Efteruddannelse
0   2

Undersøgelse: Ingen efteruddannelse i over fem år

Billedkunstlærere går rundt i årevis uden at få efteruddannelse i faget. Det svarer langt størstedelen af de lærere, som har deltaget i Folkeskolens undersøgelse.

Det står sløjt til med efteruddannelse i fagene. Fem år eller mere uden ny inspiration i form af efteruddannelse er hverdagen for hovedparten af de billedkunstlærere, som har besvaret folkeskolen.dk/billedkunsts spørgeskemaundersøgelse, der er udarbejdet i samarbejde med foreningen Danmarks Billedkunstlærere.

81 procent af de 149 billedkunstlærere, som har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de har gået rundt i mindst fem år uden at få efteruddannelse i deres fag. Og det overrasker på ingen måde landsformand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det er alt for få, der får efteruddannelse i faget. Og hvis man spørger dem, som rent faktisk har sagt, at de har fået noget efteruddannelse inden for de fem år, er der typisk kun tale om endagskurser«, siger hun.

Ifølge formanden består mange af de helt korte kurser af et præsenteret oplæg med en efterfølgende debat. Mere kan der ikke nås på en enkelt dag. »Det er altså ikke efteruddannelse. Det er et inspirationskursus«, siger Lykke Andersen.

Af de 28, som angiver at have været på efteruddannelse i løbet af de seneste fem år, lyder det fra 18, at deres efteruddannelse har bestået af et eller flere kortere kurser.

Formand: Faget stagnerer

Den manglende efteruddannelse i faget går ifølge formanden ud over kvaliteten af den undervisning, lærerne kan tilbyde.

»Uden efteruddannelse er der ikke ny inspiration, og man får ikke udviklet faget. Man kan sige, at faget stagnerer«, siger hun og fortsætter: »Mange lærere risikerer simpelthen at udøve faget på en måde, som det ikke har set ud i flere år, fordi de ikke ser, hvordan faget har udviklet sig«.

Folkeskolen.dk/billedkunst

På billedkunstnetværket bliver der delt alt fra faglig viden, tips og erfaringer til holdninger om faget. Her kan du sparre med de allerede 4.588 tilmeldte lærere fra hele landet og få nyt om dit fag direkte i indbakken.

 

På Ellebækskolens afdeling Kalbyris i Næstved er det ikke blevet til meget efteruddannelse i billedkunst for billedkunstlærer Annette Bruun, selv om det er 15 år siden, at hun læste det som linjefag. I løbet af de seneste fem år har hun én gang været af sted på et enkelt endagskursus.

»Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det efteruddannelse, når det kun var én dag. Jeg lærte om collografi, som er en trykteknik, man bruger til at lave collager af forskellige materialer«, fortæller hun.

OM UNDERSØGELSEN

• Undersøgelsen er udført i november 2017 og bygger på svar fra 149 undervisere i billedkunst.

• Spørgeskemaet er udsendt i samarbejde med den faglige forening Danmarks Billedkunstlærere, som blandt andet på foreningens hjemmeside og i foreningens nyhedsbrev har opfordret landets billedkunstlærere til at deltage. Det har samtidig været muligt at tilgå undersøgelsen på folkeskolen.dk/billedkunst.

• Undersøgelsens repræsentativitet er ikke mulig at bestemme, hvorfor svarfordelinger ikke nødvendigvis er udtryk for det samlede billede af 
billedkunstlærere.

Ved siden af det enkelte billedkunstkursus har hun i løbet af de seneste år i stedet været på kursus i maskinkørekort til håndværk og design, og hun har også været på flere AKT-kurser (adfærd, kontakt, trivsel).


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.810 andre er allerede tilmeldt