Byrettens dom faldt ud til Odense Kommunes fordel. Dermed står advarslen til Erik Schmidt ved magt. Men alligevel skriver byretsdommeren efter en gennemgang af hændelserne:

"Schmidt har på den baggrund været fuldt ud berettiget til at tale om lukket ledelse". Essensen af Erik Schmidts kritik var altså korrekt. Men dommeren fandt til gengæld ikke, at måden, kritikken blev fremført på var i orden. Her overskred Erik Schmidt dekorum - altså pligten til anstændig opførsel, som gælder alle offentligt ansatte.

"Retten finder ud fra en samlet bedømmelse, at en sådan adfærd er en overtrædelse af pligten til dekorum, og Schmidt har således på mødet den 7. maj 2014 begået en tjenesteforseelse", - og da Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening ikke har argumenteret for, at sanktionen var uproportional med brøden, får advarslen lov at stå.

Sagen blev ført af Erik Schmidt og hans fagforening Danmarks Lærerforening. Formand Anders Bondo Christensen siger:

"Når dommeren direkte i sin redegørelse, konstaterer, at der er en berettiget kritik for lukkethed - så det er en alvorlig kritik af en ledelse. Og det er fantastisk, at kommunen fastholder, at der skal være en advarsel til en medarbejder. Uanset om Erik så har påpeget den lukkede ledelse på en uhensigtsmæssig måde eller ej", siger lærerformanden.

Han ærgrer sig over, at Odense Kommune ikke lod sagen køre i det tjenesteretlige system i stedet for, at sagen nu - efter mere end tre år - blev prøvet ved byretten. I dommen skrev byretsdommeren, at det var "forståeligt nok", at erindringen var uklar her tre år efter at begivenhederne udspillede sig. Derfor lænede dommeren sig op ad den skriftlige 'baggrund for tjenstlig samtale', som blev udfærdiget og underskrevet ved den tjenstlige samtale.

Knubbede ord, gravøl og bobler efter dommen

Ændrer referatets rolle

"Dommeren skriver, at Erik har haft en attitude, som ikke var i orden. Det konstaterer han ud fra skolelederens udsagn og primært et vidneudsagn fra én kollega", siger Anders Bondo Christensen og fremhæver en pasus fra dommen:

"Under 'medarbejderens synspunkter' er det ikke anført, at Schmidt under den tjenstlige samtale skulle have bestridt disse forhold, og det fremgår af OKs (viceskoleleder, navnet fjernet af redaktionen) forklaring, at Schmidt fik lejlighed til at gennemlæse udkastet og i den forbindelse fik fjernet et bandeord. Bibi (skolelederen, red.) har forklaret, at Schmidt nikkede til referatet, som han da også underskrev", skriver dommeren, der derfor lægger det skriftlige referat til kan danne grundlag "for en fastlæggelse af, hvad der skete på mødet den 7. maj 2014".

Det ændrer den forståelse, som man bør have af referaterne ved tjenstlige samtaler, mener Anders Bondo Christensen:

"Vi kommer til have en helt anden opmærksomhed på, hvad et referat fra en tjenstlig samtale er. Vi har en oplevelse af, at man ser et referat, og det man skriver under på, det er, at man har læst det referat. Men nu skal vi til på en helt anden måde, at gå kritisk ind på, hvad der er indholdet i referatet, når det kan tillægges så stor vægt, som det kan her. Hvis der skal være en forhandling om indholdet i sådan et referat, så bliver det en helt anden form for tjenstligt samtale, og så skal vores tillidsrepræsentanter klædes på, på en helt anden måde", siger Anders Bondo Christensen. Han siger om en eventuel anke:

"Nu vil vi læse dommen grundigt igennem. Jeg er ikke jurist, så jeg har brug for, at der er nogle kloge hoveder, der læser med. Og vi skal sætte os ned sammen med Erik Schmidt på et tidspunkt, hvor han også har haft tid til at sunde sig. Det er stadig uafklaret, om vi anker den", siger Anders Bondo Christensen.

Erik Schmidt: "Jeg er faktisk lidt rystet over, hvor tyndt det er