Forskning Tosprogede
0   5

Kendt problem i mange år

Danmark halter bag efter andre vestlige lande, når det kommer 
til at løfte elever med indvandrerbaggrund i skolen.

Lige siden den første Pisa-undersøgelse i 2000 har det været et tilbagevendende resultat, at danske elever med indvandrerbaggrund fagligt klarer sig væsentlig dårligere end deres etnisk danske kammerater. Og at Danmark skiller sig ud ved, at det i lige så høj grad gælder elever med indvandrerbaggrund, som er født og opvokset i Danmark.

Artiklen fortsætter under banneret

Når man måler på elevernes karakterer i skolen, er der dog tegn på fremgang over generationerne. Danmarks Statistik offentliggjorde for nylig en analyse af afgangskaraktererne 2012-2016. Her er konklusionen også, at indvandrere og efterkommere af indvandrere klarer sig dårligere i skolen end etnisk danske elever. Men andengenerationseleverne klarer sig karaktermæssigt bedre end første generation. Samtidig ser det ud til, at den lille gruppe tredjegenerationsindvandrerelever klarer sig bedre end anden generation. Elevernes oprindelsesland spiller en rolle for, hvordan de klarer sig, især andengenerationselever fra Tyrkiet og Libanon klarer sig dårligt, hvorimod elever med baggrund i Vietnam og Sri Lanka klarer sig godt.

Internationalt set skiller Danmark sig ud, forklarer Francesca Borgonovi, der er ph.d. og seniorforsker ved Direktoratet for Uddannelse og Kompetencer i OECD.

»Det er især andengenerationseleverne, der klarer sig dårligt i Danmark sammenlignet med alle andre lande«, siger Francesca Borgonovi og forklarer, at man ville forvente, at forholdene i Danmark lignede forholdene i Sverige. Hun peger på Holland, Australien og Canada som lande, hvor indvandrereleverne hurtigt klarer sig godt i skolen. I Holland føler eleverne sig hjemme i skolen, mens elever med indvandrerbaggrund ikke rigtig føler, de hører til i skolen i Danmark.

I øjeblikket arbejder OECD på en større rapport om indvandrerelevers situation i blandt andet Danmark såvel som i andre lande. Den forventes færdig i marts 2018.


Fra ligestilling til forskelsbehandling

Christian Horst er mag.art. i kultursociologi og lektor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, og har forsket i ligestillingsforhold for etniske minoriteter. Ifølge ham er der tendenser i Danmarkshistorien, som sætter spor i folkeskolen.

Efter anden verdenskrig gik man i Danmark op i demokratisk ligestilling og rettighedstænkning. Bestræbelsen var lighed mellem alle, uanset hvor man var født. Men i 1990'erne, nærmere bestemt i 1997 med den første integrationsbetænkning, begyndte man at forlade dette syn til fordel for et øget forsvar for forskelsbehandling.

»Fra at have baseret integration på ligestilling går man over til at forsvare forskelsbehandling. I Sverige sad der på samme tid et integrationsudvalg, der i deres forståelse af integration fremhævede, at integration skulle baseres på ligestilling og anerkendelse af etniske minoriteter. Retsudvalget i Danmark foreslog, at de svenske formuleringer blev inddraget i den danske lov, men det blev blankt afvist af den socialdemokratisk ledede regering«, forklarer Christian Horst.

I 00'erne tog en borgerlig regering over i alliance med Dansk Folkeparti. Udfordringerne fra globalisering med krav om lavere offentlige udgifter betød en reduktion af velfærdsstatens ydelser. Dansk Folkeparti tog sig betalt for stemmerne med stramninger over for etniske minoritetsgrupper. Etnisk forskelsbehandling blev således en del af en ny politisk normalitet. Disse bevægelser kan man følge i folkeskolen, fremhæver Christian Horst.

 

PISA

Organisationen OECD står bag det internationale Pisa-program (Programme for International Student Assessment), som måler, hvor godt elever er forberedt på at møde udfordringerne i dagens videnssamfund. I 2015 deltog 72 lande og regioner.

Eleverne testes i tre domæner: naturfag, læsning og matematik. Testen gennemføres hvert tredje år, og hver gang er et af domænerne udvalgt som hoveddomæne. Naturfag var hoveddomæne i 2015. Her bliver eleverne stillet ekstra mange opgaver og besvarer en række spørgsmål om deres motivation, interesse og holdning i forhold til naturfag.

»Fra at have været godt i gang med en international dimension i undervisningen og modersmålsundervisning blev der skåret ned. Modersmålsundervisning blev stort set afskaffet i 2002«, siger han og forklarer, at sociolingvistisk forskning viser, at det styrker både integrationen og elevernes effektivitet i tilegnelsen af dansk og skolefag at anvende deres modersmål.

»Kun at pøse mere dansk på folk er ikke den hurtigste vej til at lære dansk som grundlag for at tilegne sig skolefaglig viden. Det har vi prøvet i 40 år uden nævneværdige resultater«, siger han og peger på, at der i USA er en hastig stigning i skoler, der arbejder med tosproget undervisning baseret på dokumenteret succes i relation til nationale test.

PISA ETNISK

Pisa Etnisk er en særlig dansk rapport, som sætter fokus på de unge med indvandrerbaggrund. Det er muligt, fordi man i Danmark har valgt at oversample antallet af elever med indvandrerbaggrund i Pisa-undersøgelsen for at kunne analysere særskilt på denne gruppe. Pisa Etnisk ser på udviklingen i kompetencerne hos indvandrere og efterkommere i de danske skoler. Rapporten går dermed mere i dybden med denne gruppe af elever end den overordnede Pisa-rapport fra OECD.

Derudover bidrager det ikke til elevernes positive selvfølelse, at mange medier bruger etnicitet til at markedsføre negative billeder af forskellige kulturgrupper, især islam.

»Hvis børnene, når de mødes i skolen og klasseværelset, kun har mediernes fortællinger og ikke møder lærere, der i deres eksempler og fortællinger kan inddrage de etniske minoriteters forudsætninger positivt, hvor der skelnes mellem terror og religion eller kriminelle bander og etnicitet, så har disse børn et dårligt udgangspunkt«, siger Christian Horst og peger på, at lærerne skal bruge de etniske minoriteters forudsætninger som platform til at komme videre.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks