Målstyring
17   78

Fælles mål-debat: Udsigt til et opgør med målstyring og tvungne læringsplatforme?

Et bredt flertal i Folketinget er klar til at slække på den målstyrede skole, der blev indført med folkeskolereformen. Også læringsplatformene ser ud til at skulle justeres, når 3000 bindende mål for folkeskolen bliver vejledende.

Efter folkeskolereformen blev den såkaldte læringsmålstyring indført som tvunget metode i mange skolevæsener med udgangspunkt i de nye, såkaldt "forenklede" Fælles Mål, der indebar 215 kompetencemål, 866 færdigheds og vidensområder og 3.170 færdigheds- og vidensmål.

Målene var obligatoriske og bindende for lærerne og blev yderligere uomgængelige via de såkaldte læringsplatforme, som efter aftale mellem regeringen og KL er blevet indført i alle kommuner. I aftalen beskrives den didaktiske gearing således:

"Fælles for disse digitale indgange er imidlertid målene om inden for gældende lovgivning at understøtte den målstyrede læring, herunder at barnet, forældre og det pædagogiske personale på skolerne løbende kan følge barnets læring, faglige progression og trivsel".

Målstyringen af skolen går altså på to ben: den blev indført via de nye Fælles mål (som blev kaldt forenklede, men var en mangedobling af det hidtige antal) og med læringsplatformene, hvor det bliver gennemsigtigt, om lærerne bruger de mange obligatoriske mål i deres undervisning.

Artiklen fortsætter under banneret

I fredags - den 13. oktober - var der førstebehandling i Folketinget af en ændring af folkeskolereformen, så de 3.170 færdigheds- og vidensmål skifter status fra obligatoriske til vejledende - en forandring, som på forhånd er forhandlet på plads af forligskredsen bag folkeskolen.

I Folketingets behandling stod det klart, at forligskredsen er i gang med et arbejde, der kan betyde, at læringsplatformene får en ny status. Platformene skal justeres efter målene, der snart ikke længere er bindende - og flere partier vil endda gøre det  helt frivilligt for lærerne, om de vil bruge læringsplatformene, når en stor del af målene er vejledende.

Læs her, hvad politikerne sagde i debatten:

Opgør med målstyring

SF's ordfører Jacob Mark indledte med at fortælle, at opgøret med de mange mål har været længe undervejs:

"Det er jo mere end halvandet år siden nu, at en enig forligskreds sagde: Nu vil vi gøre op med de her tusindvis af bindende mål. Det var under den tidligere undervisningsminister, og så har vi presset på og presset på, og nu lykkes det så. Det er dejligt, og det synes jeg viser, at det virker, når en hel forligskreds enigt presser på for grundlæggende at ændre ved noget i folkeskolen", sagde ordføreren.

Han brugte et billede til at beskrive, hvad målstyring er.

"Man skal tænke på målstyring som sådan en hånd, der går direkte ind i folkeskolen og dikterer, hvordan folkeskolen skal fungere", sagde ordføreren, der påpegede, at målstyring er central i et fokusskift fra undervisning til læring:

"Jeg kan bedre lide undervisning, end jeg kan lide læring. Læring er, når nogle beslutter, at lige præcis det her skal eleverne lære, og så skal de testes i det til sidst, og hvis de så kan lige præcis det, som nogle politikere har besluttet, at de skal lære, er det rigtig godt. Undervisning er, når en dygtig lærer, der har gået på seminariet eller en professionsuddannelse, møder en elev, og der så i undervisningen sker det der magiske, når et dygtigt menneske møder en elev med virkelyst og lyst til at lære. Der skal være mere undervisning og mindre læring", sagde Jacob Mark.

Men læringsmålstyringen kan godt være en god metode for nogle:

"De lærere, der så synes, læringsmålstyret undervisning er den rigtige metode, skal have lov til det. Det er en del af det at give metodefrihed. Men de mange lærere, som ikke synes, det er en god idé får nu mere frihed, og det er godt", sagde Jacob Mark.

Fra lærer til konsulent

Marianne Jelved, der er undervisningsordfører for det Radikale Venstre, satte de nuværende ændringer i et historisk perspektiv:

"Det mest fremmedgørende, der er sket i folkeskolens over 200-årige historie, at man i disse år med digitale muligheder indfører bindende mål i det omfang og dermed indskrænker muligheden for, at læreren faktisk kan være lærer, fordi læreren i stedet for bliver en konsulent", sagde hun og citerede fra lovforslaget:

"Ved at reducere antallet af bindende mål og den som følge heraf den øgede frihed til at tilrettelægge undervisningens indhold gives der mulighed for, at underviserne i højere grad kan fokusere på arbejdet med fagenes og de obligatoriske emners indhold".

"Stordriftsulemper"

Henrik Dahl, der er ordfører i Liberal Alliance, fortalte:

"Der jo en lang og hæderkronet tradition for, at vores folkeskole er decentral, og det har tjent den godt i lange perioder. Men op igennem nullerne var der jo i det politiske Danmark en generel tilbøjelighed til centralisering, og det gik ikke bare ud over folkeskolen, men også andre ting", sagde ordføreren, der mener, centraliseringen har nået et omfang, så man kan tale om stordriftsulemper:

"Når vi fra helt centralt hold her fra Slotsholmen fjerner noget centralisering, er det altså ikke tanken, at der fra kommunekontorerne og rådhusene skal udgå en ny centralisering. Det hører jeg også folk sige de er opmærksomme på, altså at det er noget, vi skal holde øje med, og det hilser jeg selvfølgelig velkommen", sagde Henrik Dahl med henvisning til, at flere af de andre ordførere også nævnte, at man skal holde øje med kommunernes styringstilbøjeligheder i forhold til skolen.

Det handler om forholdet mellem styring og tillid, mener han:

"Det er jo manglende tillid til skolen, der har fået Folketinget til at regulere så hårdt, og når man synes, at man nu godt kan decentralisere, er det, fordi man ønsker at udtrykke en tillid".

Slipper ikke tøjlerne

Venstre og Socialdemokratiet gav også støtte til forenklingen:

"Vi vil gerne have, at lærerne får et endnu bedre værktøj, så de har mulighed for at have fokus på målene som et pædagogisk værktøj og ikke som et styringsapparat. Når vi løser bindingerne i Fælles mål, får skolerne og lærerne et større råderum til at tilrettelægge undervisningen, samtidig med at vi fastholder ambitionerne for, hvad eleverne skal lære i folkeskolen", sagde Annette Lind, ordfører for Socialdemokratiet.

Mens venstre-manden Hans Andersen erklærede tillid til landets lærere:

"Jeg tror på, at det er lærerne ude på den enkelte skole, der ved, hvad der fungerer bedst for netop deres gruppe af elever. Børn og unge mennesker er forskellige. De har forskellige styrker og svagheder. De har forskellige behov. Derfor skal vi heller ikke fra Christiansborg lave én opskrift, der foreskriver, hvordan vi skal håndtere alle børn her i landet. Der skal frihed til, at skolerne kan gøre det, som, de ud fra deres kendskab til eleverne mener, er det bedste", sagde han.

Konservative Brigitte Klintskov Jerkel gav i sin tale opbakning til lovændringen. Hun sagde:

"Lærerne er glade for det her forslag, og det glæder mig, fordi det betyder, fordi de forstår, at vi giver dem lidt mere frihed til at planlægge undervisningen inden for nogle rammer. Den tillid håber jeg at lærerne nu vil tage på sig og leve op til. Forenklingen betyder imidlertid ikke, at vi slipper tøjlerne. Vi har et medansvar for, at børn i folkeskolen bliver dygtigere. Derfor er det også helt centralt for os, at vi ikke ændrer på de 215 overordnede kompetencemål og de underliggende 866 færdigheds- og vidensområder. De er afgørende for, at vi kan styre folkeskolen, og derfor skal de også fortsat være bindende".

Dansk Folkepartis Malene Harpsøe sagde:

"Vores opgave herinde er jo at understøtte skolerne og lærerne, så de går glade på arbejde, og det vil jo i sidste ende også gavne børnene. Vores opgave bliver dog at holde øje med, at kommunerne overholder lovændringerne og ikke begynder at opfinde nye bindende mål selv. Og der er grund til årvågenhed, for KL har været kritisk over for netop denne del af lovforslaget. I Dansk Folkeparti støtter vi fortsat målstyret undervisning, men det skal være i en form, så det understøtter lærerens frihed til at tilrettelægge sin undervisning. Med lovændringen er vi endelig tilbage ved vores oprindelige hensigt, og Dansk Folkeparti kan derfor støtte lovændringen", sagde hun.

Også frivillige nationale test?

Enhedslisten og Alternativet er de eneste to partier, der ikke er med i forligskredsen. Begge partier bakker op om lovændringen. Enhedslistens Jakob Sølvhøj kviterede for forligskredsens indsats:

"Jeg vil sige tak til de partier i folkeskoleforligskredsen, der nu insisterer på, at kommunerne ikke skal have lov til at indskrænke den øgede frihed med lokalt fastlagte bindende mål, som jo næsten indlysende vil blive identiske med dem, som vi er ved at afskaffe med lovforslaget her. Der er med de udmeldinger, vi har set fra Kommunernes Landsforening, ingen grund til at tvivle på, at mange kommuner vil forsøge at videreføre de tusindvis af mål, sådan at deres dyrt indkøbte læringsplatforme og hele den læringsmålstyringstankegang, der præger det enkelte skolesystem, kan køre videre, fuldstændig som om ingenting var sket her i salen", sagde Jakob Sølvhøj og fortsatte:

"Jeg synes, at man skulle gå endnu videre ad den her vej. Jeg synes, der er behov for et opgør med hele den målstyringstænkning, som præger skolen. Jeg synes, man skal lytte til de mange, mange lærere, der siger: Vi har et glimrende formål med vores folkeskole - det er rigtig godt beskrevet i folkeskolelovens formålsparagraf; den breder også skolens formål ud til alt det, som ikke bare kan måles", sagde Enhedslistens ordfører.

Carolina Maier fra Alternativet pegede på, at lovændringen bør få betydning for læringsplatforme og nationale test:

"Man kan vel ikke have nationale test, som er bundet op på nogle læringsmål, der er frivillige, for alt andet lige vil den enkelte lærer, når læreren forbereder eleverne på de nationale test, vel kigge til de her frivillige læringsmål, som så på en eller anden måde alligevel bliver lidt bindende. Det er klart et opmærksomhedspunkt, som vi synes vi skal arbejde videre med nu. Vi må kigge på det i udvalgsarbejdet, men i Alternativet er vi klart af den opfattelse, at det må være en nødvendig konklusion og konsekvens af at gøre de her læringsmål frivillige, at også de nationale test bliver gjort frivillige".

Ændring af læringsplatformene

Annette Lind fra Socialdemokraterne var den første til at åbne for, at læringsplatformene skal have en ny status:

"Vi skal indskrive i selve loven, at kommunale læringsplatforme ikke skal pålægges den enkelte lærer, hvilket sker i dag", sagde hun.

Jacob Mark fra SF lå også på den linje:

"Næste skridt er at få taget et endeligt opgør med den tvang til at bruge læringsplatforme, som også i sidste ende er med til at forårsage en stor del af den målstyring, der er i den danske folkeskole", sagde han.

Og Carolina Maier havde lagt mærke til Annette Linds udmelding:

"Socialdemokraternes ordfører sagde, at Socialdemokratiet gerne vil have indført i lovgivningen, at de kommunale læringsplatforme ikke må pålægges den enkelte lærer. Det støtter vi stort op om i Alternativet", sagde hun.

Undervisningsminister Merete Riisager understregede, at de værktøjer, som lærerne har at arbejde med, ikke må være for rigide. Hun blev i spørgerunden spurgt af Jacob Mark:

"Vi lemper nu reglerne for Fælles mål, kunne man så ikke også lempe reglerne for kravene til læringsplatformene?".

Ministeren svarede:

"Det, man så kan arbejde med, når læringsplatformene er udarbejdet i forhold til en tidligere lovgivning, er om de så skal ændres nu, hvor vi ændrer lovgivningen. Og det må vi jo kigge på i forligskredsen om er tilfældet. De værktøjer, der er, skal selvfølgelig afspejle den lovgivning, der er", sagde ministeren.

Carolina Maier påpegede et dilemma:

"Man fastholder nationale test som obligatoriske, når de læringsmål, der ligger i testene, som testene bygger på, nu er blevet vejledende. Har ministeren til hensigt eller planer om at gøre også de nationale test vejledende eller frivillige?

Merete Riisager svarede:                                                  

"Nej, det har jeg ingen planer om".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.042 andre er allerede tilmeldt