Ingen penge til at blive klogere på dit fag

Den fagfaglige efteruddannelse udsultes. Alle pengene går til at nå målet om 95 procents kompetencedækning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Du kan miste dit kompetenceløft 

»Vores erfaring er, at der er et enormt behov for den fagfaglige efteruddannelse, som vi kalder det. Men det har udviklet sig til et tørkeområde«, siger formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Jeanette Sjøberg.

Hun har ikke svært ved at pege på årsagerne til, at det er så svært at få efteruddannelse inden for sit linjefag. Folkeskolereformen har gjort det svært at finde tid til at komme af sted på kurser, og lærernes mange undervisningstimer har gjort, at der er flere timer, der skal vikardækkes, når det endelig sker. Og så har ikke mindst 2020-målsætningen om, at 95 procent af timerne i skolen skal være dækket af lærere med undervisningskompetence, suget alle midlerne fra efteruddannelsesområdet, siger hun

»Kompetencedækningen har beslaglagt alle kursusmidler. Det gælder både den milliard, der er blevet givet til at nå målsætningen, og de penge, som skolerne normalt afsætter til efteruddannelse. Det er virkelig en udfordring ude i kommunerne«, siger Jeanette Sjøberg.

Faglige foreninger: Færre lærere kommer på fagligt kursus 

Skoler får bøvl uanset hvad

I Skolelederforeningen bekræfter formand Claus Hjortdal, at efteruddannelsesmidlerne »i høj grad bliver brugt til kompetencedækningen«.

»Det er en balance mellem at sikre den fagfaglige dækning og så mere generelle kompetenceløft. Og her er løft på fagfagligheden for dem, der i forvejen har linjefaget, kommet lidt i anden række«, siger Claus Hjortdal, der i øvrigt er meget uenig i målet om de 95 procents kompetencedækning af timerne, »fordi det er et teoretisk tal, som er næsten umuligt at nå«.

Skolerne er samtidig udfordret af, at det kan give utilfredse forældre, hvis de sender for mange lærere af sted på efteruddannelse, fortæller skoleledernes formand.

»Vi bliver klandret, hver eneste gang vi sender en vikar ind. Hvis vi sender for mange lærere af sted, kommer vi på forsiden af avisen. Så vi skal balancere, hvor mange der kommer af sted«, siger Claus Hjortdal og peger på, at mange skoler i forbindelse med skolereformen også har haft lærere på kurser i eksempelvis læringsmålstyret undervisning.

»Jeg er den eneste, der får betalt efteruddannelse«