Børnelitteraturen i dag er smukkere end nogensinde før, mener Trine May

Litteratur i dansktimen skal udfordre

»Jeg gør mig umage med at orientere mig i den moderne børnelitteratur«, siger en forfatter bag et dansksystem

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg gør mig umage med at orientere mig i den moderne børnelitteratur, for jeg oplever, at den har et helt særligt litteraturpædagogisk potentiale, som den ældre ikke har«.

Sådan siger Trine May, som er en af forfatterne bag Gyldendals dansksystem »Fandango«.

Hun mener, at de moderne forfattere udviser en stor lyst til at eksperimentere på alle måder - sprogligt, med formen og med de tematikker, de tager op. Men om de er moderne, er ikke et spørgsmål om deres fødselsår, men om evnen til at forny sig.

»Bent Hallers bøger er nærmest slidt op i danske klasselokaler. Alligevel er han en forfatter, der bliver ved med at raffinere sit udtryk. I 2005 skrev han 'Det roterende barnekammer i 60 omdrejninger', som er nogle korte fortællinger på hver cirka to sider om børns liv, tanker og følelser med emner som jalousi, mobning, identitet og så videre. I 2008 kogte han stoffet yderligere ind i en lille bog, 'Grænsebørn', som med 41 helt korte tekster lukker døren op til barnekammeret og viser, hvad der udspiller sig derinde. Ved at udtrykke sig i så kort form, som han gør, efterlader han en række løse ender, som han overlader til læseren selv at samle. Lige netop dét arbejde er en spændende udfordring i litteraturundervisningen. På den måde er han et godt eksempel på det pædagogiske potentiale, der ligger i den moderne litteratur«.

Også en anden produktiv forfatter som Louis Jensen kan stadig udfordre eleverne i litteraturundervisningen, mener Trine May.

»Det kan godt være, at mange lærere synes, hans tekster er svære, men han kan i den grad åbne børns øjne og få dem til at tænke. Måske forstår de ikke umiddelbart hans tekster, men de kan undre sig og nyde hans smukke musikalske sprog og hans forrygende sproglige billeder«.

Børnelitteraturen i dag er smukkere end nogensinde før, mener Trine May:

»I 1970'erne var børnelitteraturen mere politisk og opdragende. I dag har man i højere grad kunstneriske ambitioner, og mange anerkendte voksenforfattere er begyndt at skrive for børn. Det gælder digtere og forfattere som Naja Marie Aidt, Katrine Marie Guldager, Mette Moestrup og Martin Glaz Seerup. Det vidner om, at børnelitteraturen har fået status, og den bør selvfølgelig anerkendes på samme måde som voksenlitteraturen«.

Hvilke overvejelser gør du dig omkring teksternes temaer?

»I mange år har man i dansk undervist i temaer - Grønland, vikingerne, børn i gamle dage og så videre. Det lægger tværfagligheden også op til. Men vi har i 'Fandango'-serien valgt et mere litterært fokus. Vores koncept er bygget op over syv litterære begreber som for eksempel personkarakteristik, miljøskildring, komposition, og det har jeg det rigtig godt med«.

Temaernes aktualitet har selvfølgelig en betydning for teksternes indholdsmæssige relevans. Som eksempel nævner Trine May forfatteren Oscar K.:

»Han har i den grad rykket grænserne for, hvad man kan tillade sig at tage op i børnelitteraturen«, siger Trine May og nævner som eksempel »De skæve smil« - en bog, der giver ordet til 12 aborter, der blev valgt fra på grund af for eksempel hareskår eller mors karriere.

»Grænserne mellem børne- og voksenlitteraturen er ved at blive udvisket. Det synes mange lærere måske er svært, men det skal det også være, når vi taler om tekster til undervisningen«.

»Det er jo ikke bare godnatlæsning«, siger Trine May og tilføjer:

»Men bøger og film er ikke længere den foretrukne platform for fortælling. I dag sidder børn ved computeren og spiller Warcraft og Counterstrike, og de harbrug for nogle redskaber, der gør dem i stand til at forholde sig reflekterende til de nye medier. Det har vi forsøgt at tage alvorligt ved at integrere it, filmog de nye medier i 'Fandango'«.

Inger-Lise Lund er medforfatter til det nye dansksystem »Plot 3«, som netop er udkommet på forlaget Alinea. Ligesom »Fandango« integrerer »Plot«-systemet it i børnenes arbejde med litteraturen.

»For eksempel kan de gå ind på plotind.dk og hente redskaber til at lave en grafisk fremstilling af kompositionsformen i en fortælling eller lytte til sange og i tilknytning til teksterne arbejde med billeder«, fortæller Inger-Lise Lund, der også er pædagogisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler i Hillerød.

Hvad er jeres overvejelser omkring vægtningen mellem nyt og gammelt?

»Vi har forsøgt at vælge litteratur, så eleverne møder både den klassiske og i høj grad også den nyere litteratur, for vi synes, det er vigtigt, at eleverne møder litteratur, som er blevet til i deres egen levetid. Den er ofte både udfordrende og kompleks, men vi har den holdning, at litteraturen kan hjælpe eleverne til at håndtere en kompleks verden«, siger Inger-Lise Lund og peger på forfattere som Henrik Einspor, Kim Fupz Aakeson, Winnie Meisler og Jakob Martin Strid og tilføjer, at også film er integreret i »Plot 3«.

»Vi har valgt at lade eleverne arbejde med film og især de nyere, fordi film har deres helt særlige virkemidler og rummer flere af de samme analyseelementer, man også arbejder med i litteraturen, både når det gælder komposition, fortællemåder og tematik«.

Men er lærerne klædt på til det?

»Rigtig mange lærere er klædt på til det, og læremidler skal pege fremad. Derfor er det helt afgørende, at vi vælger komplekse tekster, og at computeren kan indgå som redskab helt på linje med papir og blyant. Og jo flere læremidler der kan klæde lærerne på til det, jo bedre muligheder er der for at mestre det«, siger Inger-Lise Lund, der på sine kurser mærker en stor interesse for den nye børnelitteratur.

»Lærerne kan jo mærke, at eleverne fascineres af de komplekse tekster, men det kræver formidling, og det er ikke nemt for lærerne at få lov til at komme på efteruddannelse. Interessen er desværre større end mulighedene«, siger Inge-Lise Lund. |

Er børne- og ungelitteraturen ikke god nok?

Der har ikke været en debat om en børne- eller ungdomsbog siden Bent Hallers »Katamaranen«. Er det, fordi børne/ungelitteraturen ikke er god nok? Eller er den så politisk korrekt, at den ikke er værd at debattere?

Det er udgangspunktet for en konference om børnelitteratur, som finder sted på Bogfestivalen 2010, en børnelitteraturfestival den 16.-17. april 2010 på Holmen i København.

Læs mere på bogfestivalen.dk