"Meningen med folkeskolereformen var at øge kvaliteten og fagligheden. Der er noget, der tyder på, at det er det stik modsatte, der reelt sker", siger formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg, efter at Rigsrevisionen i dag konkluderer, at Undervisningsministeriet overvurderer andelen af skoletimer, der varetages af en faguddannet lærer.

Statsrevisor-kritik: For mange vikarer og for mange dispensationer fra den lange skoledag

Rigsrevisionen kritiserer Undervisningsministeriets implementering af folkeskolereformen for ikke at holde snor i, om eleverne får de timer, de har krav på, og for den store stigning i antallet af løse vikarer. Og statsrevisorerne tror ikke på ministeriets vurdering af kompetencedækningen.

Publiceret Senest opdateret

FAKTA: STATSREVISORERNES KRITIK

Statsrevisorerne kritiserer på baggrund af Rigsrevsionensrapport Undervisningsministeriet på følgende fire punkter:

  • Undervisningsministeriets opfølgning på, om den længereskoledag er implementeret, er baseret på usikre indberetninger afplanlagt frem for gennemført undervisning
  • Den kvalificerede undervisning udfordres af, at antallet aftimelønnede vikarer i folkeskoler og specialtilbud er steget medknap 47 procent siden 2014, og at vikarernes uddannelsesniveau ofteikke lever op til folkeskolens kvalifikationskrav
  • Undervisningsministeriet har ikke siden 2011 undersøgt, hvorstor en del af undervisningstimerne der er gennemført efter planen,hvor mange timer der er dækket af kvalificerede vikarer, og hvormange timer der aflyses
  • Kommunalbestyrelserne har hovedsageligt givet dispensation tilat forkorte skoledagen på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og iudskolingen (7.-9. klasse), selv om dispensation ifølgefolkeskoleloven kun bør gives i indskolingen (0.-3. klasse).

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et af målene med folkeskolereformen var et kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere. Det følger Undervisningsministeriet op på ved at opgøre, hvilke kompetencer der er i klasseværelserne i de planlagte timer.

Men Rigsrevisionen kritiserer, at ministeriet ikke siden 2011 har undersøgt, hvor meget undervisning, der er gennemført efter planen, samt at brugen af timelønnede vikarer, ofte med utilstrækkeligt uddannelsesniveau, er steget med 47 procent siden 2014.

"Rigsrevisionens analyse indikerer samlet set, at ministeriet overvurderer kompetencedækningen", står der i en ny rapport, som Rigsrevisionen selv tog initiativ til at udarbejde i august.

2017: Seks ud af syv timer dækkes nu af en faguddannet lærer 

Den udvikling kalder formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg alarmerende:

"Meningen med folkeskolereformen var at øge kvaliteten og fagligheden. Der er noget, der tyder på, at det er det stik modsatte, der reelt sker", siger hun til folkeskolen.dk.

Faglige mål nået i begrænset omfang

Et andet succeskriterium for folkeskolereformen er, at den skal medføre årlige forbedringer af det faglige niveau.

Men ifølge Undervisningsministeriet er de faglige mål med folkeskolereformen efter tre skoleår nået i begrænset omfang, og elevernes trivsel er stort set ikke ændret. Ministeriet henviser til, at den fulde effekt af reformen først vil kunne ses efter fem-syv år.

Generelt er statsrevisorerne tilfredse med Undervisningsministeriets indsats for at få folkeskolereformen implementeret i kommunerne. Men de udtrykker i dag utilfredshed med, at ministeriet ikke har fulgt nok op på, om kommunerne når målene med folkeskolereformen.

Ministeriet oplyser, at man allerede har igangsat initiativer på de områder, man nu får kritik for.

"For eksempel udmeldte undervisningsministeren i januar, at ministeriet snarest vil sætte gang i en undersøgelse af skolernes brug af og erfaringer med § 16 b, som giver skolerne mulighed for at gøre skoledagen kortere. I forhold til lærernes kompetencer er ministeriet ved at sætte en analyse i gang af skolernes vikardækning", skriver ministeriet på sin hjemmeside.

Undervisningsministeriet har nu to måneder til at redegøre over for Rigsrevisionen om, hvordan ministeriet vil følge op på rapportens konklusioner.

Læs mere

Rigsrevisonens rapport

Undervisningsministeriets kommentarer