Forskning Tosprogede
0   6

Dansk undervisning kan være svær at forstå

Langt de fleste indvandrerelever vil rigtig gerne klare sig godt i skolen, men måden, danske lærere underviser på, udfordrer. Retorikken over for især muslimske indvandrere har også indflydelse på elevernes præstationer. Det siger kultursociolog og lektor i pædagogik 
Bolette Moldenhawer.

TRE ELEVGRUPPER

Langt de fleste indvandrerelever født i Danmark møder, ifølge Bolette Molden­hawer, skolen med et positivt ønske om at klare sig godt, men de møder skolen med tre forskellige strategier.

Etnisk stolthed

Indvandrerelever, der identificerer sig stærkt med deres etniske baggrund og har et stort netværk inden for deres eget etniske miljø uden at markere afstand til det danske samfund. De ser det ikke som en modsætning at have stærke kulturelle rødder og være en del af det danske samfund. De taler oftest på deres modersmål med deres forældre, men er samtidig de elever, der klarer sig allerbedst i den danske skole. De har en selvtillid og et ståsted, der gør, at de investerer i skolen og markerer, hvis der er noget, de ikke kan finde ud af eller ikke er gode til.

Overvejende piger.

Refleksiv etnicitet

Indvandrerelever, der ser sig som en blanding af dansk og indvandrer, og som er orienteret mod at udvikle forskellige blandingskulturer, og som oftest bruger et blandingssprog, da netværket tit består af et bredt spektrum af indvandrere. De har også en positiv indstilling til skolen, men de har bare sværere ved det. Når de klarer sig dårligt, bebrejder de primært sig selv - ikke skolen. Lige fordeling af drenge og piger.

Nedtonet etnicitet

Indvandrerdrenge bosat i indvandrerdominerede lokalområder. De opfatter sig klart som nogen, der ikke bliver anerkendt, og de har svært ved at identificere sig både med deres etniske baggrund og med det at være en del af det danske samfund. De er rodløse og frustrerede og har en kritisk indstilling til skolen. De har sværere ved at gå i skole, de markerer sjældent og klarer sig dårligere, og de er tilbøjelige til selvstigmatisering, fordi de hurtigere overtager nedsættende betegnelser af indvandrere.

 

Når matematiklærer Larsen underviser, er det ikke bare matematisk. Det faglige, sociale og didaktiske blandes, og netop den danske måde at undervise på kan være svær at gennemskue for nogle elever med indvandrerbaggrund. Selv hvis de er født og opvokset i Danmark og taler dansk, er de ikke hjemmevante i dansk skolekultur.

Kultursociolog og ph.d. Bolette Moldenhawer fremhæver den danske måde at undervise på som en af udfordringerne for andengenerationsindvandrerelever i det danske skolesystem. Hun mener, at lærerne i langt højere grad bør have blik for elevernes sociokulturelle platform.

Artiklen fortsætter under banneret

Igennem sine mangeårige observationer af etniske minoriteter i skolen kan hun se, at nogle andengenerationsindvandrerelever har svært ved at udtrykke sig i fagene. De har svært ved at forstå og lære det vokabularium, som er nødvendigt for at komme helt ind under huden på fagene i den danske skole.

»Hvor man i mange lande underviser meget fagfagligt, og indvandrerelever derfor kun skal lære et fagligt vokabularium, er det anderledes i Danmark. Man skal lære et særligt sprog for at kunne forklare forskellige måder at ræsonnere matematik på, man skal arbejde projektorienteret, involvere det personlige, kunne argumentere, kende nogle sociale spilleregler, og står du på et andet kulturelt fundament, kan det være vanskeligt«, siger Bolette Moldenhawer.


Sværere at opdage

På samme måde kan det være svært at overtage den danske norm for et godt forældresamarbejde, fordi indvandrerelevernes forældre ikke altid forstår, hvorfor den måde, forældresamarbejdet i Danmark foregår på, er den rigtige måde. De forstår heller ikke, hvordan de skal praktisere det. Derfor vælger nogle af dem helt at trække sig.

Bolette Moldenhawer mener ikke, at man af den grund skal ændre måden at undervise på eller samarbejdet med forældrene. Blot have en større forståelse for, at for nogle indvandrerelever er det rigtig svært.

HVOR VED HUN 
DET FRA?

Kultursociolog Bolette 
Moldenhawer har siden 1995 forsket i etniske minoriteter i den danske skole fra grundskolen til gymnasiet. Hun er ph.d. og lektor på Afdeling for Pædagogik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

Hun har gennem årene lavet både kvalitativ, kvantitativ og komparativ forskning og udgivet flere bøger om elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Hun stod i 2008-2011 i spidsen for den danske del af det europæiske forskningsprojekt »Edumigrom«, der satte fokus på inklusion og marginalisering af unge med anden etnisk baggrund i skolerne i ni europæiske lande.

Fra 2013-2016 har hun forsket i den danske udvikling i politiske dokumenter/interventioner over for flygtninge og indvandrere fra anden verdenskrig til i dag og arbejder aktuelt med projektet »Permanent midlertidighed - en analyse af pædagogisk arbejde med asylsøgende børn«.

»Vi står alle på en kulturel platform, og den er altafgørende for den måde, vi agerer og interagerer på. Så lærerne skal anerkende og have en forståelse for elevernes kultur og baggrund - ikke for at stigmatisere dem i deres respektive kultur, men for at kunne tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger«, siger Bolette Moldenhawer.

Hendes forskning viser, at langt de fleste indvandrerelever kommer med et ønske om at klare sig godt i skolen - en vigtig pointe, som lærerne skal have et større blik for.

»Indvandrereleverne vil gerne, men nogle af dem kan ikke. Så der skal en større opmærksomhed på, hvad de ikke kan, så der kan sættes målrettet ind med et helt anderledes pædagogisk tilrettelagt arbejde med inspiration fra dansk som andetsprog-pædagogik«.

»Det kan dog være svært at fange eleverne, for de fortæller ikke, hvis de har svært ved et fag. De er meget stille og kan være svære at opdage i en skole, hvor inklusion og børn med forskellige diagnoser fylder«, siger Bolette Moldenhawer.

Hård retorik

STØRRE TAKNEMMELIGHED

Når indvandrerelever født og opvokset i Danmark ikke klarer sig bedre i skolen end indvandrerelever, der kommer til fra udlandet, kan det også handle om en større taknemmelighed hos første generation.

Da Bolette Moldenhawer skrev sin ph.d. i 1995, lagde hun sig op ad amerikanske studier fra John U. Ogbu og Carola og Marcelo Suárez-Orozco, alle professorer i antropologi. De viste præcis det, vi ser i Danmark nu: At afroamerikanske og mexicansk-amerikanske andengenerationsindvandrerelever klarede sig dårligere i skolen end ventet.

»De studier viste, at første generation var anderledes taknemmelige for at kunne skabe sig en fremtid, som de ikke kunne i hjemlandet. Anden generation sammenlignede ikke på samme måde deres livsmuligheder. De havde en forventning om at blive anerkendt, men blev det måske ikke, og samtidig lærte de at være unge på måder, hvor de begyndte at skille sig ud fra deres egen familie, begyndte at blive lidt kulturelt rodløse«.

»Den måde at se ens livsmuligheder på kan man godt sammenligne med det, vi ser i Danmark i dag«, mener Bolette Moldenhawer.

Andengenerationsindvandrerelevers præsteren i skolen skal ses i sammenhæng med de øvrige opgaver, skolens professionelle skal varetage. Men også i forhold til samfundets retorik over for indvandrere.

»Min forskning har entydigt konkluderet, at skolen ikke er den eneste ansvarlige instans for at løfte indvandrereleverne. Den tilspidsede retorik over for indvandrere - specielt over for muslimer efter 9/11 - har stor betydning for deres præsteren, fordi de hele tiden skal forholde sig til deres baggrund. Netop andengenerationsindvandrerelever med muslimsk baggrund boner også negativt ud i Pisa-målingerne«.

Bolette Moldenhawer fortæller, at i forskningsprojektet Edumigrom klarede elever på muslimske friskoler sig bedre end elever i danske folkeskoler. Fordi de følte sig anerkendt, i højere grad forstod, hvad der blev undervist i, der var mere fokus på en afgrænset faglighed, og de skulle ikke hele tiden begrunde deres muslimskhed.

Hun understreger, at skal problemet med, at andengenerationsindvandrerelever ikke klarer sig bedre end førstegenerationsindvandrerelever, løses, er det langtfra nok, at man beder skolen om at løse det.

»Det er et vidtrækkende problem, som skal løses af samfundet som helhed«, siger Bolette Moldenhawer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
168 andre er allerede tilmeldt