Læsning
0   12

Læseteater gør flydende læsning til en sport

Eleverne på Rønbækskolens mellemtrin finpudser replikker, oplæsning og lydeffekter, når de hvert år konkurrerer i læseteater. I tre uger øver de sig i at læse en tekst dramatisk op for publikum til finalen. Det styrker læsningen og giver en fælles oplevelse.

"Vi skal lige finde noget pænt at sige", lyder det fra en pige fra 6. klasse. Hun og hendes gruppe har overværet en af de indledende runder i læseteaterkonkurrencen på Rønbækskolen. Efter at have voteret skal de kåre vinderen, som går i semifinalen, men de har fået til opgave at sige noget pænt om alle hold.

"I er alle gode til at lave stemmer, og I har gode lydeffekter", lyder det, da dommerne står foran eleverne i klasselokalet.

Hvert år i januar arrangerer Rønbækskolen i Hinnerup nord for Aarhus konkurrence i læseteater for eleverne på 3., 4. og 5. årgang. Hver klasse deles i fire hold, og teksterne fordeles. I år konkurrerer eleverne i Manu Sareens gendigtede eventyr 'Gangsterens nye klæder', 'Klods-Hassan', 'Hvad fætter gør er altid det rigtige' og 'Iqbal Farooq og det grønne julemonster'.

En elev får Abdi Krim til at tisse ved at hælde vand i en kegle

Artiklen fortsætter under banneret

Eleverne skal ikke bare læse eventyrerne op. De skal lægge stemmer og følelser i de perkerdanske replikker og supplere oplæsningen med relevante lydeffekter.

Hvad er læseteater

Læseteater er en blanding af oplæsning og drama. Eleverne øver sig derfor i at læse en tekst dramatisk op for et publikum. De behøver ikke lære teksten udenad, da de har manuskriptet hos sig under fremførelsen, men de øver manuskriptet, indtil de kan læse det flydende og med indlevelse.

Læseteater er både en faglig og fælles skabende aktivitet, hvor fokus ikke kun er rettet mod læsehastighed og rigtighed, men også mod læseforståelse og indlevelse. Slutmålet er at opføre gruppens læsestykke for et publikum.

Lydene må ikke være elektroniske, så når de to brødre i 'Klods-Hassan' skynder sig videre, og Abdi Krim skal tisse, hælder en elev vand i en kegle, hvor der i forvejen er en sjat vand, så det lyder som et toilet. På samme måde sender en pige en fluesmækker hårdt i bordet, i det øjeblik Osama bliver nakket med den sygeste skideballe og megaslag af sin far i 'Hvad fætter gør…'

Eleverne konkurrerer på tværs af klassetrin. Efterhånden som der kåres en vinder i hvert af de ti lokaler i den indledende runde, gjalder "Hvem var det, der vandt i dag…" rundt om på gangen. Men træerne vokser ikke nødvendigvis ind i himlen.

"I er supergode, men I skal måske gøre stemmerne mere tydelige", lyder en dommerråd til et vinderhold.

Eleverne læser for publikum og dommere

Konkurrencen stiller flere krav til elevene, oplever Signe Kristensen. Hun er dansklærer i 4. A, og det var et hold fra klasse, som vandt konkurrencen sidste år. Selv er hun nyuddannet lærer og er med for første gang.

"Klassens fire hold arbejder med hver sin tekst, så vi kan ikke gennemgå alt i plenum. Derfor skal eleverne kunne arbejde selvstændigt. De fleste synes, det er sjovt, for så kan de sætte deres eget præg på oplæsningen. Det er op til dem selv, hvordan de vil formidle teksten med stemmer og virkemidler", siger hun.

Eleverne er også nødt til at tænke over, at der er en modtager i form af publikum og dommere.

"Det er ikke bare højtlæsning i klassen. Det er dramatiseret læsning, så de skal leve sig ind i en rolle, og i år har de den ekstra udfordring, at de skal tale perkerdansk. Det er til gengæld ti gange sjovere for dem, der tør går ind i det".


For nogle er det grænseoverskridende med publikum på

Selv om kun ét hold kan vinde konkurrencen, skal alle gerne gå fra dagen med en god oplevelse. Og så kan de lærer noget af vinderholdet, mener Signe Kristensen.

"Eleverne på 5. årgang har større erfaring med at læse, men der skal mere til end at være dygtig til at læse. For eksempel er nogle elever gode til at finde på kreative lydeffekter", siger hun.

Læringsmål i læseteater

Rønbækskolen har disse læringsmål for konkurrencen i læseteater: 

  • Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert.
  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten.
  • Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre.
  • Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning.
  • Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog.
  • Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse.
  • Eleven har viden om talerens virkemidler.
  • Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre.

For at styrke publikums opmærksomhed på oplæsning og lyde, sidder eleverne bag en skærm, når de læser op. Alligevel kan det være grænseoverskridende for nogle, at der sidder et publikum ude på den anden side.  

"I klassen arbejder vi på at sikre, at alle får en god oplevelse. For eksempel øver jeg med nogle elever alene, og jeg taler med holdene om, at de skal respektere, at nogle ikke synes, det er fedt at læse højt", siger Signe Kristensen.

Hun har aftalt med en enkelt elev, at han udelukkende laver lydeffekter. Ellers ville han ligge søvnløs om natten af bar sceneskræk.

"Den slags individuelle aftaler skal der være plads til. Han kan godt læse, men han er vildt bange for at blive til grin", fortæller hun.

Uh, det er synd for dem, der ikke går videre

Eleven med sceneskræk er ikke ene om at være nervøs. Det er Laura H fra 5 c. også.

"Det er første gang, min gruppe går videre", siger hun anspændt og fortæller, at sejren kom i hus, selv om hun glemte at kradse på det skab, gruppen sad bag ved, da faren saver toppen af træet i 'Iqbal Farooq og det grønne julemonster'.

Nerverne sidder ikke kun uden på tøjet hos deltagerne. Dommerne fra 6. årgang har det heller ikke let, for de har selv prøvet at være med i konkurrencen.

"Det er trist for dem, der ryger ud i første runde. De føler, at de har gjort deres bedste, og de ved, at nogle af deres venner går videre", siger Cecilie.

Oplevelsen af at være bøddel opvejes dog af det sjove ved at skulle forholde sig til oplæsningen.

"Vi kan godt huske, hvordan det er at skulle læse op, og det er sjovt at se vinderne blive glade. Men uh, det er synd for dem, der ikke går videre", gentager Cecilie.

Feedback skal få fortælleren til at brage igennem

I 5. A står det selvstændige arbejde også i højsædet. På vej mod finaledagen har eleverne holdt generalprøve, hvor de har fået feedback fra både lærer Signe Fisker og klassekammeraterne.

"Eleverne lærer at samarbejde, og at det er nu, de skal præstere. De har prøvet det to gange før, så de ved, at dommerne lægger vægt på blandt andet engagement, stemning, og om man kan høre, hvad de læser. De er meget selvkørende, og forberedelserne til konkurrencen giver et godt afbræk i undervisningen, hvor jeg får en rolle som coach", siger dansklæreren.

Nogle elever har brug for at øve sig på deres replikker derhjemme, så Signe Fisker skriver til forældrene for at få dem til at hjælpe.

"Hvis bare én elev ikke læser højt og tydeligt, går det ud over resten af gruppen. Derfor er det typisk en god læser, der tager fortællerrollen. Fortælleren går ofte på først, og det betyder meget at komme godt i gang, så i min feedback gør jeg meget ud af at få fortælleren til at brage igennem", siger Signe Fisker.

Tiden til at øve er godt givet ud

Et af Signe Fiskers hold er gået videre, og andet hold kommer forbi for at fortælle, at de også er i semifinalen.

"På finaledagen er der afregning ved kasse et, og det batter mere, end når det er mig, der siger til eleverne, at de skal læse højere", siger hun.

Dansklærer Jeanet Poulsen har haft elever med i konkurrencen i fem-seks år. I år står hun med en flok debutanter. Nemlig 3. c.

"Vi bruger længere tid på at øve og holder flere generalprøver, end når eleverne bliver ældre. Men tiden er godt givet ud, for holdene vil gøre det godt, så de sætter sig virkelig ind i deres tekst. Det er god læsetræning for dem, og de er gode til at hjælpe hinanden", siger Jeanet Poulsen, som har brugt to-tre lektioner om ugen i de tre uger op til finaledagen.

Det lykkes også et af hendes hold at gå videre.

"Det gør mig stolt, men det vigtigste er, at alle elever glæder sig til næste år, når de går herfra".

Det er godt for eleverne at træne samme tekst igen og igen

Det er niende gang, Rønbækskolen arrangerer konkurrencen. Initiativet kommer fra skolebibliotekar Rikke Harboe Jensen.

"Konkurrencen styrker sammenholdet på mellemtrinet og elevernes evne til at læse og formidle. Det er en lille øvelse i at stå frem, selv om de sidder bag en skærm", siger hun.

Skærmen skal hjælpe dommerne fra 6. årgang til at bedømme eleverne på deres præstation og ikke belønne dem, fordi de tilfældigvis har en lillesøster eller kender andre på et hold.

"Læseteamet skal kunne performe med stemmer og lydeffekter, som ikke må være digitale, for så risikerer vi, at det går op i it. Det er stemmen og det at kunne læse, der er i fokus. Derfor er det godt, at eleverne træner den samme tekst igen og igen. I dag kalder man det for flydende læsning, men det begreb var ikke opfundet, da vi begyndte for ni år siden", siger Rikke Harboe Jensen, som bruger et rul af tekster, da eleverne selvsagt højst er med i tre år.

Hun har i flere år prøvet at gøre de andre skoler i Favrskov Kommune interesseret i læseteater, og sidste år lykkedes det at få seks-syv skoler med i en fælleskommunal konkurrence. Men skolerne var ikke interesseret i at fortsætte samarbejdet.

"Hos os er både elever, lærere og skoleleder vilde med ideen, så vi fortsætter", fastslår Rikke Harboe Jensen.

Dommere udefra finder finalens vinder

Den afgørende finale foregår på skolens bibliotek. Her afgør vinderne af de tre semifinaler, hvem der skal løbe med sejren med eleverne fra alle deltagende klasser som publikum. Også 2. klasserne lytter med, så de kan få et indtryk af, hvad der venter dem til næste år.

Det bedømmes holdene på

  • Tydelig tale
  • Læsetempo
  • Lydeffekter
  • Stemning
  • Engagement
  • Helhed

Rønbækskolen har tradition for at invitere prominente gæster til at supplere skoleleder Helle Klejs i finalens dommerpanel. Forskellige lokalpolitikere har stillet op, det samme har redaktører fra Børn & Bøger under Kommunernes Skolebiblioteksforening. I år består panelet af blandt andre en lektor i dansk på læreruddannelsen i Aarhus.

Tilfældet vil, at et hold fra 4. B og et hold fra 5. B begge har kvalificeret sig til finalen med 'Hvad fætter gør…' For at give dem fair konkurrence læser de henholdsvis først og sidst, så de bliver adskilt af et andet hold fra 5. B med 'Gangsterens nye klæder'. Lige lidt hjælper det, for 'gangsteren' løber med sejren. Dommerne roser blandt andet vinderne for at bruge krop og mund fremfor ting til at lave lyde med.

Ordblinde elever med på to af finalens hold

Der er en ordblind elev med på vinderholdet og såmænd også på det andet finalehold fra 5.  B.

"Jeg kan se på deres kropssprog, hvad det kræver af dem at være med til teaterlæsning, så det er fedt, at de får opmærksomhed i noget, der er så svært for dem", siger Jonas Knudsen, der har klassen til dansk.

Alle i klassen har øvet sig, og de to ordblinde kan følge med, fordi de har øvet sig rigtig meget, fortæller han.

"De har fået teksten elektronisk, så de kunne læse den med deres it-hjælpemidler. Til sidst sad deres replikker fast, og så printede de teksten ud, fordi det gjorde det lettere for dem at følge med i, hvor langt holdet var i oplæsningen. De har levet sig ind i sammenholdet, for eleverne mestrer opgaven ved at støtte hinanden", siger Jonas Knudsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.254 andre er allerede tilmeldt