måde er de to frie skoler helt i tråd med en ny undersøgelse, som viser, at fri- og privatskoler i vid udstrækning har plukket og tilpasset elementer fra den omstridte folkeskolereform til deres undervisning.

»Jeg er meget opmærksom på, hvad der sker på vores kommunale naboskoler. Vi har den fordel, at vi kan stå lidt på sidelinjen, når nye tiltag i det kommunale system skal implementeres«, siger skoleleder på Lyngby private Skole Tobias Malmgren.

Folkeskolereformen har »i høj grad« sat sit præg på skolen, fortæller han. Og her har man også valgt at følge Fælles Mål fra folkeskolen.

»Det holder det pædagogiske opsyn øje med, når de kommer. Så spørger de eksempelvis: 'Hvordan lever I op til Fælles Mål? Er jeres mål tydelige nok?' Det bliver vi tjekket på«, fortæller Tobias Malmgren.

På Odense Friskole kalder skoleleder Thomas Allesø det en »selvfølge«, at skolen har ladet sig inspirere af deres kommunale modstykke, når det kommer til elementer kendt fra folkeskolereformen. Skolen har valgt at følge nogle af Fælles Mål. I nogle fag ligger de faglige mål tæt op ad Fælles Mål, mens målene i andre fag adskiller sig betydeligt fra dem i folkeskolen, fortæller han.

Folkeskolereformen har smittet af på de frie skoler

Folkeskolen er sparringspartner

Selv om de to skoler kommer ud af to forskellige skolesyn, er begge som frie grundskoler frit stillet over for at tilvælge elementer fra reformen. Og det udnytter man aktivt på Lyngby private Skole, fortæller Tobias Malmgren.

»Folkeskolerne i vores område er vigtige sparringspartnere i forhold til at gøre os klogere på, hvad der virker, og hvad der giver udfordringer. Og så har vi tiden og friheden til i højere grad at gå ind og se på, hvad der har været meningen med de forskellige elementer«, siger han.

Tobias Malmgren fortæller, at der på hans skole er kommet et skærpet fokus på bevægelse, tidligere engelsk, understøttende undervisning og flere pædagoger i undervisningen siden reformens indtog i 2014.

Thomas Allesø fra Odense Friskole fortæller, at reformen også har sat et betydeligt præg på hans skole. Man er især begyndt at arbejde med mere bevægelse i skoledagen, og det har blandt andet ført til, at skolen har foretaget en intern undersøgelse af, hvor meget lærerne har taget det til sig.

»Her ser det nok ud som i folkeskolen. Mest bevægelse i de små klasser og knap så meget i de store«, fortæller han.

Intet krav om 45 minutters bevægelse

Selv om begge skoler har fokus på at få eleverne til at bevæge sig mere, har de to skoleledere dog ikke som i folkeskolen valgt, at der skal indføres et minutkrav til, hvor meget eleverne skal have gang i kroppen. På Lyngby private Skole blev skolebiblioteket sidste efterår omdannet til et læringscenter med en håndfuld lærere, der blandt andet kan bistå med bevægelsesforløb.

»Vi har eksempelvis en musiklærer, som kan komme ud i en klasse og lave et forløb over otte-ti lektioner om, hvordan man kombinerer bevægelse og faglig læring«, fortæller Tobias Malmgren.

På Odense Friskole er der løbende fælles diskussioner om, hvordan lærerne kan udnytte bevægelse i undervisningen: »Men som friskole lægger vi umiddelbart større autonomi ud til den enkelte lærer i forhold til at bestemme, hvordan og hvor meget eleverne skal aktiveres«, siger Thomas Allesø.

Givtigt samarbejde med pædagoger

Begge skoleledere fortæller, at understøttende undervisning også er et element, de har ladet sig inspirere af. Modsat i folkeskolen har det dog ikke ført til flere undervisningstimer. For begge skoler har valgt at lægge det understøttende element direkte ind i fagtimerne, så nogle af de almindelige timer varetages af to voksne.

»Vi har 13-14 pædagoger, som alle er her fem timer om ugen. De kan så være med til at arbejde med at differentiere, støtte fagligt og socialt og skabe et mere holistisk syn på elevernes trivsel og udvikling. Samarbejdet mellem pædagogerne og lærerne er blevet meget mere professionaliseret, og vi oplever hele tiden nye ting og udviklingsmuligheder«, fortæller Tobias Malmgren.

Odense Friskole har ingen skolepædagoger, så her er begge voksne lærere, og her er det understøttende element kun indført for de mindste elever. Til gengæld lagde skolen sidste år én ekstra ugentlig lektion ind for alle skolens elever. Lektionen har et helt særligt fokus.

»Den kalder vi for fordybelsestime. Her er der fokus på trivsel og social sammenhængskraft i klassen. Fællesskab fylder rigtig meget hos os«, fortæller Thomas Allesø.