OK18
2   55

Fagbevægelsens topforhandlere: Musketer-eden om arbejdstid står ved magt

De offentligt ansattes organisationer står skulder ved skulder, når der i foråret skal indgås nye overenskomster. De er enige om, at der skal være reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, før der kan indgås andre aftaler.

I går fastlagde Forhandlingsfællesskabet de generelle krav til overenskomstforhandlingerne 2018 på det kommunale og regionale område.

Blandt kravene er blandt andet bedre rettigheder ved børns sygdom, bedre vilkår for tillidsrepræsentanter, bedre seniorordninger og retten til at være på fuld tid.

Artiklen fortsætter under banneret

Øverst på dagsordenen står dog den betalte frokostpause, et nyt lavt- og ligelønsprojekt og ikke mindst slaget om lærernes arbejdstid.

Forhandlingsfællesskabet

Forhandlingsfællesskabet er en sammenslutning af 51 fagforeninger med i alt cirka 564.000 medlemmer ansat i kommuner og regioner.

Forhandlingsfællesskabet står for at forhandle de generelle aftaler, der skal gælde for de ansatte i kommuner og regioner.

DLF-formand Anders Bondo Christensen er formand for Forhandlingsfællesskabet og forhandlingsleder på det kommunale område. Næstformænd er Dennis Kristensen (FOA) og Lars Qvistgaard (Akademikerne).

"Vi går slet ikke i gang med at forhandle, før der er skabt et fundament for en ny arbejdstidsaftale for lærere og undervisere", sagde FOA-formand Dennis Kristensen ved gårsdagens pressebriefing, der fandt sted umiddelbart efter at Forhandlingsfællesskabet havde vedtaget sine krav til overenskomstforhandlingerne.

Dermed slår han fast, at organisationerne på det kommunale og regionale område ikke vil påbegynde forhandlinger med arbejdsgiverne, før der er udsigt til en arbejdstidsaftale for lærerne.

Når der er indgået en generel aftale mellem KL og Forhandlingsfællesskabet skal de enkelte organisationer i gang med at forhandle om de specifikke forhold for pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og andre offentligt ansatte.

"Det er historisk at alle organisationer går sammen og bakker op om en enkelt gruppes krav på det her område", sagde formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der også er formand for Forhandlingsfællesskabet. 

Fronterne er altså trukket skarpt op, når forhandlingerne om lærernes arbejdstid fortsætter. Mandag mødtes DLF med KL's forhandlere for at starte forhandlingerne om en arbejdstidsaftale.

Blandt fagbevægelsens topfolk var der dog tirsdag ikke de store forhåbninger om, at forhandlingerne om en samlet overenskomst starter i januar, som det ellers er planen:

"Dagene går. Sker der ikke noget inden jul, så er det ikke sandsynligt at vi kommer i gang med forhandlingerne i starten af januar", siger Dennis Kristensen.

Musketereden holder

På spørgsmålet om hvor længe de øvrige organisationer i Forhandlingsfællesskabet vil stå bag Danmarks Lærerforenings krav om en arbejdstidsaftale, var svaret klart.

Hvad så hvis lærerne ikke kan få en arbejdstidsaftale med KL?

"Jamen så holder musketereden. Vi siger, at der skal være reelle forhandlinger for lærerne, ellers kommer der ikke nogen forhandlinger i gang og resultater på de øvrige områder", svarede Akademikernes formand, Lars Qvistgaard.

Dennis Kristensen uddyber:

"Vi vil ikke blande os i lærernes forhandlinger. Men der skal være et stykke papir, som begge parter anerkender er grundlaget for forhandlingerne. Hvad det papir så skal indeholde, det ligger på lærernes bord".

"Det fantastiske rygstød vi har fået stiller også store krav til os. Vi skal selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for at komme i reelle forhandlinger og få landet et resultat. Det er vi helt klar over", siger Anders Bondo Christensen.

Den danske model har siden lockouten og lovindgrebet mod lærerne i 2013 været omdiskuteret, og flere har sat spørgsmålstegn ved, om den danske model er sat ud af kraft.

Det skete senest i forbindelse med bogen Søren og Mette i benlås, hvor Kristian Thulesen Dahl (DF) og forhenværende minister Annette Vilhelmsen (SF) fortæller, at lockouten og lovindgrebet var planlagt op mod et halvt år i forvejen. Derfor vil Forhandlingsfællesskabet i de kommende overenskomstforhandligner slå et slag for den danske model:

"Den danske model er under pres. Ændringer skal ske igennem partssystemet, ikke ved at den enkelte leder lige pludselig fjerner den betalte frokostpause eller kutymefridagene. Vi skal tilbage på aftalesporet og til forhandlingsbordet", siger Anders Bondo Christensen.

Han henviser til, at medarbejderne flere steder i staten har mistet deres betalte frokostpause, uden at hverken deres fagforening eller medarbejderne selv er blevet inddraget i beslutningen, og at en række arbejdspladser har valgt at inddrage medarbejdernes fridag på eksempelvis grundlovsdag, nytårsdag og juleaftensdag.

På tirsdag udveksler parterne krav til forhandlingerne, og hvis alt går som planlagt starter forhandlingerne formelt 21. december. Senest 14. februar skal forhandlingerne om den generelle overenskomst mellem Forhandlingsfællesskabet og KL være afsluttet. Herefter skal de enkelte organisationer indgå egne aftaler. De nye overenskomster træder i kraft 1. april 2018.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julequizzen

Juletrae

Så er det december, og Folkeskolen.dk har sat nogle kasser vin og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en adventsquiz. Der kommer nye spørgsmål hver søndag i advent, så følg med og forøg dine vinderchancer.

Tricks