Udviklingen i andelen af anmeldte arbejdsskader, der anerkendes.

Samråd i dag: Langt færre arbejdsulykker anerkendes

I 2010 blev 79 pct. af de anmeldte arbejdsskader anerkendt, de tal var i 2016 faldet til 49 pct. I et åbent samråd i dag skal beskæftigelsesministeren svare på, om han mener, den nuværende praksis er i overensstemmelse med intentionerne i arbejdsskadereformen.

Publiceret

Dengang og nu...

Sag om lærer - skadedato 12. maj 2011

Skadelidte lærer ville skille to elever ad som var oppe at slås.Læreren lagde sig imellem, men den ene elev overfaldt derefterlæreren med slag og spark.

Sagen blev anerkendt som arbejdsskade efter gammel praksis ogskadelidte lærer fik blandt andet dækket udgifterne tilpsykologbehandling.

 

Sag om lærer - skadedato 10. november 2016

Skadelidte lærer var gårdvagt i et frikvarter, da en elev komløbende ind i hende. Læreren faldt og blev bagefter svimmel ogmeget dårlig. Læreren blev hentet i ambulance, hvor hun fikhalskrave på og blev fikseret med remme. Læreren har fået stilletdiagnosen piskesmæld og hjernerystelse.

Sagen blev afvist som arbejdsskade, og skadelidte lærer harderfor ikke fået dækket behandlingsudgifter eller fået anden formfor erstatning.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er tre spørgsmål til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i dagens åbne samråd. Han skal svare på, hvad han mener om, at anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker er faldet fra 79,4 procent i 2010 til 49,4 procent i 2016, hvorvidt ministeren mener, at den nuværende praksis for anerkendelse af arbejdsulykker er i overensstemmelse med intentionerne i arbejdsskadereformen, og hvilke initiativer han vil tage i forhold til Ankestyrelsens fortolkning af højesteretsdommen fra november 2013 om arbejdsulykker?

Alle tre spørgsmål er stillet af Karsten Hønge fra SF og Christian Juhl fra Enhedslisten. Spørgsmålene har baggrund i et brev fra en række fagorganisationer - FTF, Lærerforeningen, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne og Dansk Sygeplejeråd - til beskæftigelsesordførere med flere fra alle de politiske partier.

Sammen med brevet har politikerne fået eksempler på sager, der blev anerkendt før 2013 og sager, der er blevet afvist som arbejdsulykker efter 2013.

Det er mere end 25.000 personer, der mellem 2014 og 2016 har fået afvist en arbejdsulykke. 

DLF: Gå straks til lægen, hvis du bliver skadet på jobbet 

Kun halvdelen anerkendes

"Folketinget vedtog i 2003 en ændring af arbejdsskadesikringsloven med det formål at få anerkendt et større antal arbejdsskader. Lovændringen førte også til, at omtrent 80 procent af alle anmeldte arbejdsulykker blev anerkendt. Ankestyrelses praksisændring på arbejdsskadeområdet har siden en højesteretsdom i 2013 desværre ført til et fald i antallet af anerkendte arbejdsulykker fra 80 procent til 50 procent", skriver de faglige organisationer i brevet til politikerne.

Organisationerne udtrykker bekymring over, at deres medlemmer får afvist alvorlige arbejdsskader med begrundelsen, at smerterne eller generne vil gå over af sig selv. Der er tale om arbejdsskader, der ville være blevet anerkendt før praksisændringen i 2013, fortæller organisationerne og beder om et møde med politikerne.

I 2003 udtalte daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, at når det er overvejende sandsynligt at en skade skyldes arbejdet, så er det en arbejdsskade, og den skal anerkendes. Men praksisændringen efter højesteretsdommen i 2013 betyder, at et stort antal skadede ikke længere kan få dækket udgifter til fysioterapi, kiropraktor, psykolog, medicin med videre.

 

Dommen fra 2013

Højesteretsdommen fra 2013 handler om en lærer, der er gårdvagt i skolegården en novemberdag. En elev løber ind i hende og ryggen giver et knæk. Måneden efter arbejder læreren på nedsat tid på grund af rygsmerter og i begyndelsen af 2009 sygemelder hun sig. Skaden bliver meldt som en arbejdsulykke. Sagen bliver afvist i den tidligere Arbejdsskadestyrelse (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og læreren klager til Ankestyrelsen, der giver Arbejdsskadestyrelsen ret i afgørelsen. Sagen har været behandlet i byret, landsret og Højesteret. I Højesteret lyder dommen, at ulykken hverken er "slem nok" eller har forårsaget en "varig rygskade", og at forbigående smerter normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand. Altså - hvis en skade går over af sig selv med tiden, så bliver den ikke anerkendt som en arbejdsskade.

Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening Christina Sode Haslund  har her i januar 2018 udtalt, at en "let forstuvning, et blåt mærke eller en rift på fingeren" ikke længere skal anerkendes som en arbejdsskade. I den forbindelse har formanden for FTF udtalt, at Dansk Arbejdsgiverforening bagatelliserer arbejdsskader. Det handler for eksempel om grov vold mod ansatte, der nu ikke længere bliver anerkendt.

Folkeskolen.dk dækker samrådet, og du kan også følge det live her:

Læs mere

Altinget.dk

Fagbladet 3F